Midt i vores område – i historiske rammer – ligger den lille populære Charlottenlund Camping med 70 pladser. NORD og borgmester Michael Fenger går en tur med lejrchefen.
Mens Michael Fenger boede i nærheden af Charlottenlund Strandpark og skulle ud at gå med hunden, kunne han godt lide at lægge vejen forbi den hyggelige campingplads og få et pust af afslappet og uprætentiøs feriestemning. Selvom han ikke selv tager på campingferie, synes han, der er noget tillokkende ved det.
Campingpladsens beliggenhed er ret perfekt.
Perfekt beliggenhed
Charlottenlund Camping er der mange, som finder tillokkende. Allerede nu er der så godt som udsolgt hele sæsonen. Mange gæster benytter sig af campingpladsens perfekte beliggenhed til at besøge København og samtidig være uden for byen, tæt på vand, skov og en historisk stemning ved det fredede fort. Det er specielt, når køkken og badeværelse er indrettet i gamle kasematter. Helt moderne og med sans for at lade væggene stå helt råt, så man fornemmer, at stedet har en historie.
Lejrchef Lucas Waltoft viser rundt på Charlottenlund Fort, som var en del af Københavns befæstning.
Københavns forsvar
Charlottenlund Fort blev bygget 1886-1887 for at forhindre fjender i at bombardere København fra Øresund, men det har aldrig været brugt aktivt. Det var del af befæstningen indtil 1932. På fortet kan man stadig se de 12 store kanoner, som blev opstillet omkring 1910. Voldene omkring fortet danner den ydre grænse for campingpladsen.
Populær café
Lucas Waltoft viser os rundt. Det er nu hans anden sæson med titel af lejrchef, og han er vild med det varierede job. Vi mødes ved Den lille Butik, er pladsens kontor og café, som også er meget populær blandt de lokale, der mødes for at sidde udenfor med en god kop kaffe – omkring sig har de ofte selskab af hundeluftere, yogadyrkere og aktive sportsklubber.
Morgensang kl. 9 er blevet populært.
Morgensang
I denne sæson kan man også møde op til morgensang hver dag kl. 9 ved det lille hus. I dag har de sunget ”Nu går våren gennem Nyhavn.” Det slog Lucas ved starten af sæsonen, at både gæster og lokale trængte til at møde hinanden og være sammen efter den lange coronaperiode – og initiativet er blevet taget godt imod.
Der er mange steder at besigtige på det gamle fort.
Statens ejendom
– Området er statens ejendom. Gentofte har lejet det og står for vedligeholdelsen både indven-digt og udvendigt. Kommunen kigger på, om det er rentabelt at købe det grønne område, så man selv kan bestemme, hvordan man vil udvikle området. Det er borgerne bedst tjent med, siger borgmesteren.
Besøg NORDs kultur butikker her:
Rundt i kommunen med borgmesteren: Træning for alle
Borgmester Michael Fenger og NORD besøger aktivitetsarealet ved Maglegård. Det er et projekt efter Gentofte Kommunes hjerte, for det var et fællesskab af borgere og institutioner, som præsenterede kommunen for ideen. Og et år senere stod løbebane, crossfit-træningsudstyr og forhindringsbane klar til fri afbenyttelse for alle.
Mattssons rideklub en livsstil
Mattssons Rideklub har en enestående beliggenhed mellem Øresund og Dyrehaven i ”Arne Jacobsen Land” med Bellevue og Bella Vista som naboer og med ridehus tegnet af samme arkitekt. Her er 74 heste og medlemmer i alle aldre, som tilbringer mange timer her. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger. Udenfor hyler vinden. Men vi er bænket i hjørnet i den hyggelige og slidte rytterstue, hvor pejsen knitrer og sender varme ud i rummet. Herfra kan man følge med i, hvad der foregår ude på gårdspladsen, hvor en hest får motion på et nyanskaffet skridtbånd, som man kan sammenligne med et løbebånd, delvis finansieret af Gentoftes tilskudsordning. Men ellers sker der ikke så meget midt på en råkold formiddag, før eftermiddagens ridepiger og fritidsklubber kommer.
Én gang skovser – altid skovser
Næste år er det 100 år siden, Skovshoved Idrætsforening fik sin første bane på Krøyersvej – 13 år efter foreningen blev stiftet. Borgmester Michael Fenger og NORD får en tur rundt i SIF, som især fokuserer på, at alle skal have mulighed for at dyrke deres sport i et godt fællesskab. Det er eftermiddag og efterår. Døren til klubhuset bliver åbnet den ene gang efter den anden. En fodbolddreng i blåt tøj, en pige i nye knirkende tennissko sammen med sin mor og en endnu mindre, som er på vej over i badmintonhallen. Lars Weis, som har været forretningsfører i SIF de sidste par år, lever op til klubbens slogan. På hans grå hættetrøje står der ”Én gang skovser”, som er første del af klubbens slogan, som naturligvis ender: ”altid skovser”. Han har selv gået til fodbold og badminton i klubben som barn og er nu tilbage som leder, men er også selv aktiv i klubben.