Kære læsere,
Tak for et fantastisk år sidste år! Når jeg ser tilbage, kan jeg ikke andet end blive overvældet af tak-nemmelighed for den utrolige rejse, vi har haft med NORD Magasinet. Fra det travle NORD Julemarked på Skovriderkroen med 25.000 gæster til den pul-
serende aktivitet på vores online platform nord-magasinet.dk, har det været en sand fest at dele vores passion for fejringer og livets glæder med jer.
På arbejdsfronten har vi set en kraftig stigning i besøgstallet på vores hjemmeside, med imponerende 90.000 besøg på blot én måned. Det glæder mig dybt at se, at vores site har været til glæde for så mange, der søger nye steder og læser om fester, smykker og spisesteder.
På en mere personlig note er jeg selv blevet forlovet, og dette har givet mig et helt nyt perspektiv på vores kommende Fest & Bryllupstema. Blot at vælge ringe var ikke nemt, men det lykkedes til sidst hos Apel, og at finde den perfekte kjole har vist sig at være en sand opgave, og det har givet mig indsigt i den tid og energi, der ligger bag hvert enkelt valg for et kommende brudepar.
Jeg ønsker jer alle et dejligt og lykkebringende år i 2024. Må det være fyldt med kærlighed, fejringer og uforglemmelige øjeblikke.
Med varme hilsner,
Rina Mardahl
Chefredaktør
Nu skal jeg ikke tisse hele tiden
Har du nogensinde set en kvinde over 40 hoppe i en hoppeborg? Nok ikke. En af grundene kan være, at hun som mange andre kvinder ikke kan holde sig. Men det kan der gøres noget ved, og det er ufarligt. Behandlingen ThermiVa på Dr. Esmanns Klinik virker mod såkaldt stressinkontinens. En type behandling som samtidig giver mere følsomhed tilbage og dermed mulighed for et bedre sexliv.
Redaktørens sundhedstips
Sund livsstil med plads til at ’weekend-synde’ er alfa og omega for NORD Magasinets redaktør, Rina Mardahl. Hun elsker at finde nye måder at optimere sin sundhed på med kost og motion. Få hendes nyeste og bedste sundhedstips her.
Behandlere er mit livs backup
Hvis der er noget chefredaktør Rina Mardahl ikke vil undvære i sit liv,
er det de månedlige konsultationer hos sine faste behandlere. Få hendes helt personlige behandler guide.