Christina Alfthan – om avisruten, feminisme, kunst og en karriere som fotomodel
Jeg mødte Christina Alfthan ved et kunst–arrangement i Albissola i Italien for 10 år siden. Vi har holdt kontakten ved lige, og i anledning af Christinas spændende karriereforløb og erfaringer fra jobbet som kommunikationschef i Dansk Kvindesamfundmødtes jeg med hende på Ehlersvej for at drøfte dette.
Har du altid haft en interesse for kvinders rettigheder og plads i samfundet og hvordan startede det?
– Jeg opdagede ligestillingen, da jeg begyndte at gå med aviser som 11-årig. Jeg arvede min venindes brors avistjans. Jeg vidste, han fik 35 kr hver uge, men da jeg fik min første løn, fik jeg kun 20 kr. om ugen. Så ringede jeg op og brokkede mig og fik at
vide, at jeg ville få mere i løn, når jeg var mere erfaren. Efter et par måneder ringede jeg op igen og sagde, at nu havde jeg fået masser af erfaring. Men det var pludselig ikke nok, for nu svarede de, at jeg ikke var så gammel, så 35 kr. var for meget. Så blev jeg vred, og samtalen endte med, at jeg fik 35 kr.
D. 7. Marts var Christina moderator på en konference som Dansk Kvindesamfunds Krisecentre holdt på Christiansborg.
Men for at komme tilbage til det med kvinders rettigheder, så var det faktisk også dem, der fik mig til at forstå, at jeg var god til at skrive. For vi fik en stil for i 9. klasse, hvor jeg skrev om det kønsbaserede arbejdsmarked og strukturelle lønforskelle – uden dog at bruge de ord. Men læreren var vildt imponeret og læste den op for hele klassen.
Hvordan så starten af din karriere ud?
Jeg blev opdaget som model, da jeg var 17 år og gik i 2. G på Ordrup Gymnasium. Det var meget mærkeligt, for jeg hed både ’stankelben’ og ’strygebræt’ og så ikke mig selv som særlig smuk. Men lige pludselig blev jeg stoppet af model scouts. Jeg vidste, at mine forældre ikke ville synes om det, så jeg lod det passere, men da jeg blev 18 år, sagde jeg ’ja tak’ og blev fløjet til Paris i sommerferien af et modelbureau.
– Jeg arbejdede som model i 10 år, indtil jeg blev mor. De første år var jeg meget i Paris og Milano og var stadig en festabe, men så kom jeg ind på Danmarks Journalisthøjskole, og der kom lidt mere ro på mig, og modeljobbet blev et dejligt studiejob.
Christina på besøg i salonen på Ehlersvej
Hvordan kom du til at arbejde i Dansk Kvindesamfund?
Efter 15 år som journalist hos bl.a Berlingske og flere dameblade og magasiner gik jeg over i kommunikation, og var kommunikationschef i livsstilsbranchen nogle år, men jeg savnede det mere politiske og meningsfyldte. Derfor gav det god mening, da Dansk Kvindesamfund søgte en pressechef til at få organisationen mere på dagsordenen i medierne. Der har jeg været siden 2014. Det var før nogen vidste, hvad sexisme og #MeToo var, og nu har vi været med til at få en samtykkebaseret voldtægtslov og øremærket barsel til mænd, hvilket har været en game–changer. For ligestilling handler også om mænd. Mænd dominerer ikke kun øverst i samfundet, men også nederst. Det er mænd, der oftest er hjemløse, begår selvmord og sidder i fængsel.
Jeg ved at du interesserer dig for kunst. Hvad er din holdning til et aktuelt emne som fx kvinders underrepræsentation på museer og gallerier?
Der er jo masser af kvindelige kunstnere gennem historien, som ikke har haft den plads, de burde have fået. En undersøgelse fra 2019 viste, at kun 22 procent af de værker, danske museer har købt de sidste 15 år var af kvindelige kunstnere. Og der bliver uddannet lige mange mænd og kvinder. Det betyder, at det er meget sværere for kvindelige billedkunstnere at leve af sin kunst.
Peters afrunding
Min egen holdning til kvinders repræsentation på auktionshuse, gallerier m.m. er, at det er en positiv udvikling, vi oplever for tiden. Bruun Rasmussen mærker en stigende interesse for kvindelige kunstnere og deres talent – og som følge heraf en stigende efterspørgsel og pris. Mine to seneste artikler i dette magasin har tilmed været om kvindelige kunstnere.
I samtalen med Christina oplever man en positiv energi og en fremdrift – som i høj grad smitter. Man skal ikke være bekymret for stilstand. Der er hele tiden nye mål og appetit på nye muligheder. Christinas retfærdighedssans blev vakt under tiden som avisbud – og denne følelse tror jeg har forfulgt hende positivt lige siden.
Besøg NORDs kultur butikker her:
Bruun Rasmussen: Når stor arv møder ny energi – Med Janne Moltke-Leth
Bruun Rasmussen er ikke en hvilken som helst virksomhed. Det er et brand, der i årtier har været forbundet med ekspertise, kvalitet og kulturhistorisk tyngde. Der er virksomheder, man ikke bare arbejder med, men som man bærer med sig – og Bruun Rasmussen er en af dem. Da NORD mødtes med administrerende direktør Janne Moltke-Leth for at blive klogere på virksomheden og hendes retning, stod én ting hurtigt klart: Hun er et menneske med et sikkert blik, et glimt i øjet og en bemærkelsesværdig ro i sit lederskab. Hun fylder rummet – ikke med støj, men med retning.
Sommerens kunstoplevelse i Charlottenlund
Galleri 2112 skyder sommeren i gang med en dobbeltudstilling med farver og eksperimenterende former. I maj og juni kan du opleve en duoudstilling med værker af Malene Landgreen og Christian Vind. Malene Landgreen, som bl.a. var med i den seneste sæson af DR’s Kunstnerkolonien, viser malerier, der bevæger sig ud over maleriets traditionelle ramme – farver, former, linjer og mønstre sat sammen i nøje afstemte kompositioner med geometrien som udgangspunkt. Christian Vind er dansk forfatter og billedkunstner, hvis praksis spænder fra collage og maleri til video og tekst. Udstillingen løber fra 2. maj til 27. juni.
Sofie Lassen-Kahlke
Jeg mødte Sofie Lassen-Kahlke for en del år siden på Café Victor. Vi var tre omkring bordet: Sofie, hendes morfar, Anker, og mig. Samtalen kredsede især om Sofies jurastudium på universitetet. Morfar Anker var tydeligt stolt. Som han sagde, næsten med højtidelighed i stemmen, bestod hele familien af jurister, og juraen var ikke blot et fag for ham, men en passion. Han betonede de store muligheder, uddannelsen rummede, og hans tro på sit barnebarn var ikke til at tage fejl af.
