NORD Julemesse - 18. - 20. november 2022
Vælg en side

Christina Alfthan – om avisruten, feminisme, kunst og en karriere som fotomodel

Jeg mødte Christina Alfthan ved et kunst–arrangement i Albissola i Italien for 10 år siden. Vi har holdt kontakten ved lige, og i anledning af Christinas spændende karriereforløb og erfaringer fra jobbet som kommunikationschef i Dansk Kvindesamfundmødtes jeg med hende på Ehlersvej for at drøfte dette.

Har du altid haft en interesse for kvinders rettigheder og plads i samfundet og hvordan startede det?
– Jeg opdagede ligestillingen, da jeg begyndte at gå med aviser som 11-årig. Jeg arvede min venindes brors avistjans. Jeg vidste, han fik 35 kr hver uge, men da jeg fik min første løn, fik jeg kun 20 kr. om ugen. Så ringede jeg op og brokkede mig og fik at
vide, at jeg ville få mere i løn, når jeg var mere erfaren. Efter et par måneder ringede jeg op igen og sagde, at nu havde jeg fået masser af erfaring. Men det var pludselig ikke nok, for nu svarede de, at jeg ikke var så gammel, så 35 kr. var for meget. Så blev jeg vred, og samtalen endte med, at jeg fik 35 kr.


D. 7. Marts var Christina moderator på en konference som Dansk Kvindesamfunds Krisecentre holdt på Christiansborg.

Men for at komme tilbage til det med kvinders rettigheder, så var det faktisk også dem, der fik mig til at forstå, at jeg var god til at skrive. For vi fik en stil for i 9. klasse, hvor jeg skrev om det kønsbaserede arbejdsmarked og strukturelle lønforskelle – uden dog at bruge de ord. Men læreren var vildt imponeret og læste den op for hele klassen.

Hvordan så starten af din karriere ud?
Jeg blev opdaget som model, da jeg var 17 år og gik i 2. G på Ordrup Gymnasium. Det var meget mærkeligt, for jeg hed både ’stankelben’ og ’strygebræt’ og så ikke mig selv som særlig smuk. Men lige pludselig blev jeg stoppet af model scouts. Jeg vidste, at mine forældre ikke ville synes om det, så jeg lod det passere, men da jeg blev 18 år, sagde jeg ’ja tak’ og blev fløjet til Paris i sommerferien af et modelbureau.

– Jeg arbejdede som model i 10 år, indtil jeg blev mor. De første år var jeg meget i Paris og Milano og var stadig en festabe, men så kom jeg ind på Danmarks Journalisthøjskole, og der kom lidt mere ro på mig, og modeljobbet blev et dejligt studiejob.


Christina på besøg i salonen på Ehlersvej

Hvordan kom du til at arbejde i Dansk Kvindesamfund?
Efter 15 år som journalist hos bl.a Berlingske og flere dameblade og magasiner gik jeg over i kommunikation, og var kommunikationschef i livsstilsbranchen nogle år, men jeg savnede det mere politiske og meningsfyldte. Derfor gav det god mening, da Dansk Kvindesamfund søgte en pressechef til at få organisationen mere på dagsordenen i medierne. Der har jeg været siden 2014. Det var før nogen vidste, hvad sexisme og #MeToo var, og nu har vi været med til at få en samtykkebaseret voldtægtslov og øremærket barsel til mænd, hvilket har været en game–changer. For ligestilling handler også om mænd. Mænd dominerer ikke kun øverst i samfundet, men også nederst. Det er mænd, der oftest er hjemløse, begår selvmord og sidder i fængsel.

Jeg ved at du interesserer dig for kunst. Hvad er din holdning til et aktuelt emne som fx kvinders underrepræsentation på museer og gallerier?
Der er jo masser af kvindelige kunstnere gennem historien, som ikke har haft den plads, de burde have fået. En undersøgelse fra 2019 viste, at kun 22 procent af de værker, danske museer har købt de sidste 15 år var af kvindelige kunstnere. Og der bliver uddannet lige mange mænd og kvinder. Det betyder, at det er meget sværere for kvindelige billedkunstnere at leve af sin kunst.

Peters afrunding
Min egen holdning til kvinders repræsentation på auktionshuse, gallerier m.m. er, at det er en positiv udvikling, vi oplever for tiden. Bruun Rasmussen mærker en stigende interesse for kvindelige kunstnere og deres talent – og som følge heraf en stigende efterspørgsel og pris. Mine to seneste artikler i dette magasin har tilmed været om kvindelige kunstnere.

I samtalen med Christina oplever man en positiv energi og en fremdrift – som i høj grad smitter. Man skal ikke være bekymret for stilstand. Der er hele tiden nye mål og appetit på nye muligheder. Christinas retfærdighedssans blev vakt under tiden som avisbud – og denne følelse tror jeg har forfulgt hende positivt lige siden.

 

Besøg NORDs kultur butikker her:

Bag om Henrik  Launbjerg

Bag om Henrik Launbjerg

Henrik Launbjerg startede i en alder af 16 år med at gå på musicalskole i Miami, og siden da har han bl.a spillet hovedroller i Les Miserables, Atlantis og Hair. Han er kendt både fra TV og teater som nærværende, alsidig og professionel.

Interview  med Pia Hutters: – fra cand.polit til kunstner

Interview med Pia Hutters: – fra cand.polit til kunstner

Jeg mødte Pia for 5 år siden, da hun netop havde valgt at lægge sin uddannelse som cand. polit bag sig for nu fuldt og helt at hellige sig kunsten. Søren Kierkegaard bruger udtrykket “be-slutningens skønhed” om det at vælge. Oftest når man skal vælge, handler det om et “ja” eller “nej”, men husk at dét ikke at vælge også er et valg. Pia har brudt cirklen og derigennem etableret viljen til at ville, som skaber evnen til at kunne.


error: Indhold er beskyttet.
X