Badesæsonen er i gang, og NORD-området byder på masser af steder, hvor du kan hoppe i Øresund – hvad enten du vil på en hvid strand, tage i en hyggelig havn eller spring i fra en af de mange moler. NORD viser dig her, hvilke steder du kan få en frisk dukkert.
1. Svanemøllen Strand
Denne fine sandstrand åbnede i 2010. Du kan vælge at tage springet i bølgen fra strandens 130 meter lange mole. Her er både kiosk, omklædning, badstue og flot udsigt til Hellerup, København og ikke mindst Svanemølleværket.
Ved Strandpromenaden, Østerbro
2. Tuborg Havnepark
Fra en flot, rund træbadebro ved Tuborg Havn kan du vælge mellem at springe i vandet eller bruge trappen. Badebroen er også dejlig at sole sig på.
Tuborg Havnepark – Hellerup
3. Tuborg Sundpark
Tag en hurtig dukkert mellem de store sten. Badebroen er dog privat.
Fortsæt ad Carolinevej videre mod Tuborg Sundpark.
4. Hellerup Roklub
Fin badebro samt flot badstue (åben september til april) som er højvandssikret. Bemærk at man skal være medlem af roklubben eller vinterbadeklubben for at benytte den.
Strandparksvej 44 – Hellerup
5. Hellerup Strandpark (Havnen)
Lille sandstrand med badebro og en smuk rosen- og staudehave samt hele lystbådehavnen med masser af charmerende sejlerliv.
Strandparksvej mellem Lille Strandvej og
Onsgårdsvej – Hellerup
6. Hellerup
For enden af villavejene ned til Øresund kan man bade fra sandstranden.
7. Dansk Handicap Forbunds strand ved Strandlund
Stranden har badebro med lift og cafeteria med servering. Man skal være medlem for at få adgang.
Strandvejen 142 C, Charlottenlund
8. Nudiststrand ved Charlottenlund Strandpark
Lille velbesøgt sandstrand med fortrinsvis naturister.
Mellem Strandparken og Strandlund.
9. Charlottenlund Strandpark / Fortet
Sandstrand og et større område med græs mellem skov og vand. Mange tager aftensmad med og griller, køber en is og går tur på fortet.
Strandvejen 144 – Charlottenlund
10. Charlottenlund Søbad
Fra juni til august kan man for 20 kr. få adgang hele dagen til havbad, brusebad, omklædning og kiosk i den ikoniske pistaciefarvede badeanstalt.
Kystvejen 2 – Charlottenlund
11. De store sten
Man kan hoppe i vandet fra de store sten langs med hele kysten mellem Charlottenlund Søbad og Skovshoved Havn.
12. Skovshoved Havn
I den sydlige del af havnen er der netop kommet en badebro, og i den nordlige del er der åbnet et afskærmet bassin til kajakpolo, svømmere samt nye faciliteter til vinterbadere med saunahus.
13. Bellevue Strandpark
Den smukke klassiker er blevet renoveret, hvilket betyder bedre sandstrand, renere vand, beachvolley baner, samt omklædning, mad og drikke mm.
Strandvejen 340 – Klampenborg
14. Taarbæk Strand
Åbent offentligt areal med græsplæne og badestrand. Oprindeligt lå en villa, som blev ødelagt af den tyske besættelsesmagt.
Taarbæk Strandvej 40 – Klampenborg
15. Taarbæk Søbad
200 meter fra havnen ligger Søbadet, som også kaldes Rosenhaven. Her er badebro, som man kan bruge hele året, og et lille græsareal.
Taarbæk Strandvej 80 – Klampenborg
16. Taarbæk Havn
Fra havnens sydlige mole kan du hoppe i vandet. Der er sandbund, men ikke sandstrand. Til gengæld er her masser af stemning samt omklædning og toiletfaciliteter.
Taarbæk Strandvej 80 – Klampenborg
Vinterbadeklubber
Vinterbadning er blevet vildt populært. Skriv dig på en af de lange ventelister til klubberne. I Charlottenlund Søbad er der fx fire-fem års ventetid, i Svanemøllen et-to år.
Taarbæk Vinterbadere
taarbaek.dk/vinterbad/
Arnes Vinterbadere Bellevue
arnesvinterbadere.dk
Charlottenlund Søbad
charlottenlund-soebad.dk
Vikingelauget Charlottenlund
Vikingelauget.charlottenlund@gmail.com
Hellerup Roklubs Vinterbadere
hellerup-roklub.dk/badstuen
Svanemøllebugtens Vinterbadelaug
svanevinterbad.dk
Besøg NORD's Kultur butikker her:
Rundt i kommunen med borgmesteren – Byens Hus vi skaber sammen
Sjældent har et navn passet så godt som ‘BYENS HUS’ med tilføjelsen ‘vi skaber sammen’. Dermed er hele værdigrundlaget og visionen på plads. Det her hus er for alle, og alle kan være med til at forme og fylde på indholdet. Meld dig på banen, hvis du har specifikke ønsker til, hvad der skal foregå, for alt er ganske nyt endnu. Huset er i den grad stadig under udvikling – og det skal det blive ved med at være.
CHP Event i Bernstorffparken
Det er ikke rigtig jul, før vi har været til det fantastiske julemarked på slottet i Bernstorffparken. Det er erfarne CPHevent, der står bag tilløbsstykket. Se og oplev alskens julepynt, smag på de lækreste julegodter i de historiske rammer, at hvor 130 fantastiske juleudstillere med alt, hvad hjertet begærer.
Fredag 6. december kl. 15-20.
Lørdag 7. december & søndag
8. december kl. 10-16.
Juletræet på besøg
For mange i vores område er det en hyggelig juletradition at købe juletræer ved Charlottenlund Station eller Femvejen. Lotte og Gunnar Stephansen har i mere end 50 år solgt alt i gran fra Fjordgaarden, deres fantastiske ejendom lige ned til Roskilde Fjord.
3 spændende bognyheder til julegaver
Her er Charlottenlund Bog & Idés bud på tre spændende bognyheder til julegaver, som vi glæder os til at dele med jer.
Kunsterinde Lina Murel Jardorf
I Kunsterinde Lina Murel Jardorfs store flotte butik på Gentoftegade 33 (den gamle Imerco) kan du opleve og købe hendes fantastiske massive bronzeskulpturer. Alle værker er skabt og støbt i hendes eget atelier og bronzestøberi i Allerød.
Charlottenlund Slot slår dørene op
‘Kom med indenfor på Charlottenlund Slot!’ Sådan lyder opfordringen fra direktør Mads Hedegaard. Efter årtier, hvor slottet har været lukket om sig selv som forskningsinstitution, og århundreder, hvor slottet har været utilgængeligt som kongeslot, åbner slottet endelig op.