Vælg en side

Få mikset din yndlingscocktail tæt på himlen og oplev byens bedste udsigt, når restaurant SILO blænder op for deres tagterrasse med cocktails og fredagsbar.

Allerøverst i den gamle kornsilo i Nordhavn er wow-effekten helt gratis. Udsigten til himlen, havet og havnen er formidabel. Det samme er de cocktails, som restaurant SILOs bartendere mikser. Den friske, søde og spicy cocktail ”Hva’ drikker Mølr” er allerede en bestseller. Opkaldt efter den velkendte graffiti, som i årevis stod på facaden af kæmpebygningen i Nordhavn, og som siden 2017 har været hjemsted for en af byens populære restauranter.
664 kvadratmeter på 17. etage med en suveræn udsigt hele vejen rundt og en madfilosofi baseret på friske råvarer og høj velsmag. Åbent dagligt til frokost, eftermiddags-snack og aften. Tonen er afslappet. Her har man den store ja-hat på og opfordrer gæsterne til at bruge de exceptionelle omgivelser.

Nyd en let frokost og husets egen import af champagne.

Smørrebrød, skaldyr og bobler
Er du mest til lækker frokost, kan vi varmt anbefale smørrebrød på den høje klinge. Du kan også vælge fra à la carte-kortets lette fiskeretter. Caviar, østers, ceviche, hummerravioli, og måske et glas vin til. I sommermånederne juni og juli er du velkommen til at tage de lækre frokostretter op på tagterrassen. SILOs rooftop er nemlig åben hver dag sommeren igennem. Også til en eftermiddagssnack med sortfodsskinke og et glas af stedets importerede champagner fra nichehuset Bruno Gobillard.

Med garanti byens bedste udsigt i kombination med store madoplevelser venter på 17. og 18. etage.

Si’ ja på 17. etage
Med al den plads er SILO også et yndet sted for møder og fester. Virksomheder afholder gerne møder og events her, familiefester og romantiske bryllupper finder sted, samt ceremonier, hvor der bliver friet og sagt ”ja” i den tidligere kornsilo. Uanset hvad du er til, sørger SILOs team af kokke, tjenere, sommeliers og søde værter dagligt for, at gæsten er stjernen på 17. etage til lette frokoster og store aftener, og som sommergæst under åben himmel.

Besøg NORDs bolig butikker her:

Hot yoga studio kommer til Nordhavn

Hot yoga studio kommer til Nordhavn

Dóttir HotYoga står for den ultimative velværeoplevelse ved havnefronten. Udvider med endnu et studio i Nordhavn med mange typer af yogahold og dygtige undervisere fra hele verden.


error: Indhold er beskyttet.