Vælg en side

Kære læsere,

Foråret banker på med dets bølge af ny energi og fornyelse. Og i år vækker foråret en helt særlig følelse i mig. Her på redaktionen har vi nemlig taget et modigt skridt ind i fremtiden ved at præsentere vores første forside skabt med kunstig intelligens.
Jeg har længe ønsket at udforske AI’s spændende univers og potentiale inden for magasinproduktion. På forsiden ser I derfor ikke rigtige mennesker, men snarere en virtuel skabelse, finjusteret af vores dygtige billedbehandler for at opnå maksimal tro-værdighed. Jeg håber, I vil tage godt imod denne kreative satsning, og jeg er nysgerrig efter at se, om I opdager, at det er kunstigt lavet.
Virkeligheden er dog stadig den bedste. Lige nu pibler det frem med forårsblomster, og fuglene er, ligesom os mennesker, vågnet op til dåd. I denne udgave har vi fokus på udeliv med et særligt tema om haven og terrassen. Vi guider jer gennem forårets haverenoveringer og terrasseprojekter med inspire-rende artikler, tips og trends.
Jeg er stolt af at præsentere en udgave, der strækker sig over 200 sider, fyldt med indhold, der afspejler vores engagement i at levere kvalitet og mang-foldighed. Bliv denne gang også klogere på Søren Pilmark, seje karrierekvinder og de sødeste hunde.
Husk også at tage hul på foråret ved at bruge vores gader og stræders skønne og unikke butikker. Den service, du får af en ægte ekspert i en butik, kan selv AI ikke erstatte.

Glade forårshilsener

Rina Mardahl

Chefredaktør

En helt særlig jul

En helt særlig jul

I år begyndte julen for mig allerede i sommer. Dér tog jeg de første spadestik til NORDs Julemarked på Skovriderkroen, som bliver afholdt hen over weekenden den 18.-19.-20. november på Skovriderkroen. For jeg syntes, der manglede et lækkert og smukt julemarked i Gentofte, og når jeg får en idé, vil jeg gerne føre den ud i livet.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.