Kære læsere,
Foråret banker på med dets bølge af ny energi og fornyelse. Og i år vækker foråret en helt særlig følelse i mig. Her på redaktionen har vi nemlig taget et modigt skridt ind i fremtiden ved at præsentere vores første forside skabt med kunstig intelligens.
Jeg har længe ønsket at udforske AI’s spændende univers og potentiale inden for magasinproduktion. På forsiden ser I derfor ikke rigtige mennesker, men snarere en virtuel skabelse, finjusteret af vores dygtige billedbehandler for at opnå maksimal tro-værdighed. Jeg håber, I vil tage godt imod denne kreative satsning, og jeg er nysgerrig efter at se, om I opdager, at det er kunstigt lavet.
Virkeligheden er dog stadig den bedste. Lige nu pibler det frem med forårsblomster, og fuglene er, ligesom os mennesker, vågnet op til dåd. I denne udgave har vi fokus på udeliv med et særligt tema om haven og terrassen. Vi guider jer gennem forårets haverenoveringer og terrasseprojekter med inspire-rende artikler, tips og trends.
Jeg er stolt af at præsentere en udgave, der strækker sig over 200 sider, fyldt med indhold, der afspejler vores engagement i at levere kvalitet og mang-foldighed. Bliv denne gang også klogere på Søren Pilmark, seje karrierekvinder og de sødeste hunde.
Husk også at tage hul på foråret ved at bruge vores gader og stræders skønne og unikke butikker. Den service, du får af en ægte ekspert i en butik, kan selv AI ikke erstatte.
Glade forårshilsener
Rina Mardahl
Chefredaktør
Ugens fund på bloggen: Usynlige strømper
Nylonstrømpebukser fra DIM, også kaldet ”makeup for ben”, er en af redaktør Rina Mardahls absolutte musthaves i hendes personlige blog. Jeg er storfan af DIM’s Teint de Soleil-nylonstrømper! De gør benene sommerflotte og er næsten usynlige. Det ligner blot, at du har bare ben.
Foråret er på vej
Når man som jeg har hund på snart 7. år, oplever man i den grad alle fire årstider. Det er mit pusterum, og især nu med alle de små påskeliljer, som kommer frem under de brune visne blade i skoven. Det er en smuk tid, vi går i møde.
Ondt i ryggen er ondt i livet
Virker symptombehandlingen ikke længere, så skulle du måske prøve Body All Mind-kropsterapi. Vi har talt med dygtige BAM-kropsterapeut Thomas Fryd om at skabe jordnære mirakler.