Vælg en side

Kim Storm-Pallesen har aldrig haft en overordnet plan for sit liv, siger han. Han fortæller, som om det udelukkende er tilfældigheder, der har ført ham fra det ene til det andet.

 

Men han har været god til at øjne chancer og tage dem, når de var der. Og han er dygtig til at bruge sit store, tætte netværk, som især består af de andre ridevenner, han bruger masser af tid sammen med på diverse rideture i Dyrehaven, på jagter rundt i Danmark og til de mange private vennemiddage, som der er mindst én af hver eneste uge. Sammen med NORD laver den 71-årige direktør for Mattssons Rideklub et par nedslag, hvor hans liv tog en væsentlig drejning.

(se ny film længere nede)

Nedslag nummer 1.

Skal vi starte til ridning?


Som helt ung brugte Kim meget af sin fritid på at sejle kapsejlads i Hellerup og at være sammen med sejlervennerne. Et efterår, da båden var trukket på land, foreslog Kims sejlerven, Pehr Pehrson, at de fandt en anden sport at dyrke, når det ikke var

sejlsæson, for de kunne begge lide at være aktive og have det sjovt sammen med andre mennesker. De 20-årige unge mænd meldte sig ind på Mattssons onsdagshold.

I løbet af kort tid fik hesteverden indflydelse på Kims kærlighedsliv, hans omgangskreds og endda hans forretningsliv – sådan har det været lige siden.

Ridningen er ikke bare en hobby, det er en livsstil. Derfor har vi også mange par, som begge rider på rideskolen, for man bruger meget tid, siger han. Mens vi snakker, sidder vi på hans kontor på Mattssons Rideskole og drikker kaffe af to umage krus, mit med en julemand, hans med sorte striber.

Heste og fester


De to venner begyndte på Mattssons rideskole.

Ridningen og hestene er selvfølgelig det, det hele handler om, men det sociale har også en meget vigtig plads – ikke mindst masser af fester, siger Kim glad, så man fornemmer, at det stadig er sådan.

– Da jeg var med til min første forårsfest, kom jeg til at sidde ved siden af rideklubbens formand. Det var den kvinde, jeg blev gift med og fik to børn med, fortæller Kim.

Og hun var allerede hardcore hesteinteresseret.
– Jeg kan ikke have en kæreste, som rider på skolehest, du bliver nødt til at have din egen, sagde hun til Kim. Det blev den første af mange heste. Da de efterhånden havde anskaffet fire heste tilsammen, købte de en gård, hvor de selv kunne have hestene stående.

– Jeg var bondemand fra jeg var 26 til for ti år siden.

Egne heste


Det er ikke enhver bekåret som så ung at kunne anskaffe sig sin egen hest. Mange har dårligt nok fundet ud af, hvilken retning deres arbejdsliv skal tage, eller hvad de skal studere. Men Kim var allerede på det tidspunkt egen forretning, fordi hans far døde alt for tidligt, og Kim overtog hans store forretning på Vesterbrogade med ure, guld- og sølvsmykker, fyldepenne og barbermaskiner. Forretningen var karrieren igennem en slags base, mens Kim også afprøvede andre idéer.

Serieiværksætter


Jeg har været med til at starte mange forskellige virksomheder og satset på nye områder, når tiderne skiftede. Jeg har aldrig haft en overordnet plan for, hvad jeg ville, og jeg har heller ingen uddannelse. Jeg vidste ofte ikke selv så meget om det, men arbejdede sammen med nogen, der gjorde, siger Kim meget beskedent.

Han siger det, som om det udelukkende er tilfældigheder, som har ført ham fra det ene til det
andet. Han ved ikke så meget om tingene, siger han. Men det er ikke til at tage fejl af, at han har været god til at øjne chancer og tage dem, når de var der.

Tøj, modeller og guldbarrer


Fx satte han brugte barbermaskiner i stand, som han solgte for gode penge til polske og russiske sømænd. Han blev partner i et par tøjbutikker og senere et modelbureau sammen med en ven, og på et senere tidspunkt opdagede Kim, at det var en god ide at opkøbe guld og sølv, som han smeltede om til guld- og sølvbarrer og videresolgte. Tiderne havde ændrede sig, og folk gad ikke have sølvbestik mm. liggende, så ind til der var tyndet ud i deres gemmer, blev det til mange kilo, der skulle smeltes om hver dag.


Nedslag nr. 2

Litauiske kunder i butikken


En helt ny drejning tog hans virksomhed i 1992 – ikke så længe efter Murens fald – på grund af en hest, som havde en stamtavle skrevet med kyrilliske bogstaver.

– Dem kunne jeg ikke læse. En dag kom et par ind i forretningen, som jeg tænkte, at jeg kunne spørge om hjælp. De var litauere, så de var bestemt ikke glade for, at jeg troede, de var russere. Men de forstod det naturligvis. De var i Danmark for at sælge tømmer og ville gerne have hjælp til at finde en aftager, så jeg ringede til en i mit netværk, som var meget interesseret.

Rette tid på rette sted


På den måde startede Kim en trælastimport fra Litauen. Men fordi transporten var farlig og besværlig, endte de med også at starte en vognmandsforretning derovre. I stedet for at køre med tomme lastbiler tilbage til Litauen begyndte de at transportere forskellige madvarer med tilbage. På den måde var han med til at starte Litauens første supermarked sammen med en dansk købmand. Senere blev det også til handel med stål, hvor han lavede et stutteri derovre og dyrkede juletræer. Og han blev endda udnævnt til honorær konsul for Litauen i Danmark.

Netværk


I mange tilfælde var det netop netværket fra ridning, som han teamede op med, fordi han derfra kendte forretningsfolk fra mange brancher. Når man i den grad gør brug af sit netværk, er tillid til hinanden en væsentlig ingrediens.

Det skal blive en god handel for begge parter. I et netværk er der ingen, der med vilje snyder hinanden, det er jo dumhed, men man kan selvfølgelig lave en dårlig kalkule, siger Kim.

Råd til at tabe


Jeg har lavet masser af gode forretninger, men jeg har også lavet dårlige, som jeg har tabt mange penge på – men heldigvis flest gode, siger han med vanlig sans for trods alt ikke at lade træerne vokse ind i himlen.

Og det er gået godt. Måske fordi jeg altid har haft som motto, at du altid skal have råd til tabe det, du investerer i en ny handel. Det må ikke ødelægge de andre forretninger.

Nedslag nr. 3

Vil du være direktør for Mattsson?


Da den tidligere direktør i Mattssons Rideklub sagde op og stoppede fra den ene dag til den anden, blev Kim som medejer i aps’et opfordret til at blive direktør.

Jeg havde holdt fri i cirka ti år, og det passede mig fint at passe rideskolen tre-fire måneder. Det er jo min store interesse, og jeg har det godt med at få det hele til at fungere her, så alle er glade. Jeg får også redet hver dag og er sammen med mine gode venner. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville trives som ansat. Men det gør jeg. Nu har jeg været her i fire år, siger Kim Storm- Pallesen.

Foreløbig bliver han.

C.V.
Kim Storm-Pallesen boede de første seks år af sit liv på Frederiksberg, derefter flyttede familien til Hellerup, hvor han gik på Hellerup Skole. Som 20-årig overtog han sin fars butik med smykker, ure og barbermaskiner på Vesterbrogade. Det var basen for de mange andre forretningsområder, han var med til at sætte gang i. For fire år siden blev han overtalt til at blive daglig leder af Mattssons Rideklub, som han er medejer af. Kim har fem voksne børn og bor på Frederiksberg.

Besøg NORD’s Kulturbutikker her:

Frederik Bagger – Vi skal ikke være perfekte

Når den unge, succesrige designer, Frederik Bagger, får lavet billeder af sit design, arbejder han med det uperfekte. Fingeraftryk eller læbestift på glasset er ok – for sådan er livet. På samme måde fortæller han gerne om, at han har været igennem et stressforløb, men kom stærkere ud af det. NORD besøger iværksætteren og hans familie i Charlottenlund.

læs mere
error: Content is protected !!
X