Vælg en side

Walk and talk

Walk & Talk med Søren Sko

Walk & Talk med Søren Sko

Når kærligheden rammer, så siger man ja, især når man hedder Søren Sko. Rina Mardahl gik en tur med den kendte sanger og komponist ved Charlottenlund Fort til en udendørssamtale om den lange musikkarriere og det at forelske sig igen. Hvis ungdommens sommer har en lyd, er det Sørens Skos stemme i min lyserøde walk-man, der synger On a Long Lonely Night. Søren griner, da jeg fortæller ham det på vej op ad trapperne til Charlottenlund Fort. – Ja, det er virkelig et tidløst album, siger Søren Sko, der siden 1990 har været den anden halvdel i succesduoen Sko/Torp med musikeren Palle Torp minus de syv år, hvor Søren og Palle engagerede sig i andre musikalske projekter for at blive gendannet i 2004. I dag turnerer det musikalske makkerpar land og rige rundt. Hvor længe endnu? Søren er jo ingen årsunge længere, selvom han virker nok så vital og levende.
– Til jeg ikke kan mere! For jeg elsker vores ’drengeklub’, men jeg har da en drøm om på et tidspunkt at flytte til Bali. Men ikke endnu. Lige nu savner jeg bare at komme ud at rejse. Savner min frihed efter corona. Om det så bare er en tur til Tyskland, lyder det på klingende århusiansk.

læs mere
Walk & talk med Troels Gustavsen

Walk & talk med Troels Gustavsen

Musiker, sanger og sangskriver Troels Gustavsen hedder ikke længere Noah. Vi gik en tur med den kendte sanger for at tale om navneskiftet, hans far, den store børneflok og ikke mindst det nye album ”Det’ Sådan Mit Hjerte Ser Ud.” E r det ikke…? hvisker de to skildvagter på Kastellet i København, da vi spørger, om Troels må læne sig op ad bommen til ære for fotografen. Da Nord bekræfter, at det skam er sangeren, de fleste kender som Noah, så er vagterne helt på det rene med, at hans fødenavn er Troels Gustavsen. – Det, der slog hovedet på sømmet, var en dag, da min ældste søn højlydt undrede sig over, hvorfor de kaldte mig Noah henne på skolen og ikke Troels. Jeg kunne ikke give en ordentlig forklaring, i hvert fald ikke en, der længere gav mening, begynder Troels om den rejse, det har været at smide sit kunstneralias, som har skaffet ham masser af succes, og nu foreligger med soloalbummet ”Det’ Sådan Mit Hjerte Ser Ud.”

læs mere
Walk & Talk med Andreas Bo

Walk & Talk med Andreas Bo

Han speedsnakker og er ikke bange for at åbne op for den personlige godtepose. Er der overhovedet noget, vi ikke ved om Andreas Bo? NORDs redaktør gik en tur i Skovshoved Havn med manden, der lever af at være sjov, for at finde ud af lidt mere. Krydderurter! Begejstringen lyser ud af Andreas Bos ansigt, da jeg spørger om der er noget, vi ikke ved om ham? Om hvem manden, der på formidabel vis parodierer kendte fra Thomas Blachman til Kim Larsen og Clement, er bag alle maskerne? En dedikeret handyman, krydderurtedyrker med stor passion og ikke mindst et stort familiemenneske, afslører han. – Jeg går simpelthen til grunde, hvis jeg ikke har nogen at tage mig af. Hvis jeg kun skulle gå ind på en scene og generere omsætning, så jeg kunne få mig en større bil …
Andreas Bo har lige købt en Range Rover. Han ryster på hovedet. Tilføjer så i et lidt mere moderat tempo end sin sædvanlige hurtigsnakkende facon, at dét ville han simpelthen ikke kunne. Vi taler om en periode i livet, før han mødte sin forlovede Katrine Wadil. Helt alene og med de store børn fløjet fra reden stod den på pizzabakker og Jack Daniels. – Hvis jeg skal sige, hvem jeg egentlig er, så er jeg forsørger. Det eneste jeg går op i her i verden er at tage mig af nogen. Jeg er så gammeldags! En rigtig mande-mand.

læs mere
Walk & talk med Sanne Salomonsen

Walk & talk med Sanne Salomonsen

Magasinets redaktør mødte en jordnær og hjertelig superstar i sangerindens kæmpestore Gilleleje-have. Kan du se? Frem og tilbage! Ind og ud af hullerne! Det er så fascinerende. Iiuuh! Når man er i selskab med Danmarks rock­mama, skal man være klar på lidt af hvert. Udover begejstret at betragte fuglene, der flyver ind og ud af fuglekasserne, også solbrille-skift, sønnen Victor Ray der ringer på mobilen og ikke mindst Luna og Larry. Henholdsvis golden retriever og græsk gadehund, som p.t. nyder godt af Sanne Salomonsens store dyrehjerte.

læs mere
error: Indhold er beskyttet.