Hvad skal de have på? Michelin-restaurant eller luksus burgers? Det er tid til at planlægge konfirmationen.
Hår & makeup
For nogle unge er makeup yt og det naturlige in, og for andre skal den have på hele paletten. Vil du gerne eksperimentere med dit udseende, så kontakt en frisør, der også kan lægge makeup, og gør det til en hyggelig del af forberedelserne. Og drengene skal jo også have lækkert hår til den store dag.
3 typer konfirmationer
I dag er der hele tre måder, de unge kan blive konfirmeret på: Den traditionelle, hvor man bekræfter sin dåb. Nonfirmationen, hvor man bare holder festen og scorer alle gaverne. Og senest humanistisk konfirmation. Et ikke-religiøst alternativ med kursus i livssyn og etik i stedet for i den kristne tro.
Frem med kalenderen
Foråret er konfirmationernes tid, så når jul og nytår er overstået, så gå i gang med at finde en egnet location. Husk at lytte til dit barn. Hvad kan han/hun bedst lide? Det behøver jo ikke være stivet dug og sølvbestik, men måske festlokalerne på den foretrukne restaurant med de hjemmelavede burgers?
Konfirmationstid er familieliv
Selvom det for konfirmanden handler rigtig meget om at gøre som kammeraterne, så insistér som familie på, at konfirmation også handler om livets store spørgsmål. Gør værdier, etik og følelser til hot samtale-stuff.
Hvad skal det koste? En gennemsnitskonfirmation koster omkring 30.000 kr.
Læg et budget
Den gennemsnitlige konfirmation koster omkring 30.000 kroner. Hvad skal jeres koste? Det er nemmere at have en økonomisk ramme, inden man hiver ned fra alle hylder. Konfirmationer i dag er som minibryllupper, så god planlægning er et must.
Blå mandag
Temafest med klassen, spa-dag med veninderne, E-sport-dag for drengene, shop-amok-dag for gavepengene, rejse med familien eller måske noget helt roligt og hyggeligt, for børn er forskellige.
Konfirmations-kjolen 2019
’Kom som du vil’, er modens mantra, men de hvide kjoler er evigt populære. I år især kjoler i midi-længde, dvs. til midt på skinnebenet. Street-style kjoler i enkelt snit med halterneck eller et skater skirt til den sporty type og blonder til romantikerne.
Underholdning
Der er en tendens til, at jo vildere jo bedre. Fx pølsevogn, slush ice-maskine, fotoboks til at forevige dagen med, quizzer, tryllekunstner, band. Kun fantasien sætter grænser.
Besøg NORDs modebutikker her:
Tillykke til alle de smukke unge mennesker
Hos Soul Of HAIR glæder vi os til foråret og alle de gode anledninger til fest. En af forårets fester er konfirmationen i dens mange former. Hos os er du i trygge kyndige hænder, og vi gør alt for at opfylde dine ønsker og behov.
Konfirmationskage med stiletter – var det noget?
Tænk kagen ind i planlægningen og få en super lækker kage, som er skræddersyet til konfirmanden, eller som bare opfylder jeres hedeste ønsker til kagen. Det kan være et flot retro overflødighedshorn, en temakage eller hvad med kransekageringe med en yndefuld chokoladestilet fyldt med chokolade. Rimeligt ”instagrammable”. Bodenhoffs chefkonditor Allan Andersen har haft travlt med at kreere velsmagende, men også anderledes kager til årets konfirmationer.
Konfirmation / teltudlejning
Beduintelte er ekstremt populære til konfirmationer, fordi de er supergodt isolerede. Her kan man sagtens holde den perfekte temperatur, selvom det stadig skulle være iskoldt eller regnfuldt. Teltene er lavet til temperaturerne i ørkenen, hvor der kan være frost om natten og 40 grader om dagen