Vælg en side

Glem alt om dansk ustabilt sommervejr og iskoldt badevand. Drøm dig i stedet til Caribien, Mexico, Philipinerne eller bare middelhavet. Vi har plukket en lille håndfuld vidt forskellige strande til dig. Nogle du kan have næsten for dig selv. Andre du må dele med mange, og hvor det ikke skorter på aktiviteter…

1. Es Trenc / Mallorcas sidste naturstrand

Med flere bugter, kilometervis af snehvidt sand og krystalklart vand tiltrækker Es Trenc stranden på Mallorca masser af mennesker året rundt. Og det er der god grund til. Es Trenc udmærker sig nemlig ved at være den sidste store naturstrand på Mallorca og den eneste lange strand, der ikke er flankeret af høje hotelbygninger. Det er den i øvrigt beskyttet mod også i fremtiden, takket være placeringen i en nationalpark. Es Trenc ligger et stykke væk fra de store turistområder og adskiller sig fra alle de små strande ved sydøstkysten. Her, på Mallorcas vel nok smukkeste strand, ledes tankerne nemlig hen på vores egen Vesterhavskyst omkranset af gryder og klitter i en slags Bountyland-møder-Vesterhavet-symfoni.
Hvor: Mallorca
Længde: 2 kilometer
Sæson: Maj-oktober

Es Trenc NORD Magasinet

2. Koukounaries Beach / en ægæisk perle

Grækenland nærmest vrimler med fantastiske post-kort-smukke strande, men Koukounaries Beach, på den græske ø Skiathos, har ry for at være en af de ubetinget smukkeste i det Ægæiske Hav, hvis ikke i hele middelhavsregionen. Skiathos helt særlige frodighed afspejler sig på Koukounaries Beach, som er omkranset af klipper med hele skove af lysende grønne pinjetræer. Her er vandet dybblåt og krystalklart og sandet så fint som på nogen sydhavsø. Koukounaries Beach er naturligvis uhyre attraktiv på grund af sin legendariske skønhed, og du finder mange vandsportsfaciliteter, restauranter, taverner og strandbarer.
Hvor: Skiathos i Grækenland
Længde: 1,2 kilometer
Sæson: april til oktober

Koukounaries NORD Magasinet

3. Tulum / sand, vand og mayaruiner


Tulum Beach ligger cirka 140 kilometer sydøst for Cancun i Mexico og er ganske unik i den forstand, at turister automatisk og uden mindste anstrengelse, kombinerer strandlivet med kulturoplevelser. På den fantastiske strand med puddersand og turkisblåt vand, behøver man nemlig bare skubbe palmerne lidt til side og skue opad for at se de spektakulære mayaruiner, som knejser så smukt på toppen af en klippe med en helt utrolig udsigt. Tulum blev bygget i 1200-tallet, netop som Mayariget forfald tog til, så Tulum Beach er et lille stykke
paradis med umiskendelig aura af ældgammel mystik.
Hvor: Tulum, Mexico
Længde: 17 kilometer
Sæson: Hele året, tropisk klima med regntid maj-oktober

Tulum NORD Magasinet

4. La Minitas / paradis i Den Dominikanske Republik


De caribiske øer er alle kendetegnet ved deres fantastiske kyststrækninger, og Den Dominikanske Republik er absolut ingen undtagelse. La Minitas beach er en af de smukkeste strande i Den Dominikanske Republik, men den er privat, så det er ikke alle beskåret at få adgang. Lykkes det alligevel for dig, finder du kridhvidt sand, lysende blåt vand og palmer med rødder i vandkanten. På La Minitas behøver sjælen ikke at holde sig i ro hele tiden. Vandet er perfekt til alle former for snorkling, dykning, vandski, vandcykling, kajaksejlads og vindsurfing – og du tilbydes det hele her. Massage på stranden, lækre restauranter og eksotiske drinks er lige ved hånden, så du kan roligt planlægge at nyde solen hele dagen, uden at kede dig et sekund.
Hvor: Den Dominikanske Republik, Caribien
Længde: 400 meter
Sæson: Hele året, tropisk klima med regntid juni – oktober

Minitas Beach NORD Magasinet

5. White beach / Bountydrømme

315 kilometer syd for Manilla på Philipinerne ligger den lille paradisø Boracay. Her bliver selv det smukkeste fotografi gjort til skamme på den 4 kilometer lange og 100 meter brede sandstrand, White Beach, som ville gøre sig strålende som location for en Bounty reklame. Her myldrer det med eksotiske farvestrålende fisk, delfiner og havskildpadder i det krystalklare vand. Dette er stranden, der opfylder drømmen om paradis, men du kan samtidig snorkle, fiske, sejle og dyrke flere slags vild vandsport. På grund af White Beach skønhed er den godt besøgt, men størrelsen gør, at der aldrig bliver det mindste trangt.
Hvor: Boracay Island, Phillipinerne.
Længde: 4 kilometer
Sæson: Hele året, tropisk klima med regntid juni-september

White sandy beach in Boracay

6. Anfi Beach / Caribien møder Gran Canaria

Lidt mere tropisk, lidt mere eksotisk. Og lidt mere caribisk. Anfi Beach ligger mellem Arguineguin og Puerto Rico på Gran Canaria, men er alligevel bogstaveligt talt beslægtet med Caribien. DNA’en findes bevisligt i sandet, som er fragtet hele vejen fra Caribien. Anfi Beach er en lille lækker strand, måske den bedste på hele Gran Canaria. Placeringen i bugten danner en lagune, der gør Anfi Beach yderst velegnet for børn, for vandet er roligere og lunere end andre steder og høje bølger en sjældenhed. Der er masser af aktiviteter i form af vandsport og en fin restaurant midt på stranden. Butikker, barer og supermarked findes lige i nærheden.
Hvor: Arguineguin på Gran Canaria
Længde: 250 meter
Sæson: Hele året

Anfi Beach NORD Magasinet

Besøg NORD's Rejse butikker her:

FDM Travel: Bjergveje, vilde landskaber og kaukasisk kultur i Georgien

FDM Travel: Bjergveje, vilde landskaber og kaukasisk kultur i Georgien

Georgien rummer overraskende oplevelser med korte afstande. I Tbilisi mødes gamle kvarterer, svovlbade, kirker og moderne byliv, mens landskabet uden for hovedstaden hurtigt åbner sig mod grønne dale og Kaukasusbjergenes imponerende tinder. Mod nord ligger Kazbegi omgivet af høje bjerge og dybe dale, og længere mod vest venter Svaneti-regionen med middelalderlige forsvarstårne og udsigt til nogle af landets højeste bjergtoppe. På FDM Travels 12-dages roadtrip oplever du landet i firehjulstrækker via Mtskheta, Kazbegi, Ushguli, Mestia, Kutaisi, Borjomi og Vardzia – ad gode landeveje og krævende bjergveje med betagende udsigter hele vejen.

læs mere
Oplev ægte forkælelse – på Danmarks mest charmerende hoteller

Oplev ægte forkælelse – på Danmarks mest charmerende hoteller

Søger du særlige oplevelser, autenticitet, unikke rammer og historiske omgivelser kombineret med lækker mad og smuk natur? Hos Danske Hoteller finder du opskriften på den perfekte pause fra hverdagen. Bag den smukke bindingsværksfacade på Hotel Kirstine i Næstved gemmer sig wellness, pool og elegante værelser. Hotel Dagmar i Ribe – Danmarks ældste hotel – tager dig med tilbage i tiden med brostensbelagte gader og mad i absolut topkvalitet. Og på Hotel Ringkøbing venter Vesterhavet, nyere deluxeværelser og klassisk dansk mad i smukke, historiske bygninger midt i et stemningsfyldt bymiljø.

læs mere
Alpeffect Hotels – Højmarks egne hoteller i Alperne

Alpeffect Hotels – Højmarks egne hoteller i Alperne

Der er noget særligt ved at vågne midt i Alperne. Trække gardinet fra, se bjergene i morgensolen og vide, at dagens oplevelser venter lige uden for døren. Med Alpeffect Hotels har Højmark skabt sine egne hoteller på nogle af Østrigs mest attraktive destinationer. Her handler opholdet om mere end en god seng efter en dag på ski – det handler om stemningen, værtskabet og følelsen af, at der er tænkt på detaljerne. Alpeffect Hotels kombinerer det bedste fra den klassiske skiferie med moderne komfort og personligt værtskab tæt på lifte, pister og byliv.

læs mere

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev
⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.