Luksuriøse termiske bade AIRE Ancient Baths, der bl.a. findes i New York, London, Chicago, Barcelona og Sevilla, er kommet til Danmark. Følg med NORDs redaktør i Carlsbergs historiske bygninger fra 1886 top restaureret til at huse det internationale spa-hotspot.
Faktisk er jeg ikke særlig vild med spa, fordi jeg hurtigt keder mig ved at ligge stille. Men allerede nedgangen til AIRE Ancient Baths, som ligger i Carlsbergs gamle kældre under det, der i dag er Hotel Ottilia i Carlsberg Byen, vækkes mine sanser så meget, at mine forbehold fordufter. Duftene, detaljerne og den historiske arkitektur gør noget ved en. AIREs signaturduft – orangeblomst – som stimulerer sanserne og har en afslappende effekt er skøn. Samme duft, som man kan opleve hvert forår, når appelsintræerne springer ud i Sevilla i Spanien, hvor AIREs historie startede. Konceptet er inspireret af antikke, romerske bade og er udviklet og drives af den spanske operatør AIRE, som står bag tilsvarende spa-hotspots i syv andre storbyer. Altid placeret i historiske bygninger, ligesom denne tip-top restaure-
rede Carlsberg-bygning som blev brugt til at opbevare tonsvis af malt. Nu er de termiske bade flyttet ind.
Enestående oplevelse
Af det venlige og meget diskrete personale – alt foregår i et stille og roligt tempo – bliver jeg intro-duceret til AIRE-universet: Syv forskellige termiske bade. Fx Caldarium med en temperatur på 40 grader. Dampbadet Laconicum med aromaterapi og afslap-pende eukalyptus for den ultimative detox, og Flotarium, som er et af de mest unikke bade med et saltindhold, der er lige så højt som i Det Døde Hav. Vandet, dampene og duftene omslutter mig, og mine muskler afspændes. Til ganen kan man opgradere med cava, Frankly økologisk juice og Peter Beier-chokolade. Da jeg i et af behandlerrummene får massage, falder jeg i søvn. En enestående timeout fyldt med sanselig atmosfære og velvære. Bestemt ikke sidste gang.
13 forskellige spaoplevelser i AIRE Ancient Baths:
The Ancient Thermal Bath 90 min. i spa 575 kr.
The Ancient Thermal Bath spa + 60 min. afslappende massage 1.125 kr.
The Himalayan Salt Experience plus spa 1.475 kr.
Priserne gælder for hverdage.
Besøg NORDs sundhed butikker her:
Styrk glæden og få succes
Vi har bedt psykolog og erhvervspsykolog Charlotte Skeel om at afsløre nogle af sine mest virksomme teknikker til mere glæde og succes. Happy Days – ik´ flere bekymringer! lyder den optimistiske titel på Charlotte Skeels nye bog. Charlotte Skeel er psykolog og erhvervspsykolog, og er bl.a. kendt som gæsteekspert på radio og tv. I HAPPY DAYS, Ik´ flere bekymringer dokumenterer hun, hvordan negative tanker dræner dig for energi, og i værste fald bringer dig fuldstændig ud af kredsløb, så succes, glæde og livslyst synes som fjerne planeter på stjernehimlen. Men med indsigt og viden, og ikke mindst træning, kan du komme tilbage på rette kurs – eller snarere ind på en ny og endnu bedre kurs. Øvelserne kan bruges af alle. Fra virksomhedsledere, der ønsker mere trivsel og dermed større succes på arbejdspladsen, til private, der drømmer om succes på alle parametre.
No more STRESS
Nyeste sundhed i verden er den psykiske sundhed frem for den fysiske. Det så man blandt andet under OL i Tokyo, hvor den amerikanske top atlet Simone Biles på et pressemøde stod frem foran hele verden, hvilket hun efterfølgende har fået kæmpe respekt for. 4, 2, 6, 2 er vejrtrækningen, der på få minutter øger din psykiske tilstand, så kroppen opnår fuldstændig ro og afslapning. (Rest & Digest).
Christian Stadil bruger åndedrætsøvelserne
Christian Stadil kan slet ikke undvære de åndedrætsøvelser han har lært af Jakob Lund. Flere gange om ugen sætter Hummel-direktøren sig i sit mande-anneks og trækker vejret dybt ind og ud. Christian Stadil har kendt Jakob Lund siden barndommen. Deres forældre var venner, og de to drenge var passionerede omkring kampsport og militæret. Sov i bivuak sammen og rekognoscerede mod ’fjenden’ i fuld krigsmaling. Senere blev deres fokus mere ’feminint’, som Christian kalder deres fælles interesse for yoga, meditation og vejrtrækning.