Vælg en side

Historien om THE SILO er også historien om, hvordan Nordhavn har transformeret sig fra forladt industriområde til en levende bydel med butikker, badende børn og eksklusive boliger.

 

Historien om THE SILO er også historien om, hvordan Nordhavn har transformeret sig fra forladt industriområde til en levende bydel med butikker, badende børn, og eksklusive boliger.

I mange år var Nordhavn et glemt og forsømt område af København. Midt i de forladte industribygninger og havnearealer stod en gigantisk kornsilo med en kæmpemæssig graffiti på toppen: ‘HVA’ DRIKKER MØLR.

Alle københavnere kendte bygningen og graffitien, og den forladte kornsilo var i københavnernes bevidsthed blevet en slags vartegn for hele industriområdet omkring Nordhavn.


Nordhavn er i rivende udvikling. Århusgade kvarteret rummer 7000 arbejdspladser og boliger til 2000 personer.

 

Bygningen er også i dag et vartegn for Nordhavn, men på en helt anden måde. Den forladte kornsilo har været igennem en vild transformation. Ud af den rå beton er sprunget en prisbelønnet arkitektonisk perle med eksklusive lejligheder samt en restaurant og udkigsplatform på toppen.

Cobe arkitekter og NRE Denmark har sammen med developer-virksomheden, Unionkul A/S, formået at skabe en unik bygning. Restaurant THE SILO øverst på 17. og 18. etage er åben for offentligheden, og publikum kan kigge forbi tagterrasserne og få en drink i baren eller servering med førsteklasses udsigt.

Den oprindelige ”HVA DRIKKER MØLR”-silo findes stadig inde under de vinklede stålplader, der i dag udgør facade og terrasser, og efter sigende titter graffitien stadig frem et sted derinde under.
Besøger man lejlighederne, vil man se at siloens mange silorør stadig udgør kernen i bygningen. Der er skåret over kilometervis beton ud af den gamle silo, og det har resulteret i en bygning med helt særlige rumlige kvaliteter. Lejlighederne har 4-8 meter til loftet og en fantastisk udsigt over hele København og Øresund.

 


Tunnelfabrikken er 261 meter lang og op til 125 meter bred, og der er 24 meter til loftet. Det bliver et gigantisk kultur- og iværksætterhus.

THE SILO er udviklet af Unionkul A/S, som i dag er en af Københavns førende og mest kreative developere. Unionkul har sat et markant præg på havneområderne i København.
•  THE KRANE er en ombygget kulkran, som er kernen i en eksklusiv hotel-, spa-, møde- og eventforretning udviklet af ejer Klaus Kastbjerg og arkitekt Mads Møller fra Arcgency.
•  HARBOUR HOUSE ved Svanemølleværket er tegnet af Utzon-familien og rummer i dag nogle af Københavns mere eksklusive kontorbygninger.
• PAPIRØEN er et projekt i samarbejde med en række aktører med nyskabende arkitektur, vandkulturhus, promenade, hotel, boliger, kultur-oplevelser og et spænd­ende madmarked.
• TUNNELFABRIKKEN. Hallen, som ligger yderst på Nordhavn, blev brugt til elementtøbning til Øresunds-forbindelsen. Hallen er en af landets største bygninger, og bliver i samarbejde med NREP og By & Havn omdannet til et gigantisk rum med kultur, kreativitet, kollegieboliger, iværk-sættere, spisesteder, værksteder og plads til events.

Besøg NORDs bolig butikker her:

Køb ind til jul i Nordhavn

Køb ind til jul i Nordhavn

Prøv noget nyt og gå på jagt efter julens indkøb i Århusgadekvarteret. Her er butikker, du ikke finder andre steder. Kunst, design, duftende cremer, smukke billeder, møbler, tøj, delikatesser og ikke mindst luksusvarer i Meny. Alt, hvad hjertet begærer af gaver, som skaber glæde, fordi de er anderledes, personlige og eksklusive, og et stort udvalg af kvalitetsmad til juledagene.

Skarp frisure med glans og farve

Skarp frisure med glans og farve

Familienavnet Larsen forpligter, når man som Nick er anden generation i Moro by Larsen. Frisørfamilie med salon i Hellerup og Nordhavn, og som sætter lighedstegn mellem en uhøjtidelig tone og høj faglighed. Balayage, babylights, moneypiece og glossing. Tidens populære farve­tek-nikker ryger hjemmevant gennem lokalet herude i Nordhavn, hvor der i mere end en forstand er højt til loftet. Det er et år siden, at unge Nick Thomas Larsen, åbnede Moro by Larsen i Århusgade­kvarteret i Nordhavn. Her hvor mågeskrig, vinter­badere og smuk havudsigt hører til i den visionære bydel bygget efter de nyeste bæredygtige principper. Fire dage efter åbningen kom corona og Nick måtte lukke ned igen. – Det var en mærkelig opstart. Nærmest fra eventyr til mareridt, siger frisøren.

Garbanzo – En farverig mundfuld

Garbanzo – En farverig mundfuld

Friskbagte pitabrød med chiafrø og quinoafrø rullet i majsmel, inden de kommer i ovnen. Derefter fyldt med friske grønne råvarer, udvalgte luksussalater og endelig kød eller falafel, så du kan sætte tænderne i en smuk og farverig mundfuld. Du kan også vælge en bowl.


error: Indhold er beskyttet.