Teater Globen er en teaterforening for børn og unge i Gentofte Kommune fra 8-25 år, stiftet i 2018. Foreningen holder til i Byens Hus, hvor de 120 børn går til teater, film, musik og dans og spiller store forestillinger, hvor alle er med. NORD og borgmester Michael Fenger var til forestillingen Hotel Villa Lykke.
De mange kokke fordærvede ikke forestillingen.
Uden for Byens Hus er der trængsel og sommerstemning. Et hold unge piccoloer – eller rettere unge udklædt som piccoloer – står linet op, og orkestret, placeret under en pavillon, begynder at spille. Det ene teaterhold efter det andet i alle aldre begynder at løbe ind gennem gården. Globens kunstneriske leder Signe Mynborg og de øvrige instruktører byder velkommen, og alle bevæger sig indenfor i teatersalen for at se forestillingen, som medlemmerne har øvet på hele foråret, og som handler om, at vi ikke behøver være perfekte.
Borgmester Michael Fenger mellem bestyrelsesmedlem Kathrine Bundgaard og kunstnerisk leder Signe Mynborg.
Fejl er godt
Borgmesteren er virkelig imponeret, understreger han i sin tale efter forestillingen.
– Når I opbygger en forestilling og øver jer, så er det jo en proces, som er fuld af fejl. Men når man så skal fejle, er det godt at have et stærkt fællesskab – det har I! Og det er helt afgørende. Ingen af jer står alene, når I øver jer og eksperimenterer, for det sker i et trygt fællesskab på tværs af alle aldre. Kommunen ønsker et kulturliv, hvor der er plads til eksperimenter, og hvor processen er lige så vigtig som resultatet. Det har medlemmerne i Teater Globen, og det er stærkt, siger han.
Alle følelser er i spil
Aktiv bestyrelse og forældre
Der har været stor interesse for teaterforeningen fra start, og Signe Mynborg understreger, at hun er stærkt assisteret af bestyrelsen, som står for en masse administrativt, og af en frivillig forældregruppe, som hjælper med scenografi, kostumer etc. Hun kunne slet ikke klare sig uden, for foreningen skal udelukkende klare sig for medlemmernes egenbetaling. Signe har mange ideer og drømme for teater–foreningen og håber på at få en stærkere økonomi de kommende år, fx i form af et driftstilskud.
De medvirkende skal gøres klar til forestillingen.
Læs mere på teatergloben.dk hvordan du kan tilmelde dig / dine børn på de forskellige teater-, film- og dansehold samt musik soloundervisning.
Spilleglæde også hos de mindste.
Besøg NORD’s Kultur butikker her:
Gentofte Borgmester viser Brobæk Mose
Det er næsten som at befinde sig i en stor fuglerede på kanten af vandet, når man står i det fine trætopskjul i Brobæk Mose. Herfra kan man få et nyt perspektiv på naturen, se lige ind på fuglelivet i træerne eller bare sidde og filosofere. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger.
Rundt i kommunen med borgmesteren: Hverdagslivets gade
Ordrupvej er ikke en vej, som slår dig med sin arkitektur eller fantastiske byrum, men det er en vej, som skoler, institutioner, plejehjem, kirker, kirkegård, og station ligger klos op ad, og hvor man både kan købe ind, blive klippet og smukkeseret, spise ude, få renset og repareret. Borgmester Michael Fenger og NORD mødtes på Ordrupvej.
Rundt i kommunen med borgmesteren: Her er så mange tangenter at spille på
På Ordrupgaard kan man nyde kunsten med alle sanser. Her er bl.a. internationalt berømmede malerier, man kan betragte, og i parken er der kunst man kan interagere med. Michael Fenger og NORD Magasinet tager på visit for at høre lidt om en af kommunens og museumsverdenens perler – og for at møde museets nye direktør Gertrud Oelsner.