Sushi Lovers, som du kan spise hos lige midt på Ordrupvej, laver så delikat sushi af allerhøjeste kvalitet, at de bliver hentet til både luksushoteller i Østrig og til oktoberfest i München for at lave sushi. Det synes de er sjovt, men hjertet banker for restauranten i Charlottenlund.
Lige midt på Ordrupvej ligger en sushi-restaurant, som er internationalt anerkendt for sin høje kvalitet og sin kreative sushi.
De sidste fem år er Sushi Lovers blevet hentet til Østrig for at lave deres sushi med masser af fisk til events på et luksushotel i Saalbach-Hinterglemm. De sidste par år har de også lavet sushi til private dining i München og har nu også, som de første nogensinde, lavet sushi, som er blevet serveret til Oktoberfest i München.
Fokus på det lokale
Som en stor ære blev de desuden for fire år siden nummer fire i kategorien “creative sushi” til VM i sushi i Tokyo. De var bare to points fra at vinde. De internationale oplevelser er et sjovt krydderi, fortæller ejeren Kristian Elbo.
– Men vores fokus, er at drive en sindssyg fed restaurant i Charlottenlund, hvor man får mad af høj kvalitet til en god pris. Vi vil gerne være de lokales favorit-sushisted, hvor man kan hænge ud og hygge sig, siger han.
GRATIS – Luksus i lange baner. Få et glas øko champagne ved bestilling af menuen. Fall in Love ekstra; Skriv NORD når du bestiller bord.
Mæthedsgaranti
Sushi Lovers bruger masser af råvarer af høj kvalitet til deres sushi, og bestiller man en af deres menuer der starter ved 250 kr. bliver gæsterne spurgt efter den sidste ret, om de er blevet mætte.
– Er de stadig sultne, får de serveret mere, for menuerne kommer med en mæthedsgaranti.
Fokus på familierne – Billige børnemenuer
Sushi Lovers ønsker at børnefamilier også skal føle, de kan spise her uden at blive ruineret. Man skal ikke betale en dyr menu, hvis ens barn kun spiser nogle få stykker. Hvis børn under 12 år spiser under ti stykker fra børneudvalget, koster maden kun 29 kr. Vælger de “all you can eat” fra børneudvalget, koster det 69 kr. Og spiser de det samme som de voksne, koster maden det halve af de voksnes.
Kristian Elbo har selv tre børn, så han ved, at prisen betyder noget, når hele familien skal ud. Men for ham er det også vigtigt, at hele familien får høj kvalitet og har lyst til at komme tilbage til hans hyggelige hjørnerestaurant.
Besøg NORD’s Gastro butikker her:
Restaurant Hellerup Sejlklub
Smuk udsigt og dejlig mad
I Restaurant Hellerup Sejlklub kan du hele året nyde dagens ret til 89 kr. Her får du danske retter med et twist tilsat atmosfære og den dejlige udsigt over Øresund. Lokalerne kan også danne perfekte rammer om alle typer selskaber fra 5-200 personer – både til private mærkedage, eller man kan fx holde møde i vores mødelokale med AV-udstyr efterfulgt af spisning.
Mardahl på frokosttur med Charlotte Bonnén
Charlotten Bonnéns parfumeri har efterhånden været en del af Jægersborg Allé’s livlige butiksliv i 11 år. I denne omgang af ”frokost med Mardahl” krydrer vi karry og spidskommen med duften af Bonnén, når de damer, Charlotte og Rina, sætter tænderne i Strandvejens indiske restaurant Namaste.
Brunchsteder i Nordsjælland
Selvom vi lige har forladt sommeren, kan du stadig nå at nyde en brunch i solen. NORD Magasinet giver dig 8 steder i Nordsjælland som taler til dit brunchhjerte.