Anne Skovbro er administrerende direktør i By & Havn, som har til opgave at udvikle Nordhavn.
Ligesom man har brug for at anlægge en cykelsti, når man bygger en ny bydel for at kunne bevæge sig trygt rundt, er fælles steder vigtige for, at man får et tilhørsforhold og trives. By & Havn har store planer for Nordhavns kulturliv.
Nordhavn skal være et sted, hvor man har lyst til at være og at opholde sig, og derfor er det vigtigt både at udvikle hverdagskulturen og kulturinstitutioner. Det viser ikke mindst erfaringerne fra mindre heldige byudviklinger.
Det fortæller Anne Skovbro, som er administrerende direktør i By & Havn, det udviklingsselskab som udvikler store områder i København som Nordhavn og Ørestaden.
Havnens historie
Først og fremmest har de i Nordhavn arbejdet med, at man skulle kunne mærke havnens historie, fordi det ligger der en stærk kulturhistorie i.
De har derfor bygget videre på det, der allerede lå der. Mange af de gamle havnebygninger er bevaret, og de eneste højhuse i kvarteret er faktisk de gamle kornsiloer, der er ombygget.
Hverdagskultur
At udvikle såkaldt hverdagskultur som fx et handels-strøg, en biograf og et badehus, som giver mulighed for at udleve foreningslivet, har også været helt bevidst, fordi det giver liv og en god ramme for et fællesskab.
En driver for kunst
Kulturelle institutioner er også med til at danne en bydel og måske give lokal stolthed. Nu skal By & Havn snart i gang med et i sandhed stort projekt – omdannelsen af Ydre Nordhavns gigantiske Tunnelfabrik til et sted med kunst- og kulturscener,
arbejdspladser, spisesteder, studieboliger, værksteder, faciliteter til idræt, nyttehaver, leg, underholdning mm.
– Bygningen er jo ikke yndig i modsætning til nogle af de fine gamle teglstensbygninger i Århusgade. Men det er en stor rå industrikonstruktion fra 90erne, der kan blive til så meget, siger Anne Skovbro.
By & Havn håber, den bliver klar, så den kan bruges når en stor arkitekturfestival kommer til København i 2023.
Containerakademi
Allerede i 2022 er det meningen, at professor og kunstner Bjørn Nørgaard vil åbne et containerakademi med 30 kunstnerværksteder for unge kunstnere i ombyggede brugte containere til en billig husleje ude ved Tunnelfabrikken.
Svanemølleværket
Det flotte, gamle Svanemølleværk ender måske også som kulturinstitution. Teknisk Museum i Helsingør arbejder på at omdanne det til et kulturelt kraftværk for videnskab, teknologi og innovation, og første fase er at skaffe fondsmidler.
– Det ville være fantastisk, hvis det fine gamle værk kan rumme den type aktiviteter på sigt, siger Anne Skovbro, som foreløbig er meget tilfreds med den udvikling, Nordhavn tager.
Besøg NORDs boligbutikker her:
Fordi alle fortjener et smukt hår
Strandvejens kendte frisørsalon Moro by Larsen skyder knop med ny salon. Konceptet er stadig det samme: Smukt hår til alle!
Moro by Larsen Nordhavn står bag denne lækre make-over
Strawberry blonde forever… Moro by Larsen i Nordhavn står bag denne lækre makeover, hvor moderne farveteknikker blev brugt af salonens nye influencer-frisør. Frisøren bag makeoveren, Mia Tatiana Porsborg, der har lavet alt fra edgy fashion-hår til naturlige solkyssede looks med lyse reflekser, bl.a. for nogle af tidens mest toneangivende influencere, havde en klar plan med Olivia Hetmans corona-trætte hår. En blanding af en blid balayage og små fine babylights med et lille moneypiece i front, skulle bløde udgroningen fra lyse striber op og give hud og hår et varmere skær med en strawberry blond glossing.
Nordhavns nye byhotel: Råt, urbant og bæredygtigt
Nordhavns nye moderne byhotel er en hyldest til det gamle havneområde. Et topmoderne fleksibelt hotel i international klasse, skabt til at blæse dig bagover med sin særlige vibe. Det er råt, raffineret og uden sammenligning