Vælg en side

Skru op for den hyggelige sommerhusstemning med afslappede kurvemøbler og interiør krydret med skøn luksus. Vi har taget temperaturen på årets trends til sommerhuset.

Lanterner i bambusflet
Der er intet, der bidrager til hyggen, som levende lys i smukke lanterner. Lene Bjerre har nogle helt nye lanterner i bambusflet og med glas i den nye forårs-og sommerkollektion. Kan bruges inde som ude. Bland gerne flere forskellige typer for at skabe et varieret udtryk. Fra 399,95 kr. www.lenebjerre.com

Solseng som lænestol
Tag den med ud i haven eller stil den i læsehjørnet med en matcha-latte indenfor rækkevidde. Kombinationen tilbagelænet lænestol og rotting (kurveflet) skaber stemning og indbyder til hygge og afslapning i sommerhuset. Den kan hæves og sænkes i to positioner og har en aftagelig fodstøtte. Solseng Tobago måler i længde 185, bredde 68, højde 100 cm. Liggehøjde uden hynde ca. 35 cm. Vægt 12,5 kg.

1.999 kr. Fås også i en udgave som stol med taburet. www.ellos.dk

Knitrende luksus i sengen
Georg Jensen Damask lancerer sammen med det dansk/franske design-brand OLDER PARIS en ny sengetøjskollektion – OLDER – med striber og knapper. Vi synes, at sengetøjets luksuriøse pyjamas-look er som skabt til skønhedssøvnen i sommerhuset. OLDER kollektionen er i butikkerne fra medio august til priser fra 1.500 kr. i størrelsen 140×200 cm og 60×63 cm. www.damask.dk

Vintage plankebord
I dit sommerhus skal du spise ved et bord fuld af sjæl. Et plankebord er oplagt. Dette fås i gråbejdset/matlakeret hevea og har fræsede riller i bordpladen. 190×90 cm. Højde 75 cm. Bordpladens tykkelse er 4 cm og vejer 69 kg. 4999 kr. fra www.ellos.dk Du kan også lave det selv, fx med en gammel, fin dør. Få hjælp i et byggemarked.

Design din egen cykel
Den røde bedstemorscykel fra Velorbis emmer af nostalgi, og så er den fyldt med dansk design og er håndbygget af de dygtigste cykelmagere. Den fås også i mange andre kombinationer, som du selv kan bestemme. For Velorbis har et helt unikt design-koncept, hvor man kan få lige den cykel, man drømmer om. Den viste cykel er en rød.

Kopenhagen Classic Ladies. Fra 5.200 kr. www.velorbis.dk.

Besøg NORD’s Bolig butikker her:


error: Indhold er beskyttet.