NORDs serie om de mere end 100 smukke monumenter og skulpturer i Gentofte Kommune. De er rejst i det offentlige rum for at markere historiske personer, steder og begivenheder, eller for at forskønne kommunens parker, anlæg og grønne områder. Ofte passerer vi dem i vores hverdag uden at lægge mærke til dem og uden at kende den bagvedliggende historie. Her har du et udvalg.
Siddende sneugle
I bibliotekshaven i Vangede står denne fine sneugle med en reference til klogskab og bøgernes verden. Den er udført i cement af billedhuggeren Gunnar Westman og opstillet her i 1973.
Placering: Vangede bibliotekshave, Vangede Bygade 45
Pige med sjippetov
Bronzeskulpturen ’Pige med sjippetov’ er udført af billedhugger Helge Holmskov i 1965. Den blev opstillet foran skolen i 1967 og refererer til børns leg i skolegården.
Placering: Foran Maglegårdskolen, Maglegård Skolevej 1
Genforeningen 1920
De fleste egne har en genforeningssten til minde om genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Også Gentofte har en sådan mindesten, som blev rejst i 1935. Inskriptionen under de slesvigske løver, forfattet af Thorvald Jørgensen, lyder: Grænseværn fra hedenold / tro på vagt mod list og vold / end din kamp for sprog og hjem / kalder alle danske frem.
Placering: Charlottenlund Stations østside nær Bregnegårdsvej
Carl Berings gravmæle
Kammerherre Carl og Polly Berling købte landstedet Ordruphøj i 1860. Berling var kongens tætte rådgiver, men måtte trække sig tilbage fra sine embeder i 1858 og købte Ordruphøj. Berling indrettede et mausoleum til sin familie i bronzealderhøjen Ordruphøj, også kaldet Baunehøj.
Placering: Nord for Sankt Andreas Kirke, Kollegievej 2
Kat på stensøjle
I den tidligere skolegård til Mosegårdsskolen står en 4,5 meter høj skulptur i cement med en smidig kat, der livagtigt kravler på en træstamme. Monumentet er skabt af billedhuggeren Hugo Liisberg og blev opstillet i 1950 ved skolens indvielse. I 1988/89 blev skolen ombygget til plejehjemmet Nymosehave.
Placering: Nymosehave, Stolpehøj 148
Obelisk i Charlottenlund Slotshave
Her er sat et minde for Frederik den 8. og dronning Louise (på svensk: Lovisa), som tilbragte deres somre her på slottet 1869-1912. Den 7 meter høje sandstensobelisk er skabt af kunstneren Rikard Magnussen. Den er rejst i 1938 med midler fra en landsindsamling. På soklen ses portrætter af ægteparret og en indskrift, som fortæller, at det var det danske og islandske folk, som rejste monumentet.
Placering: Charlottenlund Slotshave
Besøg NORD’s Kultur butikker her:
Erling Daell samtale med en rockdirektør
Det siges, at der her i Nordsjælland er mange velstående curling-forældre, hvis børn bliver placeret på en grøn gren og fødes med en guldske i munden. Det kan jo ske. Det er dog ikke så vigtigt, om det er det ene eller andet, som er tilfældet, men derimod ens evne til at raffinere og forædle det man er blevet givet som udgangspunkt, som virkeligt tæller. Det handler om at skabe sin egen virkelighed og historie.
Sejlsport, OL-drømme og hygge med vennerne
Gentofte Kommunes nye borgmester, Michael Fenger, tog med NORD en tur i Hellerup Sejlkub for bl.a. at høre nogle af de unge sejlere, hvorfor de er så vilde med at sejle.
Hva’ med en tur på museum?
Du finder dejligt indhold til mange timer og dage, hvis du vil udforske vores genåbnede museer i lokalområdet, Københavns forstæder og Nordsjælland. Louisiana er altid en tur værd, men der er også andre dejlige kunstmuseer, lokalhistorie og masser af steder, hvor børnene kan få en oplevelse. Her er nogle eksempler på nogle gamle kendinge og måske et par ukendte.