NORDs serie om de mere end 100 smukke monumenter og skulpturer i Gentofte Kommune. De er rejst i det offentlige rum for at markere historiske personer, steder og begivenheder, eller for at forskønne kommunens parker, anlæg og grønne områder. Ofte passerer vi dem i vores hverdag uden at lægge mærke til dem og uden at kende den bagvedliggende historie. Her har du et udvalg.
Siddende sneugle
I bibliotekshaven i Vangede står denne fine sneugle med en reference til klogskab og bøgernes verden. Den er udført i cement af billedhuggeren Gunnar Westman og opstillet her i 1973.
Placering: Vangede bibliotekshave, Vangede Bygade 45
Pige med sjippetov
Bronzeskulpturen ’Pige med sjippetov’ er udført af billedhugger Helge Holmskov i 1965. Den blev opstillet foran skolen i 1967 og refererer til børns leg i skolegården.
Placering: Foran Maglegårdskolen, Maglegård Skolevej 1
Genforeningen 1920
De fleste egne har en genforeningssten til minde om genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Også Gentofte har en sådan mindesten, som blev rejst i 1935. Inskriptionen under de slesvigske løver, forfattet af Thorvald Jørgensen, lyder: Grænseværn fra hedenold / tro på vagt mod list og vold / end din kamp for sprog og hjem / kalder alle danske frem.
Placering: Charlottenlund Stations østside nær Bregnegårdsvej
Carl Berings gravmæle
Kammerherre Carl og Polly Berling købte landstedet Ordruphøj i 1860. Berling var kongens tætte rådgiver, men måtte trække sig tilbage fra sine embeder i 1858 og købte Ordruphøj. Berling indrettede et mausoleum til sin familie i bronzealderhøjen Ordruphøj, også kaldet Baunehøj.
Placering: Nord for Sankt Andreas Kirke, Kollegievej 2
Kat på stensøjle
I den tidligere skolegård til Mosegårdsskolen står en 4,5 meter høj skulptur i cement med en smidig kat, der livagtigt kravler på en træstamme. Monumentet er skabt af billedhuggeren Hugo Liisberg og blev opstillet i 1950 ved skolens indvielse. I 1988/89 blev skolen ombygget til plejehjemmet Nymosehave.
Placering: Nymosehave, Stolpehøj 148
Obelisk i Charlottenlund Slotshave
Her er sat et minde for Frederik den 8. og dronning Louise (på svensk: Lovisa), som tilbragte deres somre her på slottet 1869-1912. Den 7 meter høje sandstensobelisk er skabt af kunstneren Rikard Magnussen. Den er rejst i 1938 med midler fra en landsindsamling. På soklen ses portrætter af ægteparret og en indskrift, som fortæller, at det var det danske og islandske folk, som rejste monumentet.
Placering: Charlottenlund Slotshave
Besøg NORD’s Kultur butikker her:
Gentofte Borgmester viser Brobæk Mose
Det er næsten som at befinde sig i en stor fuglerede på kanten af vandet, når man står i det fine trætopskjul i Brobæk Mose. Herfra kan man få et nyt perspektiv på naturen, se lige ind på fuglelivet i træerne eller bare sidde og filosofere. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger.
Rundt i kommunen med borgmesteren: Hverdagslivets gade
Ordrupvej er ikke en vej, som slår dig med sin arkitektur eller fantastiske byrum, men det er en vej, som skoler, institutioner, plejehjem, kirker, kirkegård, og station ligger klos op ad, og hvor man både kan købe ind, blive klippet og smukkeseret, spise ude, få renset og repareret. Borgmester Michael Fenger og NORD mødtes på Ordrupvej.
Den ultimative forkælelse: LUKSUS TIL SØS
Explora Journeys er et nyt og revolutionerende luksusrederi med high-end krydstogtoplevelser for feinschmeckere. Det er ikke luksus, som du kender det. Det er luksus løftet til helt nye højder. Velkommen ombord!
Pak alle dine forudindtagede holdninger om krydstogtturisme, amerikanske velbjærgede pensionister med lillafarvet hår og stressende udflugter langt væk.
– For selv om fordommene eksisterer, kan krydstogter også være langt mere kultiverede og luksuriøse. Det siger
Marie Louise Raaholdt, der er Salgsdirektør hos Krydstogt Eksperten og dansk agent for Explora Journeys.