Skolestart står for døren for rigtig mange børn. De små trafikanter på vejene skal øve sig, før de starter i skole. Her kan I træne og hente viden om trafiksikkerhed.
Gå ruten til og fra skole
Op til skolestart er det vigtigt at øve vejen til og fra skole, så barnet på sigt selv vil kunne klare den. Der skal trænes, uanset om vejen til skole aflægges til fods, på cykel, på løbehjul, i bil, men undgå helst bilen i starten. I skal gå eller køre ruten mange gange sammen og aftale enkle, klare regler for, hvad barnet skal gøre de forskellige steder – fx stoppe ved kantsten, se sig for til begge sider, tjekke at bilerne stopper, før man selv går over for grønt osv.
Tag på trafiklegeplads
Lad barnet øve sig i trafikken – uden at være i den! Det kan lade sig gøre på en trafiklegeplads. Mest kendt er Trafiklegepladsen i Fælledparken; en offentlig legeplads med en trafikby i børnestørrelse med små lyssignaler, miniskilte, vejstriber, fortove, benzintank og meget mere. Her kan børnene lære at færdes i trafikken i trygge rammer. I åbningstiden kan I låne stedets cykler, men børnene er også velkomne til at medbringe egne cykler. Trafiklegepladsen er indhegnet, men har adgang døgnet og året rundt.
Rigtig god fornøjelse i trafikken – pas godt på jer selv og jeres børn.
Besøg NORDs kultur butikker her:
Sjov for børn
Sjov og ballade for nye børn i trafikken og til sommerferien.
NORD Sommermarked på Skovriderkroen 2023
Byd sommeren, glæden og festen velkommen med NORDS sommermarked på Skovriderkroen den 16.-17.-18. juni 2023. Inden- og udenfor i den smukke park og med udsigt til vandet.
Vidste du det om børn og skoler?
Hvordan finder man den bedste skole? Og hvad skal der i rygsækken, når barnet for første gang sætter sig på skolebænken ligesom tusindvis af andre drenge og piger efter sommerferien.