Vælg en side

Købmand og sommelier Rasmus Vejbæk-Zerr anbefaler sine egne favoritvine, og nu er turen kommet til det østrigske vinhus Pfaffl. Ifølge Rasmus et unikt vinhus der i 2016 blev det første østrigske vinhus, som blev kåret til årets vinproducent. ROTUNDEN Hellerup Food Market fører Pfaffl.

Pfaffl er et østrigsk vinhus med en mangfoldighed og et imponerende antal af priser, der ikke er til at komme udenom. Wine Enthusiast har kåret Pfaffl til ”European Winery of the year 2016”, som det første østrigske vinhus nogensinde, og det synes jeg for­tjener opmærk­somhed. I næsten 40 år har Pfaffl været ambassadører for høj kvalitet af Grüner Veltliner og Zweigelt. Vingården råder over 110 hek­tar fordelt mellem 10 forskellige vinbyer i det sydlige Weinviertel og Wien. Den geografiske spred­ning af vinmarkerne, med de forskellige jordbunde og mikroklimaer, forstår familien Pfaffl at udnytte til fulde. Der er næppe en anden producent, der bedre forstår, hvordan man udtrykker karakte­ristika for hvert sted så godt i sine vine. Alsidigheden i vinene vises i et sortiment, der spænder fra lys og legende til koncentreret og kraftfuld. Især tydeligt i flag­skibs­sortimentet Grüner Veltliner, som Pfaffl producerer i seks forskellige variationer. Vingården har også et fremragende rødvinssortiment.

Chardonnay Exklusiv 2017
En perlende, gylden gul Chardonnay, som er resultatet af druer fra 30 år gamle vinstokke. Krydrede noter med en klar muskatnød mikset med friske nuancer af citrus og moden pære og en snært af træ.

Nord tilbud i hele juni 2 fl. 340 kr. Normalpris 199 kr. pr. fl.

Gruner Veltliner Vom Haus 2017
En udsøgt hvidvin med klare gul-grønlige reflekser. Fint krydret og med frugtige noter som sprød æble.

Nord tilbud i hele juni 3 fl. 300 kr. Normalpris 129 kr. pr. fl.

Reserve Hund Grüner Veltliner 2017
En superkraftfuld og mineralsk Grüner Veltiner med en perlende, lysende gul farve.

Nord tilbud i hele juni 2 fl. 340 kr. Normalpris 199 kr. pr. fl.

Zweigelt Burg Reserve 2016
Pfaffls vinmarker omkring slottet Kreuzenstein har nået en alder, hvor det er muligt at producere en super Premium Zweigelt.

Nord tilbud i hele juni 2 fl. 450 kr. Normalpris 249 kr. pr. fl.

Zweigelt Vom Haus 2017
En unik rødvin med en dyb, rød farve og noter af modne, sorte kirsebær.

Nord tilbud i hele juni 3 fl. 300 kr. Normalpris 129 kr. pr. fl.

Rosé Hasen 2017
Lys pink og boblende rosévin med noter af jordbær og hindbær. Perfekt som en aperitif, til sorbet eller blot som det er: Et udsøgt glas kølig rosé til de lyse sommeraftener.

Nord tilbud i hele juni 3 fl. 300 kr. Normalpris 129 kr. pr. fl.

Rasmus Vejbæk-Zerr
Er købmand i det prisvindende luksus-supermarked Hellerup Food Market (Meny) i Rotunden. Han har arbejdet professionelt med vin i 24 år. Er certificeret sommelier fra vinakademiet og holder vinforedrag og smag­ninger med forskellige temaer. Hans hold ”Rotunden” er sammen­lagt det andet bedste hold ved DM i blindsmagning de seneste fire år. I 2018 deltog i alt 48 hold.

Besøg NORD’s Gastro butikker her:

Sommer på toppen af Nordhavn

Sommer på toppen af Nordhavn

Hos Silo Restaurant & Bar mødes sommerens lethed med udsøgt gastronomi – højt over København. På toppen af Nordhavn, 62 meter over havet, åbner byen sig i en spektakulær 360° panoramaudsigt, hvor havn, skyline og solnedgange danner rammen om en helt særlig spiseoplevelse. Sommermenuen er skabt med årstidens bedste råvarer, hvor lette, friske smage og nordisk inspiration går hånd i hånd med passion for klassisk håndværk. Om sommeren flytter stemningen også op på rooftop på 18. etage – udendørs under åben himmel med sol, udsigt og et glas vin i en atmosfære langt fra byens travlhed.

Favoritsteder: Iskaffe Ruten – fra Nordhavn til Hørsholm

Favoritsteder: Iskaffe Ruten – fra Nordhavn til Hørsholm

Sommeren er lig med iskaffe – men hvor er de mest hyggelige og nemme steder at få en? Hvad enten det er i en fart eller til hygge med mad og søde kager. NORD har sammensat den ultimative iskaffe-rute fra Nordhavn til Hørsholm langs Strandvejen. Ruten fører dig forbi syv udvalgte caféer, der hver især byder på noget særligt – fra Atelier Septembers stilfulde vegetariske dagcafé i Hellerup og KaffeBrænderiets tre iskaffe-varianter i Charlottenlund til Wulff & Konstalis brunchklassiker ved smukke Bellevue og familieejede Nummer 8 i hjertet af Holte.

Opskrift: Små lagkager med sommerens bær

Opskrift: Små lagkager med sommerens bær

Bløde bunde med kokos og citron, fyldt med en fast vaniljemascarpone og toppet med friske hindbær, jordbær og blåbær – det er en lagkage, der både smager og ser fantastisk ud. Opskriften er fra bogen Afternoon Tea af foodstylist og kogebogsforfatter Camilla Zarah Lawes, og den er nem at gå til. Bundene bages i springforme og stikkes ud i små runde cirkler, som hver toppes med et generøst lag creme og masser af friske bær. Drys med flormelis og pynt med skovsyre – så er der lagkage til ti personer klar til at imponere.


⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over, NORD Julemarked og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev