Vælg en side

Min absolutte favoritdessert, her er det en variation med ananas. Nyd den lun som den er, eller med flødeskum eller vaniljeis.

 

Antal: 8 personer
Tid: 20 minutter
Komfurtid: 15 minutter.

Ingredienser
1 ananas
180 g sukker
100 g smør
1 rulle butterdej

Tilbehør
Vaniljeis eller flødeskum
8 små tærteforme på 8 cm
i diameter. Smør til formene.

Tænd ovnen på 210 °C.

Skær enderne af ananassen med en skarp kniv, stil den ret op, og skræl den fra top til bund. Skær den i 8 tykke skiver, og fjern stokken i midten af hver skive med en lille udstikkerform eller en kniv.

Smelt sukkeret på en pande ved svag varme, til det er gyldent. Tilsæt smørret, og lad det skumme op. Tag gryden fra varmen, og rør godt. Hæld den varme karamelmasse i de let smurte forme, og læg en ananasskive i hver form (skær skiverne til, hvis de er for store). Del butterdejen i otte firkanter. Læg et stykke butterdej over hver form, og skub den godt ned i kanten hele vejen rundt.

Bag tærterne midt i ovnen i 13-15 minutter, til butterdejen hæver flot op og bliver gylden.

Vend tærterne ud på tallerkener, så karamellen flyder med ud, og server dem, som de er, eller med is eller flødeskum.

 

camilla Lawes

Camilla Zarah Lawes

Jeg har altid brugt rigtig mange timer i mit køkken på at lave mad og eksperimentere med nye opskrifter og ideer. Det, jeg brænder allermest for, er mad, som er smukt, smager godt, er enkelt og sundt. Og så har jeg et blødt hjerte for kager og desserter. Mit motto er kvalitet frem for kvantitet.

Besøg NORD’s Gastro butikker her:

Beet wellington med rødbede-glace

Beet wellington med rødbede-glace

Beet it, beef! Gør klassikeren Beef til Beet Wellington og giv kødklassikeren hipster- og vegetarappeal. DET SKAL DU BRUGE (4 personer) • 2 store, lange rødbeder • 500 g markchampignon • 2 løg • 2 hvidløg • 2 kviste rosmarin • 2 kviste timian • 1 kg frisk spinat • 4 rødbeder til at juice • 4 dl hønsefond • 50 g koldt smør til at montere i sauce • 50 g smeltet smør til at pensle butterdejen med • Butterdej til indpakning • Filodej til indpakning • Salt og peber • Brøndkarse til pynt .SÅDAN GØR DU: Beet Wellington: Bag rødbeden tildækket i salt, til den er helt mør. Tjek mørhed med tandstik eller lignende. Lad den køle lidt og pil så skrællen af Svampe-duxelles: Hak de rensede svampe, hvidløg og løg, meget fint. Svits blandingen på en pande sammen med timian og rosmarin, til det er helt tørt. Det er meget vigtigt, at her ikke er væske tilbage, for så bliver butterdejen smattet. Sæt svampene til side og lad dem køle.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.