Det er sommer – endelig! – og med NORD Magasinet nummer 50 fylder vi 10 år. Tillykke til os og alle jer kære kunder og læsere, der er med os på denne spændende rejse.
Da jeg for 10 år siden satte mig ved tegnebrættet for at udvikle NORD, var det med en drøm om at hjælpe butikker, skønhedsklinikker, frisører, delikatesse-butikker, spisesteder, cafeer etc. i det område, jeg selv bor i. Jeg kunne jo godt se, hvor hårdt presset detailhandlen var i den massivt voksende online-handel. Men fysiske butikker er vigtige. De gør et lokalområde attraktivt. Gør det levende og spændende at bo her. Selvfølgelig er det ikke altid nemt at realisere sine drømme, men jeg er ikke typen, der tager et nej for et nej. Jeg tror på muligheder fremfor begrænsninger. En livsfilosofi, der også med NORD har båret os frem.
I 10 år har magasinet været på lidt af en udviklingsrejse. Især er jeg stolt over vores gode læsestof med masser af spændende artikler og portrætter af store personligheder. Og Norddeals, som giver kunderne stor respons. Samt vores onlinedel som har vokset sig stor med 200.000 brugere. Her finder du nemt alt dét, du har brug for – spisesteder, skønhedsklinikker, frisører, bagerier, blomsterhandlere og mange andre – lokalt selvfølgelig. Og ikke mindst vores NORD-events, som hver gang trækker hundredvis af gæster til.
Så snup sommerfødselaren med dig ud i det lokale sommerland. Selv elsker jeg at sætte mig på en af vores skønne badebroer. Læs om Danmarks serie-konge, Adam Price. Jeg mødte ham til en gåtur og ærlig snak i Kongens Have. Bliv også inspireret af det unikke venskab bag Michelin-restauranten The Samuel i Hellerup. Jeg har stor respekt for de to ejere, Jonathan Berntsen og Rasmus Knude, som arbejder benhårdt på at give os verdensklassemad. En helt unik sanseoplevelse, alle burde unde sig mindst én gang i livet.
God sommer og læselyst!
Chefredaktør Rina Mardahl
Et nyt år er nye begyndelser
Jeg elsker at vågne op 1. januar med et helt nyt år liggende foran mig. Et nyt år er for mig lig med planer og nye begyndelser, og her på NORD er der rigtig meget i støbeskeen. I 2021 udkommer NORD 5 gange mod 4 gange i 2020. På www.nord-magasinet.dk under udgivelser vil I kunne se, hvornår de forskellige numre udkommer og magasinets temaer.
Min hud har fået en wauw-effekt
NORDs chefredaktør har testet microneedlingbehandlingen Dermapen4 hos Alfa Omega Klinikken, og det har resulteret i en glattere og mere strålende hud. Jeg har aldrig været god til at rense huden, og jeg har også solet mig for meget, så mine porer ved næsen og hagen er blevet tydeligere, ligesom jeg har fået fine rynker, og huden har mistet lidt af sin spændstighed.
NORDs redaktør tester kollagenpulver: ”Jeg kan tydeligt se forskel”
Jeg har testet kollagenpulver fra Oslo Skin Lab. Læs om mine erfaringer her. Jeg havde læst og hørt om det hypede kollagenprodukt fra Oslo Skin Lab, og satte mig for selv at prøve det. Som med alle kosttilskud skal man give det en chance, og jeg har troligt indtaget det i fem måneder. Mikset med min havremælk hver morgen har det smags- og konsistensmæssigt været en god oplevelse. Efter knapt tre måneder begyndte jeg så også at se tegnene på, at det virkede. Og efter fem måneder er jeg helt overbevist.