Måske har du brug for at finde det perfekte møbel i entréen til nøgler, handsker, sko og jakker. Eller du vil gerne have plads til alle dine bøger, dimser og fine glas i stuen.
Måske er det dit soveværelse, som ville være fuldendt, hvis du fik et lille natbord på væggen ved siden af sengen, eller børneværelset som ville blive meget bedre at lege i, hvis bøger og legetøj kunne finde deres rigtige plads. Og måske er det et helt femte behov, du har – fx at placere dit tv eller få orden i arbejdsværelset.
© Foto NORD Magasinet
Fleksibel og foranderlig
Næsten lige meget hvad du skal finde, har Mistral et modul, der passer.
– En af de store fordele ved vores serie er, at modulerne er så fleksible. Du kan blive ved med at bruge dem – og du kan udvide, efterhånden som du får brug for det. Du kan også vælge at sætte dem sammen på nye måder, måske anskaffe hjul eller ben – eller fjerne dem. Du kan sætte fronter på i en farve, du er blevet vild med, for Mistral fås i 11 forskellige farver og 5 forskellige træfinerer – og uden den store investering har du fået et helt nyt møbel, som giver din stue nyt liv, fortæller Charlotte Thorsen, som er marketingansvarlig hos Hammel Furniture i Midtjylland, hvor Mistralserien bliver fremstillet.
© Foto NORD Magasinet
Klassisk og asymmetrisk
– Så du kan både være til den klassiske og sikre reol i eg eller hvide moduler, der er vores mest solgte udgaver, eller til en knaldrød reol, hvor modulerne er hængt asymmetrisk op i forskellige dybder og størrelser. Der er virkelig mange muligheder – og det kan være svært at vælge, siger Charlotte om møblerne, som du finder i mange af de danske møbelkæder.
– Og så får vi også hele tiden nyt tilbehør til serien!
© Foto NORD Magasinet
Dansk design
Det var den danske designer Lone Sterner Nordam, som i begyndelsen af 90’erne skabte serien, og i starten af det nye årtusinde designede arkitekt Jacob Jacobsen et nyt ikonisk greb, som er blevet seriens vartegn.
Hammel Furniture er oprindelig en familievirksomhed, som blev startet for 56 år siden i byen af samme navn mellem Århus og Viborg. Mistral-serien står for 4 /5 af alle fabrikkens møbler, men virksomheden producerer også både trendy og mere klassiske sofaborde samt enkle og klassiske spiseborde.
Se mere om de mange muligheder eller tegn dit eget ønske-system på mistral-furniture.dk.
Besøg NORDs bolig butikker her:
Bolignyheder
Kan en pedalstpand være smuk? Svaret er Ja! Unidrain tilføjer nu en pedalspand til deres prisvindende serie Reframe Collection – og den er intet mindre end et designstatement.
”Jeg elsker mørke hjem”
Lene Halse er netop kommet hjem efter levering af et stort indretningsprojekt i Grønland, og hun fortæller om mange andre spændende projekter, som hun netop har afsluttet bl. på Færøerne og i Holland.
Sengekompagniets drøm bliver til virkelighed
Sengekompagniet glæder sig til at præsentere deres nye unikke luksusbrand Colunex – som er håndproducerede senge og tilbehør – i butikkerne i Hillerød, Søborg og Frederiksberg.