Mark Zuckerberg er stifter af Facebook. Han er ubetinget en af verdens mest betydningsfulde ledere og iværksættere. Derfor er det også værd at lytte til, når Mark pludselig begynder at bruge et nyt ord rigtig meget. Mark siger meta! Men hvad betyder det egentlig, når lederen af Facebook bruger det ord.
I ordbogen står der om ’meta’, at ordet stammer fra græsk og betyder ’bag ved’.
Selskabet bag Facebook kommer således til at hedde Meta i fremtiden. Det giver god mening, fordi Facebook i dag er en mængde forskellige virksomheder. Udover Facebook selv, så er det Instagram og WhatsApp, Oculus og mange flere. Selskabet bag Google gjorde i øvrigt det samme, da de ændrede navn fra Google til Alphabet.
Den anden årsag til at snakke om meta er meget mere spændende. Det handler om Mark Zuckerbergs ambition om at skabe det såkaldte Metaverse, som han kalder det. Metaverser er en sammenfatning af de engelske ord ’meta’ og ’universe’. Det lyder måske vildt, men vi er faktisk allerede så småt ved at tage hul på at leve i et Metaverse – uden vi måske har bemærket det. Under corona-nedlukningen har næsten alle for eksempel benyttet Zoom, Teams, Messenger og alle mulige andre internetbaserede platforme, hvor vi arbejder sammen i et virtuelt univers.
Mark Zuckerberg tager det skridtet videre, og laver et univers ’bag ved’ alle de forskellige online universer, et Metaverse. Tanken er, at Metaverse bliver en virtuel verden, som smelter sammen med den fysiske verden gennem for eksempel VR briller, som vi kender fra computerspil, eller augmented reality, som vi kender fra Google Glass.
Metaverse bliver en digital parallelvirkelighed, hvor vi kan mødes, arbejde eller spille sammen online. Gennem VR-briller vil det føles som et rigtigt møde mellem mennesker. Meta satser benhårdt på at være frontrunner i udviklingen og er ved at hyre 10.000 programmører, ingeniører, salgsfolk mv.
Mark Zuckerberg ser det dog ikke som enegang at føre Metaverse ud i livet. Ambitionen er, at også Google, Microsoft, Dropbox og andre teknologi–virksomheder skal bidrage, så Metaverse bliver en slags internet oven på internettet.
Mark siger meta i dag, og mon ikke at vi andre også kommer til at sige meta i fremtiden?
Besøg NORD’s Kultur butikker her:
Mattssons rideklub en livsstil
Mattssons Rideklub har en enestående beliggenhed mellem Øresund og Dyrehaven i ”Arne Jacobsen Land” med Bellevue og Bella Vista som naboer og med ridehus tegnet af samme arkitekt. Her er 74 heste og medlemmer i alle aldre, som tilbringer mange timer her. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger. Udenfor hyler vinden. Men vi er bænket i hjørnet i den hyggelige og slidte rytterstue, hvor pejsen knitrer og sender varme ud i rummet. Herfra kan man følge med i, hvad der foregår ude på gårdspladsen, hvor en hest får motion på et nyanskaffet skridtbånd, som man kan sammenligne med et løbebånd, delvis finansieret af Gentoftes tilskudsordning. Men ellers sker der ikke så meget midt på en råkold formiddag, før eftermiddagens ridepiger og fritidsklubber kommer.
Én gang skovser – altid skovser
Næste år er det 100 år siden, Skovshoved Idrætsforening fik sin første bane på Krøyersvej – 13 år efter foreningen blev stiftet. Borgmester Michael Fenger og NORD får en tur rundt i SIF, som især fokuserer på, at alle skal have mulighed for at dyrke deres sport i et godt fællesskab. Det er eftermiddag og efterår. Døren til klubhuset bliver åbnet den ene gang efter den anden. En fodbolddreng i blåt tøj, en pige i nye knirkende tennissko sammen med sin mor og en endnu mindre, som er på vej over i badmintonhallen. Lars Weis, som har været forretningsfører i SIF de sidste par år, lever op til klubbens slogan. På hans grå hættetrøje står der ”Én gang skovser”, som er første del af klubbens slogan, som naturligvis ender: ”altid skovser”. Han har selv gået til fodbold og badminton i klubben som barn og er nu tilbage som leder, men er også selv aktiv i klubben.
Kildeskovshallen – sport i smukke omgivelser
NORD tog sammen med Gentoftes borgmester, Michael Fenger, på tur i Kildeskovshallen, som han i en årrække følte var hans andet hjem. Sports- og svømmehallen bliver anset for at være en af Danmarks smukkeste og er totalfredet. Der er dog alligevel endelig nye faciliteter på vej i den fuldt udnyttede svømmehal.