Vælg en side

Man bliver aldrig for gammel til at forelske sig, betroede den folkekære skuespiller sig til NORDs redaktør, da de indtog frokosten på Restaurant Hellerup Sejlklub.

 

Som han sidder der med sit mørke hår og gode glød med et smil på læben, fordi han om lidt kan sætte tænderne i højtbelagt smørrebrød med æg og rejer, og ikke mindst sin nye kæreste Annette Bavnhøj, som er med på en lytter, er det svært at tro, at Ulf Pilgaard næsten lige er blevet 80. 2020 skulle også have været sidste år med Cirkusrevyen, men en vis Corona forstyrrede afskedsforestillingen, så i år bliver det. – Jeg har da virkelig haft mine skrupler om at stoppe. Især ikke at skulle se kammeraterne, man kommer jo tæt på hinanden, siger cirkusrevyens grand old man. Siden 1986 har han lavet cirkusrevy. I de fleste af årene med Lisbet og Rysse, som han kalder kollegaerne Lisbeth Dahl og afdøde Claus Ryskjær. Og alt det andet, det er også blevet til som skuespiller i knapt 60 år.

 


“Jeg kommer til at savne alle vennerne fra Cirkusrevyen,” sagde Ulf bl.a. under frokosten.

 

Elsker de klassiske madsteder

Film, tv-satire, tv-roller, teater, som flere gange er blevet belønnet med teaterpriser, og de senere år også som foredragsholder, hvor han fortæller om sit lange liv. – Så kan jeg lave flere film! Jeg plejer altid at sige nej til filmroller på grund af revyen, og stemmerollerne – de er der jo stadig, siger Ulf med sin karakteristiske dybe røst og roser smørrebrødet, som han har fået mange gange før. Restaurant Hellerup Sejlklub er nemlig et af hans yndlingssteder. – Før jeg blev skuespiller, studerede jeg teologi på det gamle universitet i København, så jeg har altid været vant til at komme de danske steder med den klassiske mad. Jeg foretrækker faktisk den slags mad, hvis jeg skal være helt ærlig. Rina tager en jordskoksuppe, og med en bordherre, der har levet så længe og oplevet så meget, er der meget at spørge om. Så der tales en del om livets vigtigste holdepunkt – kærligheden.

 


Ulf Pilgaard med sin nye kærlighed Annette Bavnhøj.

 

Kærlighedens glæder og sorger

I 2016 mistede Ulf Pilgaard sin kone og livsledsager igennem næsten 50 år. Gitte Vibeke Pilgaard, som han også har de i dag voksne sønner Christian og Mikkel med. Hun døde af følgesygdomme i forbindelse med Huntingtons chorea. En arvelig og uhelbredelig sygdom, som langsomt nedbryder kroppen, og som Ulfs kones mor og bror også døde af. – Det er en rædselsfuld sygdom, og det er sindssygt hårdt at miste det menneske, man har været tættest med. Efter så mange år bliver man jo helt afhængige af hinanden. Ulf fortæller om den gang for mange år siden, da han optrådte med Jannie Faurschou og Max Hansen i Slagelse, og de alle fik stjålet deres værdigenstande af en listig tyv i pausen. Deriblandt symbolet på hans og Gittes kærlighed – vielsesringen, som han altid tager af sammen med uret, inden han går ud på de skrå brædder.

 

Skarp hjerne og nysgerrigt sind

– Mange år efter på min 75-års fødselsdag sørgede Gitte for, at jeg fik den samme ring lavet hos Ole Lynggaard. Det blev jeg meget rørt over, siger Ulf og holder en lille pause. For tre år siden dukkede en ny kvinde op. Annette Bavnhøj som er sygeplejerske og bosat i Aarhus. På Facebook skrev hun på et tidspunkt til ham, at det var godt at se, han efter en kortere sygdomsperiode, var på højkant igen. – Da jeg så hendes billede, syntes jeg jo hun så virkelig godt ud. Kort tid efter mødtes de og har været sammen lige siden. Annette bor stadig i Aarhus, men er tit i Hellerup. – Det kan godt være, at jeg går dårligere og bliver hurtigere træt, men nysgerrigheden og evnen til at koncentrere sig – og ikke mindst møde kærligheden igen – er uforandret.

 


Ægte, lokal sejlerstemning og dansk mad med et fransk twist.

 

 

* * *

Location:
Restaurant Hellerup Sejlklub ligger i hjertet af Hellerup. Her oser af havnens gode energi med en fantastisk udsigt. Et unikt spot som ikke kun er for medlemmer. Alle er velkomne.

Maden:
God klassisk, dansk frokostmad, lavet fra bunden. Præcis som Ulf elsker det! Serveret flot på Royal Copenhagen-service. Portionerne er store og mættende.

Hvad kunne de gøre bedre:
Terrassens store areal kunne udnyttes mere fordelagtigt ved at lave hyggekroge med planter og parasoller. En idé kunne også være at bruge sejlklubbens logo på deres egne flag.

Besøg NORD’s Gastro butikker her:

Mardahl på frokosttur med  Ilse Jacobsen

Mardahl på frokosttur med Ilse Jacobsen

Fejende flot ankom den kendte iværksætter til Bistro Boheme i København. Håret kemokort, gylden hud og strålende øjne. For selv kræft kan ikke få bugt med power og viljestyrke, når man hedder Ilse Jacobsen. N ORDs redaktør Rina Mardahl siger det som det er: At hun altid har haft stor respekt for Ilse Jacobsen. Og der er derfor en vis stemning af forventning og glæde, da de to erhvervskvinder sætter sig til bords i Bistro Boheme.

læs mere
Mardahl på frokosttur med Jens Werner

Mardahl på frokosttur med Jens Werner

Vild med dans-dommer Jens Werner var vild med Sushi Lovers, mens han fortalte om sit liv med dans, kærligheden til Anette og hvordan en cykelulykke kan skærpe fokus. Det er en smilende og velklædt Jens Werner, der træder ind ad døren hos Sushi Lovers på Ordrupvej. Ejet af Kristian Elbo, som med sine to Sushi Lovers, den anden i Torvehallerne, har bevist, at en dansker godt kan lave lækker sushi i høj kvalitet. Kristian og Sushi Lovers-holdet har vundet internationale priser og bliver ved at begejstre de lokale med den nordiskindrettede restaurant og sushi som små kunstværker på tallerknerne.

læs mere
Mardahl på frokosttur med Martin Brygmann

Mardahl på frokosttur med Martin Brygmann

Komiker, skuespiller, komponist, musiker, sanger, morfar, ornitolog og Mariannes hengivne mand. Martin Brygmann kan kunsten at jonglere med kasketter. Frokosten foregik på Den Gule Cottage. Den Gule Cottage i Klampenborg ligger så dagens frokostgæst kan se lige over på Bellevue Teatret. Dér, hvor Martin Brygmann havde sit store gennembrud i 1999 med Det Brune Punktum. Dansk satiregruppe med vennerne Peter Frödin og Hella Joof, og blot én af Martin Brygmanns mange kasketter. Professionelt såvel som privat.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.