Kære læsere,
Tak for et fantastisk år sidste år! Når jeg ser tilbage, kan jeg ikke andet end blive overvældet af tak-nemmelighed for den utrolige rejse, vi har haft med NORD Magasinet. Fra det travle NORD Julemarked på Skovriderkroen med 25.000 gæster til den pul-
serende aktivitet på vores online platform nord-magasinet.dk, har det været en sand fest at dele vores passion for fejringer og livets glæder med jer.
På arbejdsfronten har vi set en kraftig stigning i besøgstallet på vores hjemmeside, med imponerende 90.000 besøg på blot én måned. Det glæder mig dybt at se, at vores site har været til glæde for så mange, der søger nye steder og læser om fester, smykker og spisesteder.
På en mere personlig note er jeg selv blevet forlovet, og dette har givet mig et helt nyt perspektiv på vores kommende Fest & Bryllupstema. Blot at vælge ringe var ikke nemt, men det lykkedes til sidst hos Apel, og at finde den perfekte kjole har vist sig at være en sand opgave, og det har givet mig indsigt i den tid og energi, der ligger bag hvert enkelt valg for et kommende brudepar.
Jeg ønsker jer alle et dejligt og lykkebringende år i 2024. Må det være fyldt med kærlighed, fejringer og uforglemmelige øjeblikke.
Med varme hilsner,
Rina Mardahl
Chefredaktør
”Ullas hænder giver mig ro i sjælen”
Når arbejdsugen bliver lidt for lang og der er for mange bolde i luften, er det Ulla Thor-Jensen fra Skovshoved Sundhedsklinik, der får NORDs redaktør ned på jorden igen ladet med ny energi.
Chefredaktørens slankekur for 2024
Vil du tabe dig 10 kilo på 3 uger – uden at være sulten – så skulle du gøre som NORDs redaktør og prøve denne kur.
Jeg selv har været på kuren to gange i mit liv, fordi den virker fantastisk! Noget af det bedste er, at den kickstarter en lyst til at fortsætte den sunde levevis fremover.
Jeg vil ikke finde mig i rygsmerter
Som mange danskere har NORDs redaktør også været nede at ligge med voldsomme rygsmerter. Få hendes personlige beretning og gode råd til, hvad hun gør for at holde ryggen sund og stærk.