Jeg går efteråret i møde med to gode nyheder, som jeg her vil dele med jer. Den ene er, at NORD for første gang laver et arrangement for vores kære læsere. Et storstilet julemarked over tre dage den 18.-19 og 20. november – på Skovriderkroen.
Den får ikke for lidt med julemad og julelækkerier, boder, underholdning, julemand, Luciaoptog, juleshopping og meget mere. Glæd jer! Det bliver stort.
Den anden nyhed er mere personlig. Jeg har for nylig haft premiere på min personlige blog. Længe har jeg følt, at der manglede et sted for kvinder på +40 år med gode råd og information om alt det, der sker i en kvindekrop med vores hormoner, udseende og sundhed.
Selv vil jeg ikke nøjes med at have det halvgodt – livet skal leves hele livet – og min egen rejse og erfaringer med at få energi, være sund og gøre noget godt for mit udseende er nu samlet på bloggen. Jeg vil glæde mig til at hjælpe andre kvinder – og mænd selvfølgelig. De oplever jo også hormonelle for-andringer, så bare læs med!
Bloggen tilbyder også mine favoritprodukter med 25 procent rabat. Med tiden kommer der også gavekort til behandlinger. Det er helt gratis at få rabatterne og læse med. Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig mit nyhedsbrev, så modtager du automatisk min kode til rabatter og konkurrencer.
Glæd dig også til dette store efterårsnummer af NORD. Vi har mange spændende artikler om lokale ildsjæle, lokal shopping, sundhed og skønhed lige til at tage med i tasken.
Rigtig god læselyst og inspiration!
Chefredaktør Rina Mardahl
NORDs redaktør – Løb giver energi og balance
Det har krævet en del overvindelse, men i dag kan jeg slet ikke undvære mine ugentlige løbeture langs vandet og i skoven. 7-14 kilometer hver gang. Få inspiration til selv at komme i gang og brug mine råd til outfits og uundværlige gadgets.
Ren detox – Det giver god energi at rense ud
Min hverdag som NORDs redaktør er travl, og selvom jeg lever sundt, synder jeg også, især mine daglige Cafe latte. Derfor tog jeg en beslutning om at starte på en frisk og få en udrensning. Det blev til en unik detox-kur med juicer fra Slowjuice Copenhagen.
Rina Mardahl – Mit helbred under lup hos Thygesen-Health
På min rejse til bedre sundhed og højere livskvalitet fik jeg en helbredstest hos Thygesen-Health. Et omfattende lægetjek af hele min krop med blodprøver, scanninger og kliniske lægeundersøgelser af stort set alt. Noget alle over 40 år bør give sig selv.