Vælg en side

De fleste forældre oplever på et eller andet tidspunkt udfordringer med deres lille barns søvn. Søvnen er utrolig vigtig for  barnet, da det er under søvnen, at kroppen og hjernen restituerer sig. Det er også under søvnen, at erindringer og nye færdigheder bliver lagret i hukommelsen. Et barn, der ikke får sovet tilstrækkeligt, bliver uoplagt og vil derfor ikke være ligeså nysgerrig på verden omkring sig, som et veludhvilet barn vil være, fortæller privatpraktiserende sundhedsplejerske Kirsten Lise Andersen fra Working With Baby. Hun giver her sine bedste råd til, hvordan du hjælper dit barn til at få en god nattesøvn:

6 tips

Regelmæssighed

Put dit barn på samme tid hver dag – også i weekender og ferier. Det hjælper dit barn til at få gode sovevaner, som det vil have glæde af livet igennem.

Træthedstegn

Put dit barn, når det viser de første tegn på træthed – før barnet bliver overtræt.

Faste putteritualer

Gennemgå de samme rutiner hver aften i samme rækkefølge. Det skaber ro og genkendelighed for barnet.

Forskel på lys og mørke

Hjælp dit barn med at få en god søvncyklus ved at gøre forskel på dag og nat. Brug evt. mørklægningsgardin om natten i sommerperioden.

Sluk for skærm

Sluk for TV og alle digitale medier mindst en time før sengetid, så barnets hjerne falder til ro og ikke holdes mentalt aktiveret.

Tro på det

Signalér ro over for dit barn og vis barnet, at det er dejligt at sove. Vær fysisk og mentalt til stede over for barnet med din fulde opmærksomhed under putteritualet. Dit nærvær skaber tryghed, så dit barn nemmere falder til ro.

Kirsten Lise Andersen, Privatpraktiserende Sundhedsplejerske.

Besøg NORDs sundhedsbutikker her:

Et nyt år er nye begyndelser

Et nyt år er nye begyndelser

Jeg elsker at vågne op 1. januar med et helt nyt år liggende foran mig. Et nyt år er for mig lig med planer og nye begyndelser, og her på NORD er der rigtig meget i støbeskeen. I 2021 udkommer NORD 5 gange mod 4 gange i 2020. På www.nord-magasinet.dk under udgivelser vil I kunne se, hvornår de forskellige numre udkommer og magasinets temaer.

læs mere
Min hud har fået en wauw-effekt

Min hud har fået en wauw-effekt

NORDs chefredaktør har testet microneedlingbehandlingen Dermapen4 hos Alfa Omega Klinikken, og det har resulteret i en glattere og mere strålende hud. Jeg har aldrig været god til at rense huden, og jeg har også solet mig for meget, så mine porer ved næsen og hagen er blevet tydeligere, ligesom jeg har fået fine rynker, og huden har mistet lidt af sin spændstighed.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.