Skal foråret ose af et tilbagelænet velklædt look med streg under kvalitet, så skal du skele til Stenströms Flagship Store. I den store butik på Strandvejen, som er det svenske tøjmærkes danske flagskib, er forårsnyhederne netop er landet. Lige så eksklusivt, som det plejer at være, i kendte materialer som cashmere, uld, silke, bomuld og hør, men fuldstændigt overgivet til forårets skønne og klare farvepalet. Læg især mærke til den ’meget’ grønne på damesiden. Uomtvistelig klassisk men med et modigt twist. Udvalgt af den nye indehaver Jesper Petersen og det dygtige Stenströms-team.
Grøn blazer til kølige dage
Snittet er superklassisk, men ikke farven. Grøn er håbets farve, og også sæsonens fra svenske Stenströms. Her i en skøn blazer. 4.200 kr.
Forårskappe og lyserød maskulinitet
Kapper går aldrig af mode, og i sæsonens grønne farve er den både skarp og feminin. Lyserød og mørkeblå skaber en skøn kontrast af lys og let stemning til den klassiske mand. Grøn damekappe 2.300 kr.
og indenunder Hillary-skjorte med blonde 1.500 kr.
Kabelstrik i sart blå
Lyseblå trøje med kabelstrik, lynet diskret
ned i halsen for et eksklusivt og afslappet herrelook 1.700 kr.
Blå Bog
Jesper Petersen er født i 1967 i Hellerup. Uddannet sælger i eksklusiv herremode. Har bl.a. arbejdet i Mr. Harris, London House og Bindesbøl. Var sidste år ansat i Hartmanns, inden han blev headhuntet som ny medindehaver af Stenströms Flagship Store på Strandvejen 96. Privat er han samlevende med Sally samt bonusfar- og morfar til henholdsvis Julie og Cara.
Besøg NORDs mode butikker her:
Frederik Bagger – Vi skal ikke være perfekte
Når den unge, succesrige designer, Frederik Bagger, får lavet billeder af sit design, arbejder han med det uperfekte. Fingeraftryk eller læbestift på glasset er ok – for sådan er livet. På samme måde fortæller han gerne om, at han har været igennem et stressforløb, men kom stærkere ud af det. NORD besøger iværksætteren og hans familie i Charlottenlund.
Charlotte Bonnén – Han havde de skønneste øjne – ham måtte jeg bare ha’!”
Ligesom Mærsk og Emma Mc-Kinney Møller mødte hinanden på Øregård Gymnasium, har den lokale forretningskvinde Charlotte Bonnén også mødt sit livs kærlighed dér. Når Charlotte Bonnén har sat mormors tallerkner, farmors sølvtøj og oldeforældrenes krystalglas på det smukt pyntede julebord, og hun sætter sig ned, er det stadig Eriks brune øjne, hun kigger ind i. – Erik bager julekagerne og laver julemaden, siger Charlotte Bonnén, der har indvilliget i at fortælle, hvordan hun for 36 år siden blev forelsket i ”Mr. Perfect” og stadig er sammen med ham. – Selvom vi er meget forskellige, har vi altid været fuldstændig enige om, at har man sagt ja til hinanden, så er det for livet.
Louise Find – Man skal turde skubbe sig selv til den yderste grænse
Ved sekstiden er hun færdig, og hun gør sig klar. Ofte iklædt jakkesæt og stiletter, en beklædning hun har taget med sig fra sin tid i Paris. Når klokken er syv, er hun på sit kontor i sin nye flagship store på Frederik VI’s Allé på Frederiksberg, der åbnede den første november.