Skal foråret ose af et tilbagelænet velklædt look med streg under kvalitet, så skal du skele til Stenströms Flagship Store. I den store butik på Strandvejen, som er det svenske tøjmærkes danske flagskib, er forårsnyhederne netop er landet. Lige så eksklusivt, som det plejer at være, i kendte materialer som cashmere, uld, silke, bomuld og hør, men fuldstændigt overgivet til forårets skønne og klare farvepalet. Læg især mærke til den ’meget’ grønne på damesiden. Uomtvistelig klassisk men med et modigt twist. Udvalgt af den nye indehaver Jesper Petersen og det dygtige Stenströms-team.
Grøn blazer til kølige dage
Snittet er superklassisk, men ikke farven. Grøn er håbets farve, og også sæsonens fra svenske Stenströms. Her i en skøn blazer. 4.200 kr.
Forårskappe og lyserød maskulinitet
Kapper går aldrig af mode, og i sæsonens grønne farve er den både skarp og feminin. Lyserød og mørkeblå skaber en skøn kontrast af lys og let stemning til den klassiske mand. Grøn damekappe 2.300 kr.
og indenunder Hillary-skjorte med blonde 1.500 kr.
Kabelstrik i sart blå
Lyseblå trøje med kabelstrik, lynet diskret
ned i halsen for et eksklusivt og afslappet herrelook 1.700 kr.
Blå Bog
Jesper Petersen er født i 1967 i Hellerup. Uddannet sælger i eksklusiv herremode. Har bl.a. arbejdet i Mr. Harris, London House og Bindesbøl. Var sidste år ansat i Hartmanns, inden han blev headhuntet som ny medindehaver af Stenströms Flagship Store på Strandvejen 96. Privat er han samlevende med Sally samt bonusfar- og morfar til henholdsvis Julie og Cara.
Besøg NORDs mode butikker her:
Rosé Rosé
Konceptet er knivskarpt, og den gode energi helt suveræn. Mød det erfarne og sammensatte trekløver – Peter, Lars og Bo – som står bag Hellerups og oplands nye eksklusive, franskinspirerede bistrorestaurant, der er opkaldt efter en lyserød sommerdrik.
Ilse Jacobsen – Med Hornbæk i hjertet
Ilse Jacobsen er født, opvokset og bor stadig i sit elskede Hornbæk. Efter 60 år i byen er hun stadig forelsket i området. Jeg holder utroligt meget af Hornbæk. Byen, stranden, plantagerne og det evigt skiftende scenarie, når man kigger ud over havet, og så er der selvfølgelig indbyggerne. Her er den her helt specielle afslappede atmosfære. Folk de kommer her for at nyde naturen og have god tid til hinanden, fortæller den altid flittige erhvervskvinde.
Ledelse handler om at se folk
Alfa Omega Klinikken er en af den kosmetiske branches mest succesfulde klinikker. Bag står en ægte entreprenør, som popper ideer frem, som andre trækker vejret, men som også trives i kaos, og véd, at personaletrivsel og ditto udvikling er en forudsætning for fortsat succes.