Når man som jeg har hund på snart 7. år, oplever man i den grad alle fire årstider. Det er mit pusterum, og især nu med alle de små påskeliljer, som kommer frem under de brune visne blade i skoven. Det er en smuk tid, vi går i møde.
Jeg håber på, at vi også bruger foråret og sommeren på at give de lokale butikker mere fokus, da de kæmper en hård kamp i øjeblikket, og derfor husker at bruge dem. Det vil se så trist ud, hvis de forsvinder. Så husk at bruge dem i dag, hvis du vil have dem i morgen.
Planlægningen af NORD Sommermarked på Skov-riderkroen den 16.-17.-18. juni 2023 er i fuld gang, og alle er meget positive. Jeg kan høre på mange af jer, at I har savnet et sted at samles om – noget, der er lidt mere end det, man normalt ser. I skal glæde jer til masser af musik, shows hver dag, mange foodtrucks, vin og en highend-bar på 1. sal på terrassen mod haven med champagne, østers og kaviar. Ved udendørsscenen vil I kunne nyde vin og lækker mad, mens musikken spiller under en ’himmel’ dekoreret med paraplyer i fine sommer-farver. Børnene er der også tænkt på med et kæmpe kreativt børnetelt, bl.a. med eventyroplæsning. Der vil være ponyridning, fiskedam, ballonshow og overraskelser. Og ikke mindst det flotte fremmøde af 120 udstillere inden for sport, delikatesser, bolig, kunst, mode, smykker og alt til barnet.
Husk at hunde i snor er meget velkomne. Vi står klar med godbidder til dem og balloner til alle børn.
Vi ses på NORD Sommermarked på Skovriderkroen og god læselyst af dette års forårsnummer!
Chefredaktør
Rina Mardahl
Benyt vores Early Bird-tilbud allerede nu:
www.billetsalg.dk/nord Her sparer du 20 kr. pr. billet,
og der er også en særbillet til den store familie med 2 voksne inkl. 2-4 børn.
”Jeg har taget STAÏ i 4 måneder, og jeg kan slet ikke undvære det”
Markedet bugner med kosttilskud, men STAÏ skiller sig ud som en all-in-one shake med alle nødvendige vitaminer og mineraler PLUS kollagen og omega-3 olie. NORDs redaktør har testet produktet og mærket effekten. Jeg har altid spist 17 vitaminer dagligt igennem mange år, fordi jeg kan mærke på min krop, at det virker og giver energi. Men da jeg stødte på STAÏ-produktet, så behøvede jeg ikke længere alle de piller og kapsler.
Tak for endnu et fantastisk år
Det er syv år siden, at jeg lancerede NORD Magasinet baseret på en vision om at hjælpe områdets butiksdrivende med reklame, der virker. Skarpvinklede lokale historier om butikkerne, så læserne ville shoppe og spise efter NORD. Dét er i høj grad lykkedes. Jer skønne læsere har virkelig taget magasinet til jer. I snupper et eksemplar med fra butikkerne, og I er gode til at fortælle butikkerne, at I kommer, fordi I har læst om dem i NORD.
En (k)ærlig opsang til butikkerne
Der er noget, jeg længe har tænkt over, og som jeg gerne vil dele med jer skønne butikker, som vi skriver om i hvert nummer. Vi vil jo rigtig gerne have, at der også i fremtiden er små og store butikker fyldt med lækkert tøj, interiør, gaveideer, sportsudstyr, smykker og meget mere, men vi ved jo også, at et stigende antal forbrugere lægger pengene på nettet i stedet for hos jer.