Hvis uheldet er ude, eller du ganske enkelt har ondt i fx nakke, skuldre eller lænd, står AP Sundhedscenter i Charlottenlund klar til at hjælpe inden for 48 timer. Her har de samlet alt det bedste inden for genoptræning – både behandling og træning.
AP Sundhedscenter er en privatklinik midt på Jægersborg Allé, hvor man møder fysioterapeuter med speciale i manuel behandling, genoptræning og fysisk behandling. Udover behandling kan træningscenteret skræddersy et program, der passer til den enkelte, uanset om man er nyopereret, har fået en diskusprolaps pådraget sig en sportsskade eller bare ønsker at holde sig i fysisk god form.

Du træner på små hold i træningscentret.
Specialister i bevægeapparatet
– Den helt korte version er, at vi er specialister i bevægeapparatet, og hvordan kroppen hænger sammen. Vi er en privat totalløsning, hvor vi har samlet det bedste inden for genoptræning. Her er i alt 15 behandlere. Den ene halvdel af centeret består af brikse og behandlere, den anden halvdel minder om et fitnesscenter, fortæller Gorm Alex Petersen, som ejer centeret sammen med sin kone Katja, som også er fysioterapeut samt certificeret power pilates instruktør.

Du har et skræddersyet program med fokus på dine problemer.
Samarbejder med privathospitaler
AP Sundhedscenter samarbejder med alle privathospitaler og står klar, hvis man fx har fået en rygoperation. Men langt de fleste kommer her, fordi de gerne vil undgå operation og derfor får behandling, træner eller går på stedets rygskole, hvor man træner to gange om ugen og også lærer teori om bevægeapparatet i ti uger.
– Der er så mange, der har ondt i ryggen, både unge og gamle, fordi de ikke ved, hvordan de ser ud indeni, og nogle gange heller ikke ved, at de skal bevæge sig, selvom det gør ondt, fortæller Gorm Alex Petersen.

Manuel medicin genopretter balancen i kroppen.
Osteopati – et holistisk livssyn
Han er selv en af centrets tre osteopater. Osteopati er en 5-årig uddannelse efter færdiguddannelsen til fysioterapeut. Osteopati kaldes også manuel medicin, fordi en osteopat igennem manipulation, tryk og stræk – uden brug af medicin, nåle eller andre kirurgiske instrumenter – genopretter balancen og skaber god ligevægt i kroppens forskellige systemer.

På rygskolen lærer man også teori.
IKKE kun symptombehandling
– Som osteopat har man et holistisk livssyn. Vi nøjes ikke med at symptombehandle. Dvs. at vi ikke bare behandler nakken, hvis man kommer med smerter der, men ser på årsagen til smerterne, for at de ikke skal vende tilbage.
Besøg NORDs sundhedsbutikker her:
Sunde tips og råd
Skal kvinder midt i livet tage kosttilskud? Avisen The Guardian spurgte eksperterne, som svarede: D-vitamin for knogler og muskler, magnesium for søvn og muskelafslapning, omega-3 for hjerte og hjerne samt kreatin for muskler og energi. NORD Magasinet samler her de bedste sundhedstips til kvinder midt i livet – fra fermenteret kål, der virker antiinflammatorisk og gavner tarmen, til den smarte vejrtrækningsgadget BiBi, der guider dig til ro og mental balance. Og så er det måske tid til at skifte madrassen ud – en gammel madras kan nemlig føre til kroniske muskelspændinger og ømhed, når du vågner.
Tandlægerne på Alléen: Her glemmer man nemt sin tandlægeskræk
Det afslappede loungemiljø, den personlige stemning og klinikkens høje faglige niveau gør tandlægebesøget på Alleen til noget andet end det sædvanlige. Tandlægerne på Alleen er en efterspurgt lokal tandlægepraksis med et fast og erfarent team, der tager sig tid til at lytte, skabe tryghed og lægge en præcis plan for ens tænder. Klinikken tilbyder både almindelig tandpleje og specialiserede behandlinger – herunder keramiske og plastiske behandlinger på fortænder samt CEREC-teknologi, der gør det muligt at få en porcelænskrone fremstillet og sat på i ét enkelt besøg. Flere familier har været patienter her gennem tre og fire generationer.
AP Sundhedscenter – Det begyndte med et kys
Da Katja og Gorm Alex Petersen mødte hinanden på fysioterapiskolen, var det ikke kun kærligheden, der slog gnister – men også begyndelsen på en fælles drøm. I år fejrer parret 25-årsjubilæum med AP Sundhedscenter. Når man træder ind i AP Sundhedscenter, og helt frivilligt slukker mobilen, mens man overgiver sig til stedets ro og særlige stemning, bliver man samtidig en del af en historie om et par med store visioner. Siden åbningen i 2001 på Jægersborg Allé har parret opbygget et superprofessionelt sundhedscenter med 15 ansatte og et bredt fagligt tilbud til krop og sind.






