Forkæl din elskede med en luksuriøs adventskalender fra den eksklusive skønhedskæde Statement Copenhagen. Kalenderne fås til par, kvinder eller mænd og er fyldt med gavekort til behandlinger og produkter. Vælg mellem guld, sølv eller bronze og se frem til en måned med wellness og skønhedsoplevelser som på et 5-stjernet hotel.
Adventskalender til par
Bronze 2.500 kr., sølv 3.750 kr., og guld 5.000 kr.
Til kvinder/mænd
Bronze 850 kr., sølv 1.250 kr., og guld 2.000 kr.
Besøg NORDs skønhedsbutikker her:
Statement Copenhagen Waterfront udvider
Den luksuriøse skønhedskæde Statement Copenhagen har fået vokseværk. Salonen i Waterfront er blevet tre gange så stor med flere dygtige behandlere og endnu flere skønne behandlinger, et nyt skønhedsunivers ’kun til mænd’ og meget mere. Nu bliver det endnu nemmere at få ordnet sine negle hos de dygtige piger i Statement Copenhagen i Waterfront. Louise Find, som står bag den luksuriøse skønhedskæde af indtil videre fem klinikker, har brugt den seneste tid på at styre håndværkere og udvide medarbejderstaben i sin populære Hellerup-klinik i shopping-centeret.
Klar til julefrokosten med smokey eyes i guld
Statement Copenhagen står for årets sidste makeover. En rigtig festmakeup med fokus på øjnene. Kosmetiker og makeupartist Sidsel, som til daglig arbejder i Statement Copenhagen i Illum, står bag årets ultimative festmakeup. Øjnene er i absolut fokus med looket Smokey Eyes. Den mørke, forførende øjenmakeup, som stammer helt tilbage fra 1960’erne og som op igennem tiden har været en af festmakeuppens mest populære. Glimmer og guld: Sidsel fortæller, at for at gøre det lidt anderledes, er de mørke øjenskygger skiftet ud med guld. Og vipperne har fået ekstra volumen med Duff Lashes smukke vipper. Huden er mættet med lækker foundation fra Mac samt masser af glimmer og highlight. For at fastholde fokus på øjnene er der nude lipgloss på læberne. Håret kan sættes på mange forskellige måder. Modellen Isabel er så heldig at have store, naturlige krøller, og som med fordel kan sættes op, skrabes tilbage eller slås ud. Så længe øjnene tager hele opmærksomheden, kan man sætte håret, som man vil.
Modellens fleksible frisure
Carl’s Barber Shop tog udgangspunkt i Antons modelarbejde og klippede ham i en fleksibel frisure med masser af mulighed for styling og typeskift.
Når man som Anton lever af sit udseende, så er håret vigtigt. Frisør og
indehaver Jan Lauritsen af Københavns ikoniske og cool frisørsalon for mænd – Carl’s Barber Shop – klippede derfor en frisure med udgangspunkt i to styles. På den måde kan Anton style det på mange forskellige måder og skifte type. Med håret kan han både signalere verdensmand, streetsmart, fashionabel dan-dytype, og hvad der ellers kræves af ham som model.