Vælg en side

Gør bryllupsplanlægningen til en glædelig og spændende tid. Find inspiration her. NORD Magasinet giver dig 8 gode råd, til når du skal forberede den store dag.

1. Tiden er alfa og omega
Du kan aldrig gå i gang for tidligt. Også selvom du ’bare’ skal til Las Vegas og giftes. Herhjemme kan der være helt op til to års ventetid på de populære locations.

Bryllup forberedelse

2. Slot eller have?
Skal det være slotsudtrækket over en weekend eller grøftekantsbrylluppet i en have? Tænk ud af boksen, når stedet for jeres fest skal findes.

Bryllup NORD Magasinet

3. Bryllupsarrangør
Skal/skal ikke? I dag benytter flere og flere sig af en bryllupsarrangør. Dog skal man ikke kimse af den hjælp, man kan få fra venner og familie. Uanset hvad,  er det en god idé at overlade en eller flere opgaver til andre.

SBS Bryllups arrangører

4. Kjolen
Bryllupsmoden anno 2018 siger kjoler i bløde materialer med slidser, prinsessekjoler, de todelte, korsetkjolerne, flæser og blonder og de mere vovede med fjer, lårkort og nedringede rygge.

bryllupskjolen NORD Magasinet

5. Blomster
Den lille buttede rokokobuket er sød, men også en anelse kedelig. Divabruden bør stile efter en buket formet som en fjerboa og til vintagebruden er naturbuketten skøn.

Blomsterbuket bryllup

6. Tema
Det er hot med tema. Mulighederne er uendelige. Fra Star Wars-tema til filmnørderne til romantisk white wedding som Hollywood-stjernerne, hvor gæsterne skal være klædt i hvidt. Dresscode er oplagt til at ryste gæsterne sammen.

Bryllupstema

7. Takt og tone
Noget gammelt, nyt, lånt og blåt. Talerækkens regler, hvem sidder hvor i kirken og må parret se hinanden dagen før brylluppet? Der er et hav af regler. Få styr på dem og vælg selv, hvilke du vil overholde.

Bryllup Takt og tone

8. Bryllupsrejsen
Hånden på hjertet: Bryllupsplanlægning er stadig mest brudens bord. Så hvorfor ikke overlade planlægningen af bryllupsrejsen til gommen. Et sted skal kvinderne jo slippe tøjlerne.

Bryllupsrejse NORD Magasinet

Besøg NORD’s Modebutikker her:

Bryllup & brudestyling

Bryllup & brudestyling

En brudestyling skal først og fremmest være personlig og samtidig elegant og tidsløs, mener brudestylisten, makeup­artisten og personen bag @StyledByKhatera, som blandt andet producerer Hairextensions til sine brude og andre, der ønsker hår med mere længde eller volume. Bedste tips: Det er vigtigt at pleje sin hud og få sin dejlige skønhedssøvn inden den store dag, så du undgår hævede øjne, tørre læber, træt hud og generelt energiløshed pga søvnmangel. Dernæst er det vigtigt, at man 1 måned inden brylluppet får lagt en plan, så man på bryllupsdagen, undgår stress og forhastede beslutninger omkring sin styling.

læs mere
De 6 perfekte bryllupsbord

De 6 perfekte bryllupsbord

Det er ikke lige meget, hvordan bryllupsbordet ser ud, for i dag skal der være sammenhæng i stilen. Find inspiration til dit bryllupsbord med disse seks smukt pyntede borde. Bryllupsbordet fylder sjældent lige så meget som brudekjole, vielsesringe og location, når drømmebrylluppet skal realiseres. Måske har I overladt pynt og dekorationer til professionelle eller familiens dygtige DIY-type. Men det er en god idé at have gjort sig tanker om, hvordan der skal se ud på bordet, hvor jeres gæster skal spise. En bryllupsmiddag varer i mange timer, og med et perfekt pyntet bord, kan I både vise gæsterne, hvor glade I er for, at de er med til at fejre jer, og pynten kan understrege bryllupsfestens stil. I dag er tendensen nemlig, at bryllupsfesten skal være personlig. Fra kjolen til location og bryllupsbordet skal der være en klar rød tråd, og den skal understrege, hvem I er.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.