Vidste du, at der i designmuseet i Bredgade, hvor kok Brian Mondrup har sin roste cafe og restaurant Format, sker noget helt ekstremt lækkert og vanedannende?
Du behøver ikke indløse billet til 700 års dansk designhistorie for at opleve en af byens måske bedst bevarede hemmeligheder i hovedstadens nok flotteste gård: Café Format i Design-museum Danmark. En madanmelder ’har flippet over den glade gris og kagerne’, og hos Gastro mener man, at ’Brian Mondrup har fat i den lange ende’. Det er nemlig kok Brian Mondrup, som mest er kendt for sin gastronomiske frokostordning Mondrups Køkken, som sætter barren med sin Café Format i designmuseet.
Mateusz Ulman laver de vildste kager
Café Format har åbent tirsdag til søndag, og om torsdagen også til aftenservering. Du behøver ikke være museumsgæst for at spise. Enkelhed, ærlighed og godt håndværk driver værket. Friske råvarer fra lokale leverandører skabt med masser af smag, serveret, så man bliver helt glad i låget. Med sig på holdet har Brian Mondrup Mateusz Ulman. Er du kage- og kaffeconnaisseur, ved du, hvad vi taler om. På sin egen og Formats Instagram-profil er det svært ikke at blive utrolig kagesyg, når man ser Mateuszs søde og sprøde frembringelser, som må betegnes i kategorien ‘tårnhøjt niveau’.
Ny café åbner til foråret
Det er faktisk lidt af et scoop, Brian Mondrup har gjort med Mateusz Ulman. Den 26-årige polske kok har udvidet sit fag hos det toneangivende konditori Andersen & Maillard og har styret Amar Bakery, som især er kendt for deres populære croissanter. Nu tryller Matheusz i køkkenet hos Café Format, og det kommer han også til, når Brian slår dørene op for, hvad han kalder «Den lille café». Endnu en café i den smukke museumsgård med Matheuszs kager og luksuskaffe. Enten til at sætte sig indenfor, eller endnu mere oplagt, i den smukke brostensbelagte gård under de store træer, mens solen skinner. Men si’ det ikke til nogen!
Besøg NORD’s Gastro butikker her:
Sushi Lovers er åbnet i Waterfront
Gourmet-sushielskerne har slået dørene op til et 1. klasses univers af luksussushi, sushi-events, smittende god stemning og udeservering i Waterfront Shopping.
Hold din fest ved vandet i Hellerup Sejlklub
Perfekt til forårets fester og selskaber. Eller spis en god frokost eller aftensmåltid i maritime omgivelser. Tjek vores hjemmeside for forårets arrangementer.
Besøg Restaurant Hellerup sejlklub
Besøg Restaurant Hellerup sejlklub
til din frokost, middag eller arrangement hele året rundt enten i vores hyggelige restaurant eller på vores skønne terrasse. Vi glæder os til at byde jer velkommen!