Ulla Koppel – et stjerneskud som aldrig brænder ud

En varm sommerdag på Læsø sad jeg sammen med Ulla Koppel på en cafe i Byrum. Hun har i mange år haft sommerhus på Læsø sammen med sin store familie. Selv er jeg medejer af Asger Jorns hus på Læsø, hvorfor vi begge har en stor kærlighed til øen.

Ulla fortalte mig om sit CV, og så begyndte eventyret. CV’et blev levende. Ulla fortalte mig sin historie, som er en bog værdig. Jeg glemte tid og sted, og at jeg sad over for denne smukke kvinde på 76 år – livfuld og begejstret over tilværelsen, som den har formet sig. Ulla er et menneske af fineste karat.
Hendes liv begyndte på Frederiksberg i et hjem med klaver, som faderen spillede klassisk musik på. Balletten dyrkede hun fra hun var syv år, og her kom lysten til skuespillet langsomt ind i billedet. Men hun fortæller, at det hun var mest fanget af, var ord.
Når jeg spørger Ulla, hvilke episoder der har formet hendes liv er der især to episoder:

En oplevelse i London, som formede Ullas livssyn
Som 16-årig rejste Ulla Koppel til London for at arbejde som au pair. Hun kendte næsten intet til byen og kendte kun en veninde fra København, der også var au pair. Hun begav sig ud for at besøge veninden, bevæbnet med et stort bykort. Hurtigt opdagede hun, at venindens adresse ikke fandtes på kortet, og en venlig mand med stråhat tilbød at hjælpe.
Trods varmen og flere stop for at spørge om vej, brugte manden halvanden time på at hjælpe og finde adressen. Da de endelig nåede frem, viste det sig, at de havde det forkerte husnummer. Manden, der var ved at køre væk, stoppede og ventede venligt, indtil Ulla havde fået det rigtige nummer fundet frem. Ved ankomsten blev hun mødt af sin veninde, der spurgte: ”Omgås du sorte?”
Denne oplevelse ændrede Ulla Koppels livssyn radikalt. Den viste hende, hvor absurd og meningsløs racisme er, og efterlod hende med en dyb taknemmelighed for mandens hjælp og en forstærket forståelse af menneskelig venlighed.

Mødet med Anders
I 1968 passerede Ulla og Anders Koppel hinanden på Værnedamsvej og gnisterne fløj imellem dem. Dette gentog sig et par måneder senere. Tredje gang var i 1969 på Drop In, hvor de flirtede hele aftenen. Ulla kendte Anders fra Savage Rose, og Anders kendte Ulla fra hendes hovedrolle i filmen ”Jeg elsker blåt”.
Næste morgen ringer telefonen hos Ulla, og en stemme siger “Goddag, det er Anders Koppel”, hvortil Ulla svarer: “Ja det ved jeg da godt”. Så mødtes de om aftenen, og Ulla flyttede ind hos Anders samme aften. Den dag i dag har de været gift i 55 år.

Ulla på scenen
Få dage efter vores møde i caféen i Byrum blev Ullas CV til virkelighed. D. 25 juli på Læsø spillede Ulla Koppel, hendes familie og lokale Læsøboere til en udsolgt koncert – med 60’er musik som tema. Det var en uforglemmelig oplevelse – ikke kun for mig men for alle gæsterne.
Ulla spillede hovedrollen i den halvanden time lange koncert. Meget sigende korrigerede publikum en fra orkestret, som præsenterede Ulla som en “lille stjerne” – til i stedet en “stor stjerne”. Ulla havde en enorm sangglæde og var professionel ud over det sædvanlige. Begrebet ”excellent” er det ord, som bedst dækker, hvad vi oplevede. Koncerten var en mindefuld og stor aften.

At Ulla er god med ord blev igen bekræftet ved vores store sommerarrangement ved Asger Jorns hus på Læsø, hvor jeg havde inviteret Ulla og familien til sang og digtoplæsning. Her læste Ulla udvalgte digte højt. De fleste kan læse højt – men de færreste kan læse på den måde og med den karakter, som Ulla kan. Det er dybt inspirerende at bruge tid sammen med Ulla og hendes familie. Ikke nok med at Ulla og Anders har været gift i 55 år, så har de sammen ydet en kæmpe indsats for dansk kultur og scenekunst i årtier.

Stor tak for det!

Ulla på senen ved festen i Asger Jorns have I sommer.