Hund, kat og kanin er på danskernes top tre inden for kæledyr. Og de kræver pasning, pleje og masser af kærlig.
Sådan børster du tænder på Fido
Brug en særlig hundetandbørste eller blød børnetandbørste. Børst helt op til tandkødets kant. Tandpastaen skal være udviklet til hunde, og sørg for at have rigeligt med godbidder at belønne hunden med.
Hunden er stadig menneskets bedste ven
Blandt de lidt over en million danske familier, som har kæledyr, har allerflest hunde. Det er også hundeejerne mod kattefolk og kaninelskere, der vil bruge flest penge på de firbenedes helbred.

Pas på killingens mave
Mælk er et no-go. Efter fravænning af kattemors mælk, kan de ikke længere fordøje sukkerindholdet i mælk – de får diarre. Og nyt foder skal foregå over flere etaper, så killingens mave vænner sig til det. Så undgår du også en masse kedelige uheld med dårlig mave.
Er I klar til kanin?
Kaninen er et byttedyr, så et kærligt barneknus kan opfattes farligt, og gør, at den bider. Én kanin i et lille bur, er en ensom kanin. Dyrenes Beskyttelse siger helst to kaniner og mindst 9 m2 bur/kaninanlæg til hver kanin, og altid daglig adgang til at løbe frit.
Få kaninpas her: dyrenesbeskyttelse.dk

Naturlig potebalsam
Super potebalsam fra økologiske Lila Loves It. Rigtig god til følsomme hundepoter, som revner om sommeren og som beskyttelse mod vinterens vejsalt og grus.Fåes i udvalgte hundeforretninger.
189 kr. lila-loves-it.com

Besøg NORDs kæledyr butikker her:
Nina søger nyt forever home
Nina er en utrolig kærlig og livsglad hund med en personlighed, der smitter. Hun møder verden – og alle mennesker i den – med åbent sind og masser af begejstring. Det er svært ikke at blive i godt humør i hendes selskab. Nina kommer oprindeligt fra Ungarn og er registreret som labrador-blanding. Hendes høje energi og tydelige jagtinstinkt kunne dog tyde på, at der også er andre racer i hende. Hun har brug for et aktivt liv med både motion og målrettet træning – og søger nu et nyt hjem, hvor hun kan blive centrum for opmærksomheden.
Hector søger nyt forever home
Hector er venlig, nysgerrig og opsøgende over for mennesker og elsker at bruge tid på at være i haven, hvor han gerne slapper af i timevis. Derudover er han social og vil gerne have selskab af mennesker og være tæt på, men er også god til at slappe af alene. Han er renlig og kan være alene hjemme. Han er en super charmerende fyr, som er helt sin egen. Med sin stoiske opførsel virker han her på internatet venlig og ukompliceret.
Tips og nyheder til kæledyr
Frie hunde på stranden
Så kan du godt slippe den firbenede løs på stranden! Indtil 31. marts 2026 må hundene løbe frit rundt, så længe du tager ansvaret for hundens adfærd.
Dansk luksusfoder
Med kornfri måltider tilberedt af råvarer i højeste kvalitet og helt uden fyldstoffer får hunde og katte en sund og mættende kost. Bestiller du online, får du ofte lidt snacks med som gave.
Essentialfoods.dk






