Festhumøret stiger med smuk og velsmagende mad bestående af thaispecialiteter og masser af friske grøntsager, skaldyr, fisk, kød og fint udskårne frugter fra Thai Lanna.
Indbydende thaimad fra Thai Lanna giver din fest et smukt og velsmagende indhold – både til konfirmation, bryllup og til små private sammenkomster, eller når medarbejderne skal forkæles. Thai Lanna sørger naturligvis for at anrette corona-sikkert, de vejleder med planlægning, bringer maden ud og kan også hjælpe med at stille op mv.
Kontakt Thai Lanna for menuforslag til jeres arrangement
Festmenuer fra 199 kr.
Besøg NORD’s Gastro butikker her:
Spis dig sund i take-away fra Thai Lanna
Skal du være sund i det nye år, elsker store smagsoplevelser og samtidig vil spare tid, så er områdets førende thairestaurant et af de bedste bud. Thai Lanna, der laver en suveræn take-away, har nemlig altid sat en ære i hjemmelavet mad helt fra bunden. Og de har lavet take-away før det kom på mode. Det er Nusara (Anna) Chamnanpradid og hendes dygtige køkkenteam, som svinger wok og gryder. De kender thaikøkkenet til fingerspidserne, og tilbereder altid frisk og sund take-away i høj kvalitet og altid med de rigtige råvarer.
Julebuffeter på thailandsk
Det dufter helt af jul, når man øser Kaeng pet bet op på tallerkenen: Lækker, mør and i rød karry med ananas, tomater og basilikum. Kaeng pet bet er faktisk lidt af en juleklassiker, da den ofte bliver bestilt, når Thai Lanna går i gang med sæsonens julefrokoster. Der er nemlig en tendens til, at uanset hvor meget vi elsker and med rødkål og brun sovs, så gør det ikke noget, at julefrokosten kommer fra fjerne himmelstrøg med store smagsoplevelser og lækre råvarer. Thai Lanna har stor erfaring med at tilberede buffeter til julefrokosten, og de anbefaler, at man booker dagen allerede nu, også selvom man ikke ved, om man er 5, 10 eller 50 til julefrokosten. Det behøver den erfarne restaurant først at vide senest nogle dage forinden.
Thai Lanna til sommerens fester
Skal du holde bryllup eller en anden stor fest i august eller september, så kontakt Thai Lanna nu.
For ud over at være områdets foretrukne sted for thai-takeaway, er Thai Lanna også en populær og erfaren leverandør til fester og arrangementer. Fra privatfesterne til musikfestivaler og events. Uanset om du vælger catering eller hele udtrækket med kok og wok, så er det Nusara (Anna) Chamnanpradids og hendes dygtige køkkenteams kendte hjemmelavede thaimad, du og dine gæster får. Sundt og super velsmagende og derfor velegnet til de store fester, hvor god mad er et must. Thai Lanna holder sommerlukket i juli, så tag en uforpligtende snak allerede nu.