Det er syv år siden, at jeg lancerede NORD Magasinet baseret på en vision om at hjælpe områdets butiksdrivende med reklame, der virker. Skarpvinklede lokale historier om butikkerne, så læserne ville shoppe og spise efter NORD. Dét er i høj grad lykkedes. Jer skønne læsere har virkelig taget magasinet til jer. I snupper et eksemplar med fra butikkerne, og I er gode til at fortælle butikkerne, at I kommer, fordi I har læst om dem i NORD.
Af hjertet tak
En stor tak skal alle vores trofaste kunder også have. Sammen har vi fået skabt en unik platform for interaktion, opmærksomhed og netværk. En platform i en fortsat rivende udvikling, og som redaktør med mange år i magasinbranchen kan jeg også tillade mig at sige, at vi skiller os ud. Vi er både et magasin og et reklamebureau for butikkerne. Men vi laver ikke bare annoncer. Vi har konstant fokus på vores kunder, som skal have et spændende og anderledes indhold med smukke billeder, fordi vi ved det gør en kæmpe forskel for forbrugeren. Og dem, der gør det sammen med mig, er et stærkt team bestående af kun de dygtigste journalister, fotografer, grafikere og relevante eksperter.
Kunderne, teamet, læserne – I har alle bidraget til årets vinternummer. En udgave som selvfølgelig har spot på hjerternes fest og lokal juleshopping. Og jer, kære læsere: Husk at være opmærksom på om butikkerne giver returpenge, og måske opfordre dem til at gøre det. Det er nemlig også en måde at gøre det endnu mere attraktivt at shoppe lokalt på.
Er der julestress, så få overblikket over alt fra nordsjællandske brunchsteder til små, lækre butikker på www.nord-magasinet.dk
Jeg ønsker jer alle en god jul og et godt nytår.
Chefredaktør Rina Mardahl
En helt særlig jul
I år begyndte julen for mig allerede i sommer. Dér tog jeg de første spadestik til NORDs Julemarked på Skovriderkroen, som bliver afholdt hen over weekenden den 18.-19.-20. november på Skovriderkroen. For jeg syntes, der manglede et lækkert og smukt julemarked i Gentofte, og når jeg får en idé, vil jeg gerne føre den ud i livet.
Julemarked og personlig blog
Jeg går efteråret i møde med to gode nyheder, som jeg her vil dele med jer. Den ene er, at NORD for første gang laver et arrangement for vores kære læsere. Et storstilet julemarked over tre dage den 18.-19 og 20. november – på Skovriderkroen.
NORD fylder 10 år
Det er sommer – endelig! – og med NORD Magasinet nummer 50 fylder vi 10 år. Tillykke til os og alle jer kære kunder og læsere, der er med os på denne spændende rejse. Da jeg for 10 år siden satte mig ved tegnebrættet for at udvikle NORD, var det med en drøm om at hjælpe butikker, skønhedsklinikker, frisører, delikatesse-butikker, spisesteder, cafeer etc. i det område, jeg selv bor i.