Et historisk sommerhus i Johannesburg har fået en gennemgribende renovering, der kombinerer en stram sort-hvid farvepalette med kurateret vintagedesign af en anden verden
Det overvejende sort-hvide univers, der gennemsyrer den gamle cottage i Johannesburg var ikke designudtryk, der lå fast fra starten. Men da husets ejere Guy og Nicola Bower – begge med en fortid i den grafiske branche – havde samlet en del kunstværker og tryk i sort-hvide prints satte det agendaen for indretningen. Væggene blev malet hvide og vindueskarme og dørkarme sorte som en markant og gennemført kontrast.
Parret forsøgte sig dog efter renoveringen og ombygningen først med indvendige vægfarver i en anden nuance – bl.a. en grågrøn. Men det blev simpelthen for mørkt, så de besluttede at male alt hvidt fra starten og så tage den derfra.
Æstetik er vigtigt for dem begge, men det var haven og solnedgangen mere end selve huset, de faldt for. Fra terrassen er der en fabelagtig udsigt gennem platantræet til solnedgangen, som indhyller hele huset i en gylden glød det meste af året.
Historiske sommerhuse som Bower-familiens har masser af charme, men er ikke designet med lys og udsigt som en del af pakken, så de kan virke mørke og trange. Da parret overtog huset var det præcis 100 år gammelt, og de besluttede sig for en gennemgribende renovering. De bevarede metallofterne, der er meget eftertragtede i Johannesburgs ældre forstæder, men efter slibning af de oprindelige træsgulve i Oregeonpine, måtte de udskiftes. I stedet faldt valget på nogle afsindigt bløde og luksuriøse egetræsgulve, der er så lækre, at man har lyst til lægge sig på dem, forklarer Guy. Huset blev monteret med specialdesignede vippedøre og -vinduer i glas plus en bred drejedør ved hovedindgangen, som lukker lyset ind i interiøret og åbner det op mod haven.
Huset er monteret med store 3-fags vippevinduer, der kan åbnes hver for sig og giver et fantastisk lysindfald i hele huset. Den stramme sort/hvide skulpturelle stil får modspil af bløde puder, naturtræ og elementer i runde, organiske former.
– Mit absolutte yndlingselement i huset er de pilleformede glasruder, siger Nicola om de elegante vinduer, der slipper lys ind i mellemgangene og åbner for udsigten til naturen med et næsten art decolignende udtryk.
Et langt vindue, der er placeret mellem køkkenbordet og terrassen er et yndet udsigtspunkt, hvorfra Guy kan nyde solnedgangen, mens han laver mad. Så er han stadig en del af festen, når der er gæster på terrassen.
Med slanke sorte vinduesrammer og skarpe hvide vægge som det arkitektoniske fundament tilsat sort-hvid kunst lå det nærmest i kortene, at møblerne ville følge trop med samme enkle udtryk. I stedet valgte parret et afslappet miks af gammelt og nyt, hvor blandingen af moderne design og arkitektoniske vintageelementer harmonerer perfekt.
Selve køkkenet åbner op mod opholds- og spise-stueområdet. Tanken var, at det skulle smelte usynligt ind i omgivelserne, forklarer Nicola. De håndtagsløse sorte skabe og skuffer forsvinder næsten i den lille krog på 4×3 meter, køleskabet gemmer sig bagved, mens marmorpladerne altid har været Nicolas drøm. Bower-huset er med sin homogene kombination af original og hypermoderne arkitektur med vintage og det nyeste design et symbol på en livsstil, der udstråler én ting: Ro.
Husets oprindelige trægulve i Oregon-pine er erstattet med luksusgulve i egetræ i den lækreste bløde finish.
Bower-huset er med sin homogene kombination af original og hypermoderne arkitektur med vintage og det nyeste design et symbol på en livsstil, der udstråler én ting: Ro.
Besøg NORDs bolig butikker her:
Familievirksomhed går mod elektronikgiganter med nyt genbrugskoncept
De brugte støvsugere skal med tiden blive en tiltagende større del af forretningen. De har nemlig noget, der ikke kan genskabes på nye maskiner i dag. Siden 2017 har motoreffekten på nye støvsugere ikke måttet overstige 900 Watt grundet et EU-direktiv med formålet at nedsætte energiforbruget. Men med færre Watt kommer også en dårligere sugeevne – og det har givet en stor efterspørgsel på de ældre maskiner de senere år, forklarer Nicole Kiel Broch:
Inspiration til haven
Naturens farver og bæredygtig indretning er den helt store trend til haven og terrassen. Om du er minimalist med grønne fingre eller vild naturelsker, så rummer haven et utal af muligheder lige fra kreativitet og udfoldelse til fuldstændig afslapning.Naturens farver og bæredygtig indretning er den helt store trend til haven og terrassen.
Skabt af drømme, formet af eksperter
Forvandlingen tager sin begyndelse her hos Berle Pool + Spa i Søborg, hvor jeg har taget turen ud for at tale med Jeanette Klingenberg, design- og salgschef. Formålet er at opnå en grundlæggende forståelse af den enestående kunderejse, der definerer Berles engagement i at levere skræddersyede totale haveløsninger, som giver rum til selvforkælelse og socialt samvær.