Nu er sommeren endelig kommet, og den har virkelig været savnet.
Elsker mine gåture ved vandet og på vandet i en båd, mens solen skinner, og varmen omslutter os. I dette nummer af NORD Magasinet fokuserer vi på et skønt is-tema, træning & sundhed samt bådlivet. Alt er dejligt, men jeg må desværre påpege en stigende problematik i Gentofte Kommune med affald på gaderne. Overalt hvor man går, ser man papir, kaffekopper, plastik og cigaretskodder. Hvem er det, der sviner, og hvor forsvinder fejemaskinerne hen i kommunen? Hvorfor bruges skraldespande ikke i højere grad? Vi har alle et ansvar for at holde vores områder rene og pæne, så lad os sammen sørge for at rydde op og ikke efterlade affald på vores veje.
Dette emne har også været i mine tanker under vores rejsetema, hvor jeg besøgte Dubai og oplevede en utrolig ren by. Der var intet affald på gaderne, og man kunne næsten spise fra fortovene. Dette er noget, vi bør lære af og stræbe efter herhjemme.
Hav en skøn sommer og husk at nyde masser af is!
Med venlig hilsen,
Rina Mardahl, Chefredaktør
Luksus rejse på Gran Canaria
Hotel Santa Catalina er en luksuriøs oase beliggende i hjertet af Las Palmas på Gran Canaria. Dette ikoniske hotel kombinerer klassisk elegance med moderne be-kvemmeligheder og tilbyder gæsterne en uforglemmelig oplevelse. Med sin storslåede arkitektur og smukt designede interiør er hotellet en sand perle blandt Gran Canarias overnatningssteder. Med bl.a 2 Michelin-stjernerestauranter beliggende på hotellet kan du være helt sikker på at få en gastronomisk oplevelse af de helt store.
Luksus rejse til 5-stjernet luksus på kunstig ø
Det var et logistisk kunststykke på første klasse, da NORDs redaktør Rina Mardahl fløj med Emirates til solbeskinnet luksus i Dubai, hvor endnu mere luksus ventede på overdådige Raffles The Palm Hotel. Highway to happiness” er måske nok et fortærsket slogan, men det er altså sådan, jeg har det, da jeg sammen med min udkårne efter en meget lang, men yderst behagelig flyvetur med Emirates, lander i Dubai.
Forår MED AI
Kære læsere,
Foråret banker på med dets bølge af ny energi og fornyelse. Og i år vækker foråret en helt særlig følelse i mig. Her på redaktionen har vi nemlig taget et modigt skridt ind i fremtiden ved at præsentere vores første forside skabt med kunstig intelligens.