Hvor ville jeg gerne gå all-in og tale om alt det fantastiske ved foråret – lyset, glæden, håbet – men i en tid, hvor den ene store verdenskrise afløser den anden, kan det synes helt forkert. Først to hårde år, som virkelig har ramt erhvervslivet og butikkerne med coronanedlukninger, og nu krigen i Ukraine. Billeder af familier på flugt med deres børn og kæledyr rammer os alle. Ens anstrengelser for arbejde og vækst synes pludselig så ligegyldige. Man får lyst til at hjælpe. Gøre noget.
Men så møder jeg en kvinde som Ilse Jacobsen. En forretningskvinde, jeg altid har set op til, og selvom hun er syg af kræft, takkede hun ja til at møde NORD til en frokost. Læs det ærlige interview med en kvinde, der ikke giver op.
En anden dag gik jeg en tur på Fortet med Søren Sko fra Sko/Torp. Søren Sko var en af mine idoler fra min pure ungdom, og hvor er det imponerende, at han stadig laver 100 koncerter om året og følger sit hjerte. Så begynder jeg at tro på lyset og glæden igen. Mærke stoltheden over områdets fantastiske detailhandel, som afspejler sig i vores store forårs-nummer med cykeltema, lokal shopping og skøn boligindretning. Det hjælper selvfølgelig ikke de stakkels mennesker i Ukraine, men det giver mig privilegiet at håbe.
Pas godt på hinanden og nyd foråret.
Chefredaktør Rina Mardahl
Et nyt år er nye begyndelser
Jeg elsker at vågne op 1. januar med et helt nyt år liggende foran mig. Et nyt år er for mig lig med planer og nye begyndelser, og her på NORD er der rigtig meget i støbeskeen. I 2021 udkommer NORD 5 gange mod 4 gange i 2020. På www.nord-magasinet.dk under udgivelser vil I kunne se, hvornår de forskellige numre udkommer og magasinets temaer.
Min hud har fået en wauw-effekt
NORDs chefredaktør har testet microneedlingbehandlingen Dermapen4 hos Alfa Omega Klinikken, og det har resulteret i en glattere og mere strålende hud. Jeg har aldrig været god til at rense huden, og jeg har også solet mig for meget, så mine porer ved næsen og hagen er blevet tydeligere, ligesom jeg har fået fine rynker, og huden har mistet lidt af sin spændstighed.
NORDs redaktør tester kollagenpulver: ”Jeg kan tydeligt se forskel”
Jeg har testet kollagenpulver fra Oslo Skin Lab. Læs om mine erfaringer her. Jeg havde læst og hørt om det hypede kollagenprodukt fra Oslo Skin Lab, og satte mig for selv at prøve det. Som med alle kosttilskud skal man give det en chance, og jeg har troligt indtaget det i fem måneder. Mikset med min havremælk hver morgen har det smags- og konsistensmæssigt været en god oplevelse. Efter knapt tre måneder begyndte jeg så også at se tegnene på, at det virkede. Og efter fem måneder er jeg helt overbevist.