På landets dyreinternater venter søde hunde på at blive adopteret. En af dem er Maja, som efter et år på Dyreværnets internat i Rødovre længes efter et hjem.
Der plejer kun at gå omkring 20 dage, før Dyreværnet i Rødovre har fundet matchet mellem hund og ny ejer. Men ikke med Maja. For hun skal ud til en helt særlig familie. Eller single. Bare du er lige så glad for sport og træning som langbenede og atletiske Maja er. Hun blev født på et internat i Grækenland, og adopteret til Danmark som helt lille.
Kærlig træningsmakker
1-årige Maja er bare udstyret med det der ekstra gear, som betyder, at hun ikke er for alle og enhver. Med sin pointer-blanding er hun fantastisk til lange gåture, løb, snudearbejde, agility og meget mere. Din nye aktive træningsmakker som er klar på at nusse og slappe af i sofaen, når hun er blevet stimuleret ordentligt. Hun er vild med andre hunde, men nok ikke i hjemmet. Katte og små børn er heller ikke en god idé. Men derudover er Maja indbegrebet af logrende hundeglæde, hundekys og god energi. Og måske din?
Skriv direkte til Dyreværnet, hvis du vil adoptere Maja eller vide mere: info@dyrevaernet.dk
Besøg NORDs kæledyr butikker her:
Vores kæledyr skal have det godt
Indehaver og dyrlæge Claus Sloth tager temperaturen på tidens øgede krav til kæledyrenes trivsel, og hvad det betyder for livet på dyreklinikken. I disse specielle tider kommer vores kæledyr til at betyde endnu mere for os, end de har gjort før. De tilfører os ofte den tryghed og adspredelse, som vi har behov for, når vi oplever en krise, hvad end det er på det mere personlige plan eller – som nu på mere globalt plan.
Dennis Knudsen – Lady er en bestemt lille dame
Den kendte frisørs Bichon Havanais bryder sig ikke om løbehjul, men elsker sin nye ’lillebror’ Lucas. Det kommer lige fra hjertet, da vi spørger Dennis Knudsen om, hvorfor han har hund: – Fordi en hund giver en masse kærlighed, tryghed og sjov til livet. Og det er enormt befriende at have hund, fordi det også tager fokus væk fra en selv.
Mette Blomsterberg – De har ingen anelse om, hvor store de er
Nala og Maestro er to mægtige Grand Danois’er med egen Auping madras på 200×90 cm. Det er jo ikke en lille hund, så det var alfaomega, at vores døtre på 5 og 8 år var trygge ved den store størrelse og racens sind, fortæller Mette Blomsterberg om dengang familien anskaffede sig en af hundefamiliens største: Grand Danois. Derfor besøgte de en kennel med voksne hunde, så familien blev fortrolige med størrelsen og ikke kun en sød, lille hvalp.