Vælg en side

Leasing af 3 år gamle biler er i voldsom vækst. Vi har testet en 3 år gammel Audi Q7, der er blandt de klassiske emner til konceptet.

Audi Q7 er testet et utal af gange, alene på dansk grund. Den store luksus-SUV var blandt de første i klassen og har siden gået sin sejrsgang verden over. Konklusionerne er relativt ens fra disse tests og kan sammenfattes til en meget rummelig, komfortabel, og i sine ypperste udgaver, luksuriøs bil. Og i denne kategori kan vores testbil godt placeres. Det er en 3.0 Turbo Diesel, med om-fattende udstyrspakke og plads til syv personer. Den er fra 2016 og har kørt 40.000 kilometer. Det kan ud fra alder og kilometer lyde som en brugt bil, men det virker umiddelbart anderledes. Ligesom de øvrige luksusmærker har Audi et kvalitetsprogram, som deres brugte biler skal gennemgå og bestå, før de sælges igen. Nok er disse programmer tilrettelagt af den enkelte fabrik selv, men det bemærkes, at antallet af punkterne, biler kontrolleres på, er forbløffende ens, alt efter hvordan et kontrolpunkt defineres. Mellem 80 og 100.

Dufter som nyfødt

Bag rattet er det en fornemmelse af bilen fra fødslen, for den er systematisk gennemgået og kontrolleret. Der er tale om en rejse tilbage til 2016, hvor vi imponeres af den standard, der 3 år senere leveres i. Fuldstændigt velholdt interiør og eksteriør.  Fleksibel instrumentering, hvor det er muligt selv at vælge hvilke informationer, displayet skal vise, valg af køreprogrammer og trimning af undervogn. Dykker vi under overfladen, er der 2 års garanti eller op til 40.000 kilometer, alt imens ydelsen indeholder serviceaftale. Det er disse facetter, der understreger, at importøren indestår for den vare, der leveres, og aftalen kan indgås med tryghed. Helt som ny er den dog ikke – vejkortet i navigationen er stadig fra 2016, men mon ikke en opdatering skulle være inden for de teknologiske muligheder.

En hverdagshest

Det er ingen sportsvogn, og præstationen til 100 km/t på 6,3 sekunder skal ses som udtryk for den overlegne motorkraft, der er udgangspunktet for komforten. Med syv sæder er der rigeligt plads til den store familie på langtur, til fritid, og værd at bemærke, hvis der skal trækkes en trailer bagefter, hvor effekten kommer til sin ret. Prisen er som ved al anden leasing svær at definere præcis, men afhænger af tidshorisont, restværdi og vedligehold. Hvad sidstnævnte angår, er dette som nævnt med i prisen, og på bundlinjen er der tale om et luksuriøst køb, som en gedigen arbejdshest til hele familien, til en fornuftig pris.

Audi Q7
3,0 TDi 272 quattro tiptronic 7prs,
årgang 2016
Motor: 3.0 l Turbo diesel
Effekt: 272 hk.
Præstationer: 0-100 km/t 6,3 sekunder,
topfart 234 km/t.
Plus: Et sikkert leasingkoncept, med autoriseret gennemgang fra importøren selv. Attraktiv pris for en luksuriøs arbejdshest til familien.
Minus: For dem, der savner sportslighed, kan den føles tung.
Pris: Førstegangsydelse: 156.414 kr.
Månedlig ydelse: 7.243 kr. (for komplet kalkule henvises til Audi)

Rasmus Thomsen, f. 1978, er testkører af sportsvogne og motorcykler. Betragtes i branchen som en af landets mest erfarne inden for dette felt. Han er uddannet journalist og cand.merc.

Bliv vild med dans

Bliv vild med dans

Forestil dig et sted, hvor grinene sidder løst, musikken spiller, og hverdagen får et energiboost fra første takt. Indtag gulvet i dansestudiet Soffie Dance Studio og Take the Floor, hvor topprofessionelle danseinstruktører guider dig til dine bedste moves i en sjov og afslappet atmosfære. Et sted, der hylder glæden ved at danse sammen – uanset alder og niveau. Drømmer du om at danse som i Vild med dans, eller vil du bare møde nye mennesker? Så er Soffie Dance Studio på Østerbro stedet. Her venter skræddersyede forløb med privatlektioner, gruppelektioner og party practices – designet efter dit behov, niveau og prisklasse.

læs mere
Sommeren kalder på bådture på områdets søer

Sommeren kalder på bådture på områdets søer

Baadfarten har sejlet på Lyngby Sø, Bagsværd Sø, Furesøen og Mølleåen siden 1890’erne og tilbyder stemningsfulde sejlture omgivet af smuk natur og historiske træbåde. De klassiske både, som drives af Stromma, skaber et roligt pusterum tæt på København, hvor gæster kan nyde udsigten, hoppe af og på undervejs eller bruge bådene som ramme for særlige begivenheder. Baadfarten er især populær til bryllupsreceptioner, fødselsdage og sommerudflugter med familie og venner. Med kun 13 kilometer til København er det en oplagt oplevelse for både lokale, turister og børnefamilier, der ønsker natur, historie og nærvær på vandet.

læs mere
Watergames med nyt kursus i Rungsted Havn

Watergames med nyt kursus i Rungsted Havn

Er det i år, duelighedsbeviset skal i hus? Danmarks største sejlskole, Watergames, er klar med sæsonens kurser – nu også i Rungsted Havn. På blot to weekender kan du tage et komplet duelighedsbevis og få både den teoretiske viden og den praktiske erfaring, der skal til for at sejle sikkert og kompetent. Kurset er opdelt i en teoretisk og en praktisk del, som kan tages uafhængigt af hinanden, så det er let at tilpasse en travl hverdag. Som noget nyt tilbyder Watergames nu også kurset Sejlads i sejlbåd i Rungsted Havn, der opfylder den praktiske del af duelighedsbeviset.

læs mere

⚠️
ALERT: Indhold er beskyttet.
Kopiering og højreklik er deaktiveret på denne side.

Bliv opdateret på 5 minutter hver måned!

Få NORD Magasinets nyhedsbrev tilsendt helt gratis hver måned med nyheder, konkurrencer, tilbud, gode spisesteder, make-over, NORD Julemarked og mange kulturoplevelser.
Tilmeld nyhedsbrev