Vælg en side

Udefra ligner Gentofte Kirke umiddelbart en typisk dansk landsbykirke, som den ligger højt placeret i Gentofte. Men kirkens 11 vinduer skabt af den internationalt kendte kunstner Per Kirkeby har givet kirken et helt nyt udtryk. Vinduerne fortæller abstrakt bibelhistorie gennem stærke farver og med bl.a. sten, bjerge og træer som symboler.

Borgmester Hans Toft går rundt i Gentofte Kirkes rum og tager de 11 smukke glasmalerier ind, som Per Kirkeby skabte til kirken for 11 år siden. De har abstrakte motiver – fire af dem hentet fra Det Gamle Testamente, de øvrige syv fra Det Nye Testamente, de fleste af dem af Jesu Lidelseshistorie. Menighedsrådsformand Claus Nissen viser rundt i kirken og kan fortælle om hvert enkelt vindue samt om hele kirkens historie.

På denne vintereftermiddag er himlen dækket af hvide skyer. Når solen skinner, ændrer vinduerne karakter i takt med solens gang over himlen.

11 ruder – 11 historier

Vinduerne er alle spidsbuede og har nogenlunde samme størrelse, men de er meget forskellige i farver og komposition. Per Kirkebys billedsprog med sten, bjerge og træer går dog igen som fortælleelementer og symboler. Ingen steder bruger kunstneren direkte figurer som Noa, Jesus eller Maria i værkerne, og de fleste af os har nok brug for en hjælpende hånd i form af en titel for at få hul på, hvilken historie kunstneren her vil fortælle. Men også uden den viden kan vinduerne fremkalde vidt forskellige fortolkninger og følelser hos beskueren.

Godt med noget at tænke over

Hans Toft kigger lidt op på vinduet, som forestiller Getsemane Have, hvor tre stubbe fremhævet af hver sin hvide aura, i følge “Glas og Bly”, Mikael Wivels smukke bog om vinduerne, skal symbolisere tre sovende disciple.

–Per Kirkeby har skabt nogle værker her, så man skal tænke lidt over, hvad man ser. Det kan jeg godt lide, siger borgmesteren

– Det var en fantastisk kunstner, vi havde boende i kommunen, og fascinerende at han har arbejdet med så mange forskellige kunstarter. Han var maler, skulptør, grafiker, filmmager, scenograf, digter, og så blev han som ung uddannet geolog, siger Hans Toft.

Ikke interesseret i opgaven

Da Fonden for Gentofte Sogns Menighedsarbejde henvendte sig til Per Kirkeby for 15 år siden, var det for at bede ham male et nyt og mere tidssvarende billede til den gamle alterramme i stedet for den kopi af et Rubensmaleri, som hang der.

Kunstneren var ikke interesseret i opgaven. Han gjorde bestyrelsen opmærksom på, at han mente, at kirkerummet i stilistisk henseende havde træk tilfælles med spisestuen i en grosserervilla, og at våbenhuset lignede garderoben i et forsamlingshus. Han syntes, at alterbilledet ville være alt for lille til for alvor at gøre noget for kirkerummet og mente ligeledes, at det ene vindue, som kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen havde lavet til kirken 15 år tidligere, heller ikke battede nok i kirkerummet.

En forandrende gave

Et fremsynet medlem af bestyrelsen foreslog Per Kirkeby, om han måske i stedet ville lave alle 11 kirkevinduer, som før bestod af små blyindfattede ruder. Med et var hele opgaven ændret og ville få meget mere indflydelse.

Med støtte fra store velvillige fonde blev det muligt at gå i gang med den store proces, som var i gang de følgende fire år og som totalt ændrede kirkens udtryk og med Mikael Wivels ord giver kirkerummet et åndfuldt skær, der på umærkelig vis synes at hele den splittelse mellem modernitet og tradition, der hidtil har skæmmet det.

Per Kirkeby tegnede først 11 skitser, som han selv kaldte overvejelser og et sted at begynde i sit følgebrev til bestyrelsen. I deres endelige form havde de da også ændret sig meget. I selve tilblivelses-processen arbejdede han tæt sammen med glaskunstner Per Hebsgaard, hvis søn Morten Steen Hebsgaard sidste år var udnævnt til Årets Gentofte-kunstner, kan borgmesteren fortælle os. 

Vinduerne er lavet i den klassiske teknik, hvor farvet glas er sat sammen med blylister.

Altermaleri fire år senere

I sidste ende fik kirken også sit nye alterbillede, som Per Kirkeby malede fire år senere. Det er et kraftfuldt oliemaleri i stærke farver med en lodret akse, der skærer sig igennem fra top til bund og som leder tankerne hen på korset, der både rækker op mod himlen og helt ned i dødsriget.

Med de 12 kunstværker har Gentofte Kirke fået stor kirkekunst, som er meget mere end et filter mellem ude og inde.

Gentofte Kirke – gennem tiderne

Gentofte Kirke blev bygget i 1100 tallet, 31 meter over havet på en bakketop øst for Gentofte sø. Ind til for knap 150 år siden var den kommunens eneste kirke. Det er en kirke, som er ændret meget og mange gange gennem de mange århundreder. Udefra ligner den en typisk dansk landsbykirke og den er som den eneste kirke i kommunen omgivet af en kirkegård. Indvendigt bærer kirken præg af mange forskellige stilarter og moderetninger.

Kirken blev bygget som en kampestens- og kridtstenskirke i romansk stil. I 1400 tallet blev den forlænget og forsynet med hvælvinger, i 1500 tallet kom tårnet til og senere blev vinduerne ændret fra små højtsiddende romanske til spidse gotiske. Senere blev den igen gjort længere og bredere, hvælvingerne blev ændret til stuklofter og rummet udsmykket i rokokostil. I slutningen af 1800 tallet blev kirken skalmuret og flere gange i sidste århundrede blev der foretaget omfattende indvendige restaureringer, bl.a. fik kirken i 1970’erne nyt orgel med 35 stemmer, som fylder en hel væg. Per Kirkebys vinduer og altertavle er de seneste større ændringer, som har løftet og samlet kirkerummet.

Gentofte Kirke
Gentoftegade 23 / Gentofte
Kirken er åben for besøgende i dagtimerne kl. 9 – 17.

Mattssons rideklub en livsstil

Mattssons rideklub en livsstil

Mattssons Rideklub har en enestående beliggenhed mellem Øresund og Dyrehaven i ”Arne Jacobsen Land” med Bellevue og Bella Vista som naboer og med ridehus tegnet af samme arkitekt. Her er 74 heste og medlemmer i alle aldre, som tilbringer mange timer her. NORD var på besøg sammen med borgmester Michael Fenger. Udenfor hyler vinden. Men vi er bænket i hjørnet i den hyggelige og slidte rytterstue, hvor pejsen knitrer og sender varme ud i rummet. Herfra kan man følge med i, hvad der foregår ude på gårdspladsen, hvor en hest får motion på et nyanskaffet skridtbånd, som man kan sammenligne med et løbebånd, delvis finansieret af Gentoftes tilskudsordning. Men ellers sker der ikke så meget midt på en råkold formiddag, før eftermiddagens ridepiger og fritidsklubber kommer.

læs mere
Én gang skovser  – altid skovser

Én gang skovser – altid skovser

Næste år er det 100 år siden, Skovshoved Idrætsforening fik sin første bane på Krøyersvej – 13 år efter foreningen blev stiftet. Borgmester Michael Fenger og NORD får en tur rundt i SIF, som især fokuserer på, at alle skal have mulighed for at dyrke deres sport i et godt fællesskab. Det er eftermiddag og efterår. Døren til klubhuset bliver åbnet den ene gang efter den anden. En fodbold­dreng i blåt tøj, en pige i nye knirkende tennissko sammen med sin mor og en endnu mindre, som er på vej over i bad­minton­hallen. Lars Weis, som har været forretningsfører i SIF de sidste par år, lever op til klubbens slogan. På hans grå hættetrøje står der ”Én gang skovser”, som er første del af klubbens slogan, som naturligvis ender: ”altid skovser”. Han har selv gået til fodbold og badminton i klubben som barn og er nu tilbage som leder, men er også selv aktiv i klubben.

læs mere

error: Indhold er beskyttet.
X