Rundt i kommunen med borgmesteren – Ordrupgaards samtidskunst, lige til at lege i

Spejllabyrinten, bambusinstallationen, vejr-værket og den øvrige samtidskunst af høj karat i Ordrupgaards Kunstpark og Kunstlegeplads inviterer børn og voksne til at lege og opleve hele efteråret. Museet i øvrigt er lukket, mens det nye underjordiske anlæg, Himmelhaven, tager form. Borgmester Hans Toft og NORD tog en rundtur.

Ordrupgaards bygninger – som består af Henny og Wilhelm Hansens gamle herskabshjem, den verdenskendte arkitekt Zaha Hadids tilbygning og Finn Juhls hus – står med totalt tomme rum og vægge i disse år. Malerierne af de kendte franske impressionister og danske guld-aldermalere er varsomt løftet ned fra væggene, pakket i kasser og sendt af sted på turné i ud- og indland. Og også designeren Finn Juhls møbler fra hans eget hus er ude at blive vist frem bl.a. i Sverige.

Museet er lukket i næsten to år, mens byggeriet af den nye tilbygning, tegnet af den kendte, norske tegnestue Snøhetta, er i gang. Det underjordiske anlæg, Himmelhaven, skal efter planen stå færdigbygget i efteråret 2020 og skal i fremtiden rumme impressionisternes kendte malerier under de bedste betingelser.

Kom og leg med kunsten

Alligevel kan man fint slå et slag inden for i Kunstparken og Kunstlegepladsen, som er åben for publikum hver dag ind til slut oktober. Det besluttede borgmester Hans Toft sammen med NORD at gøre en blæsende sommerdag, hvor kunsthistoriker Janus Weinreich Boss fra museet viste os rundt.

– Man skal tænke på, at da Henny og Wilhelm Hansen grundlagde deres kunstsamling, var de modige og fremsynede og satsede på det bedste inden for datidens internationale samtidskunst. Man skal se Kunstparken og Kunstlegepladsen som en parallel, hvor Ordrupgaard erhverver det bedste fra vores samtid, fortæller han.

Ideen med Kunstparken og Kunstlegepladsen er at invitere til leg og oplevelser med kunst på en anden måde. Det er lykkedes, mener borgmesteren.

– Børnene kan opleve kunst på højt niveau. De kan lære helt fra grunden, hvordan man oplever kunst. Well done!, siger han.

– Det fantastiske er, at du binder børnenes fantasi og deres leg og kreativitet sammen med kunstoplevelsen, og den binder du sammen med dét at være ude i naturen i stedet for kun at gå på et museum. Derfor synes jeg, det er en fremragende idé, at man oven i købet har fået fat i nogle af de allerbedste kunstnere, siger Hans Toft.

Værker man kan interagere med

Vi går først forbi den gamle barokhave, hvor Eva Sørensens store granitskulpturer står inde i midten.

Nu står vi med Henny og Wilhelm Hansens fine bolig bag os og kigger ud på parken, hvor værker fra både Kunstparken og Kunstlegepladsen ligger spredt ud med den placering, der passer bedst – lige meget om det hører til den ene eller anden kategori. Kunstlegepladsens tre værker er måske i endnu højere grad end de andre kendetegnet ved, at man kan klatre op, gå igennem og gå ind i værkerne og dermed have en oplevelse med dem. Men også de andre kan man interagere med.

Paddehat og skriftestol

Gemt lidt af vejen står en tre meter høj paddehat skabt af tysk-belgiske Carsten Höller. Når man står under den store svamp, føler man sig næsten som en miniput i skovens bund tryllet helt lille af en heks.

På den anden side af stien står engelske Henry Krokatsis værk “Confiteor”, som betyder “jeg bekender” eller “jeg tilstår”. Det er en lille gotisk kirke, som kan dreje rundt, og som leder tænkerne hen på både skriftestole og retsstatens forhørsrum.

Sandt men alligevel bedrag

Vi går hen til Jeppe Heins fascinerende spejllabyrint i halvcirkulære stålelementer, der hele tiden reflekterer lyset og omgivelserne, men også spalter dem om i fragmenterede spejlbilleder. Atypisk for en labyrint har den flere indgange og udgange, og der er ikke en fast rute i det.

– Hver gang du ser på den, sker der noget forskelligt. Du ser ikke noget falsk, men det er heller ikke virkelighed, siger borgmesteren.

Janus fortæller, at i  gamle dage lå der et havebassin samme sted, så spejlingen af parken er taget med op i vores tid i en ny udgave.

De vildeste bambusstokke

Næsten nede i bunden af græsplænen rager bambusinstallationen “Geometry of Innocence” af de amerikanske tvillinger Doug og Mike Starn op. Det er Kunstlegepladsens andet værk, som blev bygget sidste år, og det er dragende og fantastisk. Desværre er der i dag låst af pga. blæsten, men når vejret er til det, er man velkommen til at gå ind i det og følge stien helt op i toppen. Herinde kan man sætte sig på en bænk og være en del af værket, som er bygget af bambusstokke og reb på stedet og består af mere end 2000 bambusstokke, 42 km klatrereb og 11.500 knuder.

Uforudsigeligt værk

Vi skrår over plænen til Olafur Eliassons værk “Vær i vejret”, som var det første, der blev skabt til Kunstlegepladsen. I dag er det uforudsigelige værk blot en stor bronzecirkel, men man kan aldrig være sikker på, om der sker noget her. Hvis vinden vender, eller det pludselig blæser op, indhylles man pludselig af en sky, som kommer ud af bronzecirklen. Nogle gange kan der gå uger uden aktivitet, så man kan bare håbe på at være heldig. Måske fordi det er den dansk/islandske kunstner, som har skabt den, kommer jeg til at tænke på at stå ved en geyser, en varmekilde i Island, og vente på, om den mon begynder at springe.

Kæmpekogle og teceremoni

Gemt mellem nåletræerne er en pavillon placeret. Det er en kæmpekogle, som består af mere end 200 håndmalede grankogleskæl. Den er skabt af den danske kunstnerduo Randi og Katrine.

Sidste år fik Kunstlegepladsen også sit tredje værk, Tea Tree House, som er en fortolkning af et klassisk japansk tehus. Kunstneren, den japanske arkitekt Terunobu Fujimori, har bygget en række forskellige teceremonihuse rundt omkring i verden. Huset på høje stolper er kun åbent, når der bliver lavet teceremonier med plads til fem personer ad gangen. Sidste år var de meget populære, men i år er der ikke teceremonier, fordi museet er lukket.

Så selvom vores besøg bliver uden te, vender vi om og går berigede fra parken.