Er der noget, der kan få dig ud af starthullerne om morgenen, er det denne ymerdrys de luxe.
DET SKAL DU BRUGE:
1 kg rugbrød
15 g mandler
25 g solsikkekerner
30 g græskarkerner
50 g havregryn
30 g honning
25 g smør
30 tørrede tranebær
SÅDAN GØR DU:
1. Kør rugbrødet gennem en foodprocessor eller skær det ud i mindre stykker
2. Hak mandler i mindre stykker
3. Smelt honning og smør sammen på pande og vend alle ingredienser sammen og rist, til müslien er sprød
4. Vend tranebær i müslien, når den er kold
Laver du en lille portion, kan du som her lave hele opskriften på en stor pande. Med en større portion kan du lave det hele i ovnen. Husk bagepapir.
Du kan bruge lidt af hvert til din müsli. Rester af brød, en tør endeskive og græskarkerner. Men husk også at bruge noget surt, f.eks. tranebær, så müslien ikke bare bliver en støvet omgang. Og sørg så for, at müslien har lidt bid, fx med hakkede mandler, og at man kan se, det er rugbrød.
Tørvarer som rosiner og kerner ligger på plads nummer 8 på Madspildets Top10 og udgør et årligt spild på 4%. Opskriften her er en oplagt mulighed for at få gjort lidt kål på de rester, du typisk har af kerner og tørrede bær.
Opskrift romkugler
Pisk smør og sukker sammen, tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt. Rør hvedemel og kakao i dejen sammen med vaniljesukker. Kom kagen i en smurt bradepande på 15 cm x 30 cm og bag den i 30 minutter.
Panna cotta med syltede rabarber & friske bær
Knus makronerne let og fordel i 4 glas. Rør skyr med appelsinskal og flormelis, kom i en sprøjtepose og stil i køleskabet. Kog en lage af appelsinsaft, vand, rørsukker og vaniljekorn.
Hindbærsnitter med pink glasur
Bland mel og sukker sammen. Skær smør i mindre stykker og rør i dejen. Saml dejen med et æg til en ensartet og glat dej. Pak dejen i husholdningsfilm og stil i køleskabet i 1 time.