På min rejse til bedre sundhed og højere livskvalitet fik jeg en helbredstest hos Thygesen-Health. Et omfattende lægetjek af hele min krop med blodprøver, scanninger og kliniske lægeundersøgelser af stort set alt. Noget alle over 40 år bør give sig selv.
Jeg ankom fastende til Thygesen-Health på Kurhotel Skodsborg medbringende en masse papirer, jeg på forhånd havde udfyldt om min livsstil. Pernille Bak i receptionen smilede varmt til mig og viste mig ind til læge Jens Thygesen. Han gik i gang med at forklare mig om svarene på blodprøverne på en trolig grundig måde med plads til samtale og fordybelse. Dernæst fik jeg foretaget en cykeltest for mit hjerte og pustetest for lungerne. Jeg fik også scannet mine organer, hovedpulsårer og min skjoldbruskkirtel. Eftersom jeg har for lavt stofskifte, så vidste jeg godt, at skjoldbruskkirtlen er lidt ødelagt med små huller i.
Holistisk indstilling
Jeg var dog meget overrasket over, at Jens Thygesen var så åben og menneskelig i forhold til mit alt for lave stofskifte, og hvad det betyder for min dagligdag. Jens Thygesen mener jo faktisk, at man kan se på kroppen og organerne, hvis man fx lever i et ulykkeligt ægteskab eller har et drænende job. Ud fra vores grundige samtale og alle prøverne fik jeg tilpasset pillerne for min stofskiftesygdom og besked om at spise ekstra zink og jern. Derudover var jeg heldigvis sund og frisk.
Vores krop skal holde hele livet
For mig har det været en øjenåbner med sådan et grundigt lægetjek. For jeg tror på, at når vi træder ind i 40-50-års alderen, så sker der en masse med kroppen. Vi kan ikke blive ved med at proppe os med dårlig mad, for meget kød, vin og sukker. Vi bliver nødt til at tænke over, hvad vi spiser, og lytte efter vores krops signaler. Jeg vil hellere bruge pengene på et årligt grundigt helbredstjek end en dyr taske. For vores helbred er det vigtigste for at kunne fungere godt privat og på arbejde. Jeg vil klart anbefale alle over 40 år et blive helbredstjekket.
Rinas helbredstjek bestod af disse undersøgelser
Fuld blodprøveprofil:
Leverfunktion, nyrefunktion, galdeveje,
bugspytkirtelfunktion, saltbalance, blodsukker, stofskifte, kolesterol profil, triglycerider, blodprocent, jern, infektion, urinsyregigt, vitamin og mineraler.
Klinisk lægeundersøgelse:
Blodtryk, body mass index (BMI) + fedt %, taljemål, mundhule og svælg, lymfeknuder, skjoldbruskkirtel, halskar, stetoskopi – hjerte, lunger, maveregion, blærehalskirtel, endetarmsundersøgelse, ryg og holdning, arme og ben, neurologisk undersøgelse – reflekser og koordination og hudundersøgelse.
Øvrige undersøgelser:
Lungefunktion – spirometri, øjenundersøgelse – synsfelt og synstest, øreundersøgelse – høretest otoskopi, arbejde EKG – vurderet af speciallæge i hjerte/kar sygdomme, fæcesprøver for blod (for alle >40 år), urinundersøgelse for protein, sukker, hvide og røde blodlegemer samt bakterier.
Helbredsundersøgelse kort fortalt:
En udførlig helbredsundersøgelse er fundamentet for kunne kortlægge dine styrker og dit uudnyttede potentiale. Ligesom alt andet hos Thygesen-Health er helbredsundersøgelsen skræddersyet til dig og dine behov. Efter en indledende samtale gennemfører klinikken en undersøgelse, som grundlag for at kunne styrke balancen i dit liv.
Træk vejret dyyybt ud…
NORDs redaktør lærte at trække vejret – rigtigt – på et Breathe SMART-kursus. Bag står Jakob Lund, der underviser i Art of Livings teknikker og dermed har opnået international anerkendelse for sine livsforandrende åndedrætsteknikker.
Siden jeg hørte om Jakob Lunds Breathe SMART-kurser for snart to år siden, har jeg ønsket at prøve det. Man kan måske indvende, at hvad skal en som mig på et kursus i åndedræt, hvis kernemålgruppe er mennesker, der lever eller har levet med misbrug eller kriminalitet? Men som det ofte er med metoder, der virker, så afholdes der også kurser for folk med mindre tung bagage. For har vi ikke alle, uanset indkomst og succes, en rem af huden? Der vil altid være noget, der gør mere eller mindre ondt i sjælen, og selvom jeg sjældent føler mig stresset, kører jeg ofte i et højt gear.
NORD udvider
På denne tid af året plejer jeg at skrive om efteråret og den kommende vinter. Om at søge indenfor – bogstaveligt talt og i overført betydning. Dyrke mørket som noget positivt og godt. Se indad, pleje os selv og selvfølgelig også komme ud, for efteråret er en af de smukkeste årstider. Men i år er det som om, at lyset fortsætter. Efter lang tids nedlukning føles det fantastisk at være i gang, og her på NORD sker der rigtig meget, som jeg her vil dele med jer.
God sommer i Danmark
Nu er det endelig sommer, og selv om solen sjældent skinner fra en skyfri himmel tre måneder i træk, så bliver det i år ’en rigtig dansk sommer.