Tror du på et liv efter brøddøden? Dough! Og slå bare stort brød op. Den store bagelyst giver masser af goodies til gemmerne.
DET SKAL DU BRUGE:
• 750 g daggammelt brød skåret I tern
• 1,5 kg hvedemel
• 1,5 l vand
• 25 g gær
• 25 g salt
SÅDAN GØR DU:
1. Læg brødtern i blød i vand i et par timer
(og maks. to dage i køleskabet)
2. Rør alle ingredienser sammen på røremaskine ved lav hastighed (men gem salt og 250 g mel). Tilsæt salt, når dejen har samlet sig og evt.
mere mel.
3. Rør til dejen er klar.
4. Sæt dejen overdækket på køl og gerne i 24 timer.
5. Vend dejen ud på et oliedækket bord.
Spray med vand og drys med fx kerner,
birkes, sesam eller havregryn.
6. Stik dejen ud til boller og læg dem på en
hulplade. Hvis du ikke har sådan en plade, kan
du bage dem på en almindelig bageplade med bagepapir.
7. Bag ca. 15 boller ad gangen ved 225 grader
til kerntemperatur på 98 grader – brug evt. et stegetermometer og stik det ind midt i bollen.
Det reinkarnerede brød er et skønt projekt
sammen med børn, fordi det giver dem en aha-oplevelse omkring bæredygtighed.
Du kan selvfølgelig sagtens halvere de angivne mængder, hvis du ikke har 750 g daggammelt brød.
Velbekommen!
Opskrift romkugler
Pisk smør og sukker sammen, tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt. Rør hvedemel og kakao i dejen sammen med vaniljesukker. Kom kagen i en smurt bradepande på 15 cm x 30 cm og bag den i 30 minutter.
Panna cotta med syltede rabarber & friske bær
Knus makronerne let og fordel i 4 glas. Rør skyr med appelsinskal og flormelis, kom i en sprøjtepose og stil i køleskabet. Kog en lage af appelsinsaft, vand, rørsukker og vaniljekorn.
Hindbærsnitter med pink glasur
Bland mel og sukker sammen. Skær smør i mindre stykker og rør i dejen. Saml dejen med et æg til en ensartet og glat dej. Pak dejen i husholdningsfilm og stil i køleskabet i 1 time.